• At kunne forklare forskellen på kvantitative og kvalitative tilgange
• At kunne diskutere kvalitative metode i forhold til kvalitetskriterier og deres epistemologiske og ontologiske grundantagelser.
• At kunne reflektere kritisk over de traditionelle socialvidenskabelige metoder anvendt til virksomhedsstudier.
• Eksemplificere hvordan disse videnskriterier kan oversættes til aktuel empirisk analyse.
• Redegøre for hvordan der sikres konsistens mellem forskningsproblem, epistemologisk perspektiv og valg af metode.
• Vise anvendelsen af de gennemgåede metoder i et empirisk feltstudie og kritisk reflektere over dette.
• Forklare den iterative proces mellem teoretisk begrebsdannelse og empirisk analyse

Hvordan skabes viden om den sociale virkelighed som mange virksomheder indgår i og samtidig konstruktivt skaber? Hvordan vi får viden om det vi endnu ikke ved at vi ikke ved er et paradoks for den moderne organisation i takt med stigende krav om nyskabelse og innovation. Dette kursus fokuserer på anvendelsen af metoder til konstruktion af ny viden og dets kvalitetskriterier.

I takt med at den verden de fleste virksomheder i dag indgår i bliver mere og mere globaliseret, netværksorienteret og mobil ændres betingelserne for hvordan vi kan indsamle viden om denne virkelighed. Brugen af begreber som globalisering, kompleksitet, virtualitet, flow, hyperrealitet og risiko er eksploderet i beskrivelsen af vores samtid. Ligeledes er innovation, nyskabelse og forandring i stigende fokus blandt de fleste virksomheder. Dette fag undersøger hvordan en verden der antages at være i konstant forandring undersøges og hvilke metodiske udfordringer dette rejser. Vi går bag om de gængse dikotomier, såsom adskillelsen af hvad der betragtes som internt og eksternt virksomhedens realitet, hvad der er lokalt og globalt, selvet og den anden, tid og rum, human og non-human. Vi ser nærmere på hvordan disse kategorier konstant foldes og integreres på nye måder ved at se nærmere på forholdet mellem det empiriske og dets repræsentation. Dette rejser spørgsmål om hvordan vi tale om det empiriske: som en objektiv givet realitet? Eller skabes den gennem anvendelsen af de metoder hvormed den beskrives? Det bliver derfor relevant at se nærmere på de redskaber og teknikker der giver os adgang til at undersøge skabelsen af viden. Faget giver derfor en grundig indføring i de klassiske metoder der bruges til at analysere virksomheder og deres virkelighed. Dette bidrager til kritisk at kunne reflektere over den form for viden disse redskaber anvender og derved får mulighed for at udvikle og skabe innovative former for måder at analysere virksomheder som overskrider de begrænsninger der ofte opstår ved anvendelsen af klassiske metoder. Fagets styrke består i at kombinere en tæt kobling til praksis (dvs. almindelige metodiske udfordringer i gennemførelsen af undersøgelser) og samtidig fastholde et højt teoretisk abstraktionsniveau. Hvilket sætter den studerende i stand til at tage kritisk stilling til valg og brug af de mest anvendte metoder til business studier.

Kurset fokuserer på en række metodiske redskaber der opererer på tværs af erfaringsdannelse, aktører, objekter og steder der overskrider konventionelle socialvidenskabelige kategoriseringer af forholdet mellem det sociale og virksomheden, såsom organisering og dens omverden, subjekt-objekt relationer etc. Faget er delt op i to blokke af hver 5 undervisningsgange.

Den første blok belyser grundlæggende karakteristika ved en postmoderne verden, hvor realitet ikke længere direkte kan repræsenteres via objektive eller neutrale metoder. Vi undersøger derfor hvilke metoder, der kan anvendes i hvilke situationer. Begreberne mobilitet, globalisering og netværk diskuteres og udfordringen for anvendelsen af forskellige metoder. De studerende vil blive præsenteret for centrale tekster om de mest gængse tematikker inden for metode såsom kvalitetskriterier, objektivitet, validering, transparens og performativitet. Disse tekster suppleres med en eller to grundtekster der giver anledning til kritisk refleksion over den traditionelle samfundsvidenskabelige fremstilling af sådanne tematikker. Denne blok vil også adressere implikationerne for det observerende individ. Hvordan påvirker forskeren det observerede og hvordan påvirker det observerede forskeren. Ligeledes behandles det etiske aspekt af forskningsprocessen, hvilket rejser nye spørgsmål. Hvordan kan etik tænkes som en del af innovative metoder?

