• at gengive indholdet af de tekster, som indgår i opgaven
• at analysere de enkelte tekster
• at fortolke de enkelte tekster
• at sammenligne teksterne både inden for og på tværs af temaer og perioder
• at inddrage tekster og temaer i et - eller flere - samlende perspektiver

Kurset skal sætte den studerende i stand til på kvalificeret vis at forstå, begrunde og diskutere grundtræk af den liberale politiske og økonomiske teori og nogle af liberalismens forskellige historiske former fra dens grundlæggelse i England til dens dominans i det moderne globale samfund.
 
Liberalismen er den centrale politiske ideologi for det globale samfund. Men liberalismen støder også på store udfordringer i en verden, som vidtgående er domineret af totalitære regimer og et globalt marked, som ingen rigtig har styr på. I den danske diskussion er det også et vigtigt spørgsmål, om samfundet skal drives som en virksomhed, eller om det skal være staten, som fortsat står for opgaven og ansvaret. Det er nogle af grundproblemstillingerne i den liberale diskussion om det globale samfund og om det moderne skandinaviske velfærdssamfund. Liberalisering, globalisering, udlicitering og privatisering er blevet vigtige honnør ord i denne diskussion. Men der mangler fortsat en afklaring.
 
For at finde holdbare argumenter i denne diskussion, ser man tilbage på den liberale tradition og forsøger at finde de gode argumenter for det ene eller andet standpunkt. Er det god liberal politik at privatisere statens institutioner? Skal universitet, skolevæsen, sygehusvæsen og ældreforsorg være forretninger, som giver et overskud som andre virksomheder. Skal SU afskaffes og enhver betale sit eget studiegebyr på universitetet? Eller har staten nogen forpligtelser, som ikke kan overlades til markedskræfterne? Skal staten med andre ord være en minimalstat eller en socialstat?
 
Det er stadig den centrale problemstilling i diskussionen, om det på den ene side er marked og økonomi, som skal være det drivende i samfundet, eller om det på den anden side er politik og stat, som skal sørge for, at samfundet bliver integreret på en differentieret måde, herunder også igennem økonomien.
 
Liberalisme forbindes ofte med den såkaldte libertarianisme eller ny-liberalisme, hvor der lægges vægt på, at markedet helt skal erstattes politkken. I international sammenhæng er det først og fremmest Friedrich Hayek, Milton Friedman og Robert Nozick, som har fremførte sådanne synsvinkler. I dansk sammenhæng er diskussionen blandt andet blevet lanceret i diskussionen om socialstat og minimalstat.
 
Der findes formodentlig ikke nogen endegyldig konklusion på denne diskussion. Men der er ingen tvivl om, at den kan kvalificeres væsentligt ved at se på, hvorledes den tidligere er blevet diskuteret i Europa.  Det interessante er her, at diskussionen går tilbage til begyndelsen af 1700 tallet i britisk sammenhæng.
 
Det moderne liberale samfund bestemmes af John Locke som et politisk samfund i begyndelsen af 1700 tallet. Men allerede i slutningen af 1700 tallet bringer Adam Smith økonomien ind som en selvstændig synsvinkel på det liberale samfund. Siden den tid har der været et konkurrenceforhold mellem den politiske og den økonomiske synsvinkel på det liberale samfund. Hvad skal komme først? Det politiske eller det økonomiske perspektiv?
I den senere politiske filosofi diskuteres dette indgående. Hegel er den første, som giver en sammenfattende fremstilling i sin Retsfilosofi fra 1821. I nyere tid har John Rawls og Jürgen Habermas gjort lignende forsøg.
Denne diskussion har også sat sine spor i de skandinaviske velfærdssamfund i den såkaldte privatiserings-diskussion, hvor spørgsmålet er, om markedet kan overtage de velfærdsopgaver, som løses af staten.
 

 
Opbygning af kurset
 
Introduktion til den klassiske liberale tradition.
I første del af kurset præsenteres den klassiske forståelse af det liberale med navne som Hobbes, Locke, Adam Smith, Montesquieu, Rousseau, Kant, Hegel, Tocqueville og Stuart Mill. Der vil her være tale om at diskutere nogle af de grundlæggende problemstillinger, som springer ud af denne tradition. Det kan være problemer som forholdet mellem politisk frihed og økonomisk frihed, statens forhold til det civile samfund, organiseringen af velfærden i samfundet som et statsanliggende eller et anliggende for det civile samfund, de såkaldte frivillige organisationer, osv.
 
Aktuel diskussion af den liberale politiske teori
I en anden del af kurset gås der over til den aktuelle diskussion af det liberale samfunds principper. Det er her især Rawls’, Habermas’ og Nozick’s væsentlige liberale politiske teorier, som vil blive præsenteret. Rawls er den vigtigste teoretiker indenfor de seneste 50 års liberale tradition i USA, og Habermas er kendt for sit arbejde om offentlighed og demokrati indenfor den liberale diskussion i Tyskland og hele Europa. Vi vil her se, at det liberale samfund ifølge Rawls og Habermas ikke kun er bundet til det økonomiske frihedsbegreb, således som det ofte fremgår af den offentlige diskussion i Danmark; men at der tværtimod lægges en hovedvægt på den politiske frihed og retsforholdet i samfundet. Heroverfor skal Robert Nozick præsenteres. Nozick er en af de vigtigste nyere fortalere for den såkaldte ‘ny-liberale’ politiske filosofi i USA, og Nozick har været en af de vigtigste inspirationskilder for den opfattelse af liberalismen, som i øjeblikket er fremherskende i den offentlige debat i Danmark.
 
Den liberale politiske ideologi
I en tredje del skal der diskuteres aktuelle eksempler på den liberale politiske ideologis mange udtryksformer. Spørgsmålet er i dansk sammenhæng, om diskussionen af liberalisme ikke er en ren ideologisk diskussion, som tilslører den vidtgående politiske konsensus om den dominerende politik, statens rolle og markedets betydning.

Som generel grundbog anvendes Raino Malnes & Knut Midgaard, Politisk Tenkning, Universitetsforlaget, Oslo 2009.
 
Der vil foreligge et kompendium med tekster at de i præsentationen omtalte klassiske og moderne teoretikere: Hobbes, John Locke, Adam Smith, Rousseau, Kant, Hegel, Tocqueville, Stuart Mill, Friedrich Hayek, Milton Friedman, John Rawls, Jürgen Habermas og Robert Nozick.