English   Danish

2013/2014  BA-TIUS  Udvikling af større systemer

English Title
Development of Larger Systems

Kursusinformation

Sprog Dansk
Prøve-ECTS 22,5 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Bachelor
Varighed Et semester
Placering Forår
4. semester
Tidspunkt Se skemaet på e-Campus
Studienævn
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og informationsteknologi, BSc
Kursusansvarlig
  • Rasmus Pedersen - Institut for IT-ledelse (ITM)
Primære fagområder
  • Informatik/Information Systems
Sidst opdateret den 28-01-2014
Læringsmål
Efter at have gennemført de tre fag ("Udvikling af større systemer", "IT-strategi, -arkitektur og governance" og "Definition af IS"), skal den studerende kunne anvende IS begreber, metoder, teknikker og værktøjer til problemidentifikation og problemløsning i komplekse situationer. Den studerende skal desuden kunne redegøre for og kritisk reflektere over, hvordan fagenes teorier og begreber hver for sig og tilsammen kan bidrage til at analysere en problemsituation og fremstille en løsning.

I projektet og den afsluttende eksamen skal den studerende demonstrere evnen til at:
  • beskrive, forstå og forklare de begreber, teorier, metoder, teknikker og værktøjer, som er gennemgået i fagene;
  • kunne anvende de teoretiske begreber m.v. på konkrete eksempler;
  • reflektere kritisk over ligheder og forskelle mellem de begreber m.v., der er gennemgået i de tre fag;
  • anvende begreber m.v. til at analysere en kompleks problemsituation og foreslå en eller flere mulige løsninger under hensyntagen til en virksomheds strategi;
  • kunne planlægge og gennemføre en struktureret og metodisk analyse og design af IT-systemer;
  • redegøre for og kritisk reflektere over problemløsningsprocessen, herunder valget af analyse- og løsningsstrategi og hvordan begreber m.v. er anvendt;
  • præsentere resultaterne i en klar og overskuelig struktur og i et tilgængeligt, præcist og klart sprog.
Forudsætninger for at deltage i kurset
Det forventes at de studerende har forudsætninger svarende til at have gennemført 1., 2. og 3. semester af uddannelsen, herunder grundlæggende viden om programmering og virksomheders informationssystemer.
Prøve/delprøver
Fælles semesterprojektrapport:
Prøveform Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt

Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve, at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven; inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation.
Individuel eller gruppeprøve Gruppeprøve, grupper bestående af max. 4 studerende
Omfang af skriftligt produkt Max. 40 sider
Ved flere i gruppen er omfanget 100 normalsider plus 60 siders bilag
I grupper af 1 studerende er det 40 sider plus 24 siders bilag
Opgavetype Projektrapport
Varighed
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
30 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Forberedelse Uden forberedelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og bi-eksaminator
Eksamensperiode Maj/juni
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Beskrivelse af eksamensforløbet

Fælles semesterprojektrapport der udarbejdes i grupper, men med individuelt mundtlig forsvar (en samlet vurdering). Én fælles udprøvning for de tre kurser "Udvikling af større systemer", "IT-strategi, -arkitektur og governance" og "Definition af IS".
 
Intern prøve med bi-eksaminator
 
Syge-/omprøven afholdes efter samme regler som den ordinære prøve.

Kursets indhold, forløb og pædagogik

Hvor de systemer, der blev arbejdet med de tre første semestre af uddannelsen, var relativt små, enkle og overskuelige, skal vi i dette fag se på udvikling af større systemer. Vi vil se på, hvordan større IT-baserede systemer opbygges. Fokus er brugerkendskab i design af interaktionen gennem hele HCI livscyklussen. Udfordringen er at krav ændrer sig løbende over tid i systemudviklingsprocessen, og det betyder, at systemdesignet skal være fleksibelt. Der vil blive lagt vægt på at give de studerende erfaring med selv at kunne arbejde systematisk med design, udvikling og konstruktion af større systemer. Programmering forventes derfor at være en kompetence de studerende har erhvervet gennem de første 3 semestre da dette vil være et område der ikke gennemgås.
 