Den anden blok går i dybden med selve redskaberne til at indsamle empiriske data. De studerende vil blive præsenteret for centrale tekster om de mest anvendte metoder inden for business studies, såsom interview, observations- og dokumentstudier, casebaserede metoder og etnografiske studier. Dette vil blive fulgt op af eksempler på eksperimentelle undersøgelse foretaget af kunstnere, projektgrupper, arkitekter og konsulenter. Vi undersøger mere specifikt interviewteknikker, etnografi, etnometodologi (eksperimenter), dokumentanalyse og casestudier.  Disse tekster og eksempler suppleres med en eller to tekster der giver anledning til kritisk refleksion over den ovenstående metodes kvalitetskriterier og analyse af videnskabelig viden.

Blok 1

1. Introduktion

Lury, C. and Wakeford, N. (2012) ‘Introduction: A perpetual inventory’, in Lury, C. And Wakeford, N. (eds) Inventive methods: the happening of the social. New York: Routledge.

2. Om metode, hvad metode skaber og hvordan

John Law and John Urry 2004, Enacting the social, Economy and Society 33: 390-410

John Law 2003 Making a Mess with Method

http://www.lancs.ac.uk/fss/sociology/papers/law-making-a-mess-with-method.pdf

Bruno Latour 2002 Scientific objects and legal objectivity in Alain Pottage, Making Persons and Things, Cambridge University Press.

http://www.ensmp.fr/~latour/articles/article/088.html

3. Validering og kvalitetskriterier (Etik)

Seale, Clive (1999) The Quality of Qualitative Research. London: Sage. Chapter 1: Why Quality Matters. Chapter 3: Trust, Truth and Philosophy. Chapter 5: Guiding Ideals.

Latour, B. & Woolgar, S. (1986): “From Order to Disorder” in Laboratory Life: The Contruction of Scientific facts, (s. 15-42). Princeton, New Jersey: Princeton University Press.
 

4. Transparens

Muniesa, F. and Callon, M. (2007) ‘Economic experiments and the construction of markets’, in Mackenzie, D., Muniesa, F. and Siu, L. (eds) Do economists make markets? On the performativity of economics. Reprint, Princeton: Princeton University Press, 2008, pp. 163-189.

Strathern, M. (2000) ‘The tyranny of transparency’, in British Educational Research Journal, 26(3), pp. 309-321.

5. Performativitet

Alvesson, M. and Sköldberg, K. (2000): On reflexive interpretation – the play of interpretive levels. In: Reflexive Methodology – new vistas for qualitative research. London: Sage.

MacKenzie, D. (2008): An engine not a camera; how financial models shape markets. Chapter 1

Blok 2

6. Interviewteknikker  


Holstein, J. A. og Gubrium, J. F. (2004) ”The active interview” i Silverman (red.) Qualitative Research. Theory, Method and Practice. (S. 140-162). London: Sage.

Michael, M. (2004) ‘On making social data: heterogeneity in sociological practice’, Qualitative Research, 4(1), pp. 5-23.

7. Etnografiske studier 


Alan Bryman and Emma Bell (2003). “Ethnography and Participant Observation” (pp. 314-339) in Business Research Methods. Oxford University Press. 
  
  


Marcus, G. (1995) ‘Ethnography in/of the world system: the emergence of multi-sited ethnography’, Annual Review of Anthropology, 24, pp. 95-117.

Holmes, D.R. and Marcus, G.E. (2005) ‘Cultures of expertise and the management of globalization: toward the re-functioning of ethnography’, in Ong, A. and Collier, S.J. (eds) Global assemblages: technology, politics, and ethics as anthropological problems. Reprint, Oxford: Blackwell publishing, pp. 235-252.

8. Dokument og arkivstudier 


Atkinson, P. and Coffey, A. (2004) “Analyzing documentary realities” i Silverman (red.) Qualitative Research. Theory, Method and Practice. (S. 56-75). London: Sage.


Riles, A. (2006) “Introduction: In Response” i ‪Riles (red.) Documents: ‪Artifacts of Modern Knowledge, (s. 1-40), University of Michigan Press.

9. Etnometodologi

Alvesson, M. and Sköldberg, K. (2000): Reflexive Methodology – new vistas for qualitative research. London: Sage, pp. 12-51

Garfinkel, H. (1967) Studies in ethnomethodology. Oxford: Blackwell Publishing Ltd.

10. Case-baseret metode

Flyvbjerg B. (2006) ”Five Misunderstandings about Case-Study Research”, Qualitative Inquiry, Vol. 12, No. 2, 219-245. 



Parisi, L. (2012): “Speculation: A Method for the Unattainable”,  in Lury, C. And Wakeford, N. (eds) Inventive methods: the happening of the social. New York: Routledge.