English   Danish

2015/2016  BA-BIMKO1078U  Corporate communication

English Title
Corporate Communication

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 7,5 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Bachelor
Varighed Et semester
Starttidspunkt Forår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for BA i Interkulturel Markedskommunikation
Kursusansvarlig
  • Henriette Lungholt - Department of International Business Communication (IBC)
Primære fagområder
  • Kommunikation/Communication
Sidst opdateret den 17-08-2015
Læringsmål
For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål: Generelt:
- Demonstrere kendskab til fagets teorier, modeller og metoder
- Teoretisk såvel som empirisk redegøre for sammenhængen mellem virksomhedens forskellige kommunikationsfunktioner
- På tilfredsstillende vis analysere empiriske forhold af relevans for virksomhedens eksterne kommunikation, herunder redegøre for samspillet med den interne kommunikation
- Diskutere, vurdere og reflektere over anvendeligheden af fagets teorier, modeller og metoder i forhold til empiriske problemstillinger, herunder samspillet mellem empiri, teori og videnskabsteoretisk position

I den skriftlige fremstilling:
• Demonstrere metode- og formidlingsmæssig sikkerhed, herunder:
• Formulere sig klart og præcist med anvendelse af det relevante fagsprog
• Angive sine kilder korrekt og konsekvent i besvarelsen
• Sikre intern sammenhæng i fremstillingen
Prøve/delprøver
Corporate communication:
Prøvens ECTS 7,5
Prøveform Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt

Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve, at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven; inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation.
Individuel eller gruppeprøve Gruppeprøve, grupper bestående af max. 5 studerende
Individuel mundtlig prøve på basis af 72-timers skriftlig gruppeopgave på baggrund af en udleveret case. Gruppestørrelsen er 2-5 studerende, men grupper af 3-5 sutderende anbefales. Omfang: maks. 30 sider i alt uanset gruppestørrelse, hvis casen besvares individuelt må den maksimalt fylde 15 sider.
Omfang af skriftligt produkt Max. 30 sider
Opgavetype Casebesvarelse
Varighed
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
20 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og ekstern censor
Eksamensperiode Sommer
Syge-/omprøve
Anden prøveform
Har den studerende deltaget i udarbejdelsen af den skriftlige gruppeopgave til den ordinære eksamen, men været syg ved den mundtlige prøve, afvikles denne på baggrund af genindlevering af den oprindelige besvarelse.

Hvis den studerende ikke har deltaget i udarbejdelsen af den skriftlige gruppeopgave på grund af sygdom, afvikles syge-/omprøven som en mundtlig eksamen i fuldt pensum. Eksaminationen varer i 20 minutter inklusiv votering. Der gives 20 minutters forberedelse til eksamen.

Har den studerende deltaget i udarbejdelsen af den skriftlige gruppeopgave, men ikke bestået ved den mundtlige prøve afvikles syge-/omprøven som en mundtlig eksamen i fuldt pensum. Eksaminationen varer i 20 minutter inklusiv votering. Der gives 20 minutters forberedelse til eksamen.
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Kurset introducerer til begrebet corporate communication, herunder hvordan man koordinerer og integrerer organisationers interne og eksterne kommunikation. I forlængelse af det overvejende interne perspektiv på organisationers kommunikation på kurset Kommunikation i organisationer vil dette kursus have den eksterne kommunikation som omdrejningspunkt for integration af discipliner som bl.a. public relations, public affairs, stakeholderteori, CSR, Issue Management, krisekommunikation, investor relations, kommunikationsstrategi og evalueringsmetoder.

 

Der lægges vægt på, at de studerende får en bred tilgang til corporate communication og bliver i stand til at kombinere de forskellige discipliner med hinanden, herunder også begreber, framework, teori og praksis fra andre fag fra IMK, således at den studerende kan reflektere, diskutere og anvende de forskellige kommunikative aspekter inden for corporate communication.

Undervisningsformer
Kurset består af en kombination af forelæsninger, holdundervisning, diskussioner, oplæg fra studerende samt mundtlige og skriftlige øvelser. For at sætte kurset ind i en realistisk og praktisk sammenhæng vil en del af kurset være bygget op om en eller flere caseopgaver.
Arbejdsbelastning
Undervisning 48 timer
Forberedelse 82 timer
Hjemmeopgaver 17 timer
Eksamen incl. eksamensforberedelse 60 timer
Foreløbig litteratur

Obligatorisk litteratur:

Merkelsen, H. (2010): Håndbog i Strategisk Public Relations. Frederiksberg: samfundslitteratur

Merkelsen, H. (2010): Casesamling til Håndbog i Strategisk Public Relations. Frederiksberg: samfundslitteratur

(De to bøger fås samlet)


Cornelissen, J. (2011): Corporate Communication. 3rd Edition, London: Sage

Diverse videnskabelige artikler, som bliver offentliggjort på Learn ved semesterstart.

 

Sidst opdateret den 17-08-2015