Ved ”større” systemer forstås blandt andet
 

  1. systemer, der skal bruges af mennesker i en arbejdsproces
  2. systemer, hvis udviklingsprocesser omfatter mange mennesker og er udstrakt over lang tid
  3. systemer, som er geografisk adskilte (dvs. distribuerede).

 
Eksempler på ”større” systemer er Facebook, googles søgemaskine, men også et system til administration af contractors i en global virksomhed. Andre eksempler er bl.a. intranet, web-systemer til e-handel og spil med flere samtidige brugere. Der lægges vægt på, at de studerende får prøvet at lave systemer der interagerer med den virkelige verden for at illustrere brug af data ifm f.eks. Smart Cities produktion, distribution og konsum af energi.
 
Ved udvikling af større systemer er metodiske arbejdsformer, teknikker og værktøjer til analyse, design, konstruktion og dokumentation betinget af den konkrete kontekst.  Systemerne skal

  1. opfylde brugerorganisationens og brugerens behov
  2. systemdesignet skal være fleksiblet
  3. være behagelige og effektive at bruge

 
Der indgår to moduler i faget: Objektorienteret systemudvikling og Menneske-Computer -interaktion
 
Objektorienteret systemudviklingintroducerer til metoder til systematisk at gennemføre et systemudviklingsforløb. Der er specielt fokus på forløbet lige fra den indledende analyse (hvad skal systemet kunne?) frem til design som leder op til programmering (hvordan skal det opbygges?)
 
Menneske-computer-interaktion introducerer til principper for og teknikker og værktøjer til design for interaktive oplevelser og design af interaktion med større systemer. Der lægges vægt på forståelse af brugernes behov, idegenerering og konceptualisering, og på design og prototyping og teknikker til afprøvning af brugergrænseflader.

Undervisningsformer
Antal lektioner:
30 Forelæsninger
30 Øvelsestimer

Der tilstræbes en tæt sammenhæng mellem modulerne ("Udvikling af større systemer", "IT-strategi, -arkitektur og governance" og "Definition af IS"), således at de samme typer af systemer belyses ud fra fagenes forskellige vinkler. Der lægges vægt på en vekselvirkning mellem teori og praksis med forelæsningerne, arbejde med praktiske opgaver i analyse, design, programmering m.m., herunder samarbejde og innovationstilgang med inddragelse af case. “Udvikling af større systemer” vil gennemføre et temmelig intensivt forløb, hvor forelæsninger og øvelser flyder sammen. Det betyder, at faget har 2x4 timer ugentligt i 7 uger og afsluttes med et opponentseminar hvor de studerende præsenterer og får feedback på deres projektudkast.


Brug af e-læring
LEARN vil blive brugt til distribution af undervisningsmateriale til de studerende. I forbindelse med større opgaver vil der på LEARN blive oprettet fora, hvor studerende og undervisere kan stille spørgsmål og give svar af relevans for opgavernes løsning.
Arbejdsbelastning
Forelæsninger 30 timer
Forberedelse 70 timer
Øvelser (inkl. forberedelse) 42 timer
Fælles semesterrapport 40 timer
Eksamensforberedelse og eksamen 25 timer
Total: 207 timer
Foreløbig litteratur

Interaction Design, beyond human-computer interaction, Wiley & Sons, Ltd. Sharp Helen, Rogers Yvonne and Jenny Preece (2011 ) (Dersom studerende har 2007 versionen så skal de lige være opmærsom på opdateringer.)
 
Head First Object-Oriented Analysis and Design (2006 or later) Brett D. McLaughlin, Gary Pollice, Dave West (Kap, 2,3,4,5,7)
 

Sidst opdateret den 28-01-2014