English   Danish

2013/2014  DIP-HD1_VSCM  Supply Chain Management

English Title
Supply Chain Management

Kursusinformation

Sprog Dansk
Prøve-ECTS 5 ECTS
Type Valgfag
Niveau Diplom
Varighed Et semester
Placering Forår
Tidspunkt Se skemaet på e-Campus
Studienævn
Studienævnet for HD (1. del)
Kursusansvarlig
  • Poul Erik Christiansen - Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi (PEØ)
Primære fagområder
  • Logistik og forsyningskæder/Supply Chain Management and Logistics
Sidst opdateret den 02-12-2013
Læringsmål
Den studerende skal opnå viden om forskellige SCM problemstillinger samt hvordan virksomheder kan opstille mål og - strategier for deres løsning, herunder beskrive, hvordan forskellige styringskoncepter kan forbedre virksomheders konkurrenceevne. Det er vigtigt, at den studerende har en viden om, hvilket potentiale Supply Chain Management har for den enkelte virksomhed i forhold til de kompetencer, der kan forbedre virksomhedens servicefunktioner og reducere omkostninger i virksomhedens materiale - og informationsflow, samt at opnå indsigt i, hvordan dette kan opnås gennem samarbejde med andre virksomheder og aktører i et globalt forsyningsperspektiv.
  • • Formulere de væsentligste SCM problemstillinger, der vedrører konkurrenceevnen i forskellige typer service og fremstillingsvirksomheder set i et globalt perspektiv.
  • • Opstille SCM mål og strategier for den fokale virksomhed i relation til dens forsyningskæde.
  • • Forklare hvordan forskellige styringsværktøjer kan forbedre virksomhedens service og samtidig reducere bestemte omkostninger i relation til indkøbs, - produktions- og distributionsfunktionerne.
  • • Forklare hvordan virksomheder med fordel kan outsource og lokalisere SCM-opgaver i et globalt perspektiv.
  • • Forklare hvordan den fokale virksomhed kan indgå i forskellige typer relationer med dens kunder og leverandører med henblik på at udvikle den såkaldte adaptive virksomhed.
  • • Designe et SCM-styringskoncept, der integrerer informationer på tværs af funktioner og virksomheder og som er baseret på nyere informationsteknologiske værktøjer
  • • Forklare hvilke informationsteknologiske muligheder, der aktuelt kan anvendes til at effektivisere anvendelse af informationsstyring i forsyningskæder
Prøve/delprøver
Supply Chain Management Mundtlig eksamen:
Prøveform Mundtlig stedprøve
Individuel eller gruppeprøve Individuel
Varighed 20 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Forberedelse Med følgende forberedelsestid: 20 Minutter
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og bi-eksaminator
Eksamensperiode Forårstermin
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Kursets indhold, forløb og pædagogik
Supply Chain Management omfatter styring af samtlige forretningsprocesser, der vedrører indkøb, produktion og distribution af varer til slutkunden på tværs af virksomhedsgrænser. I et globalt perspektiv medfører dette en øget kompleksitet, idet produkter kan udvikles, sources, fremstilles og distribueres i forskellige lande, hvilket har stor betydning for lokalisering af produktion og lagerføring.      
 
Faget er opdelt i fire temaer, der beskriver og problematiserer Supply Chain Management.I det første tema formuleres mål og strategier for hvordan Supply Chain Management kan forbedre virksomhedens konkurrenceevne i et Performance Management perspektiv. Det andet tema tager udgangspunkt i Lean Thinking og forklarer hvordan strategiske, taktiske og operative styringsværktøjer kan forbedre virksomhedens service og samtidig reducere bestemte omkostninger i relation til indkøbs, - produktions- og distributionsfunktionerne. Det tredje tema diskuterer hvordan virksomheder med fordel kan outsource og globalt kan lokalisere forskellige funktioner og opgaver i forsyningskæden. I dette perspektiv diskuteres også hvordan virksomheder kan indgå i forskellige typer af relationer med andre virksomheder og derved forbedre forsyningskædens effektivitet. I det fjerde og sidste tema fokuseres på, hvordan informationsteknologi kan understøtte virksomhedens intra - og interorganisatoriske integration gennem deling af SCM-relateret information.
Undervisningsformer
Faget er opdelt i 8 undervisningsgange, der fokuserer på udvalgte styringsværktøjer inden for fagområdet. Den enkelte undervisningsgang forløber i tre faser: I første fase perspektiverer de studerende den til undervisningsgangen tilknyttede litteratur med udgangspunkt i på forhånd stillede spørgsmål. I anden fase fremlægger underviseren sine vurderinger af undervisningsgangens tema. I tredje fase afprøves teorierne på konkrete virksomhedscases eller øvelsesopgaver. Formålet er således, at faget har en høj deltageraktivitet og et anvendelsesorienteret sigte.
Sidst opdateret den 02-12-2013