• Den studerende skal være i stand til at beskrive, hvilke kommunikative iagttagelsesmuligheder, der byder sig med valget af en bestemt teori i forhold til iagttagelsespunkterne individ, organisation og samfund.
• Den studerende skal være i stand til at sammenligne iagttagelsesmuligheder og iagttagelsesblindhed ved valg af alternative teorier.
• Den studerende skal være i stand til at reflektere over fordele og ulemper ved anvendelse af de forskellige tilgange i forhold til en bestemt empirisk, analysestrategisk eller teoretisk problemstilling.

Formålet med femte semesters samfundsdiagnostik er, at gå bag om diagnoserne fra første semester og spørge til de samfundsteoretiske blikke, de er skabt af. I første semester fremlagdes eksempler på diagnoser i forhold til udviklingen i de konstitutive betingelser for konstruktionen af vort samfund, organisationer og individ. Disse tre variable går igen i dette semester, men nu med udgangspunkt i grundlagsspørgsmål angående, hvordan spørgsmålene om samfund, organisation og individ stiller sig.

Fire samfundsteoretikere, der på forskellig vis har kommunikation i centrum for deres teoridannelse er udvalgt. Derfor udgør kommunikation variable nummer fire. Det kunne i princippet være nogle andre udvalgte samfundsteoretikere. Disse er valgt, fordi de alle har bud på begreber om såvel samfund, organisation og individ, og fordi de på mange måde adskiller sig fra hinanden og ser sig som hinandens modspil. De er i forhold til hinanden gode til at illustrere forskelligartede valg af teori og konsekvenserne heraf for udsigelsesrummet.
 
Udgangspunktet er, at teorier er iagttagelsesprogrammer. Teori gør verden synlig, men de gør også verden usynlig. De rummer hver deres blinde pletter og reduktionistiske former. Valget for forskeren og analytikeren er aldrig om man vil være reduktionistisk eller ej. Valget består alene i, hvordan man vil være reduktionist. F.eks. reducerer Luhmann alt til iagttagelser og deres forskelle. Blindhed er en del af det at være seende og kan ikke fravælges. Spørgsmålet er kun hvilke blinde pletter, man vil tage på sig hvornår. Det drejer sig om at gøre klart, hvordan alle de udvalgte teoriretninger på forskellig vis er frugtbare, ikke om den ene er mere frugtbar end den anden.
 
Det handler altså om at udstyre de studerende med basale forudsætninger, angående hvordan man kan bedrive samfundsdiagnostik med en kommunikationsteoretisk forankring.
 
De fire teoretikere i forhold til de fire variable er stillet op i en følgende stærkt forenklende matrix. Af nedenstående matrix skulle det gerne være tydeligt, hvor store spændinger der eksisterer de fire positioner imellem, mellem f.eks. at iagttage handling som en kommunikativ tilskrivning og iagttage kommunikation som en særlig form for handlen. Matrixen er i høj grad den, der gennemgås i de første 16 forelæsninger og kan derfor bruges som læsevejledning til de enkelte gange.

 
 
 
 

De studerende informeres om de generelle forventninger til eksamensopgaven i lektion 17 eller 18 (ikke før!!) Her vil det blive gennemgået, hvad der kendetegner den gode opgave. Der vil også være slides om dette. Det studerende kan generelt forvente, at opgaven stilles på en måde, der kræver svar, der går på tværs af teorierne. Det kan derfor ikke anbefales, at man koncentrerer sit studie om én retning.

Bøger der skal købes!

Borch, C. (2011); Niklas Luhmann, Routledge, London.

Anders Bordum (2001): Diskursetik og den positive selvreference, Samfundslitteratur.

Resten optrykkes i kompendium.