|
Kurset Politik Filosofi & Økonomi er bygget op
efter PPE modellen, Philosophy Politics & Economy på Oxford
University. Det er et kursus for generalister, som stiler mod i
praksis at få et overblik over komplekse politiske og
økonomiske problemstillinger. Mange britiske politikere har taget
PPE uddannelsen. Premierminister David Cameron og Labour
lederen Ed Miliband har taget PPE i Oxford. Der satses på
at få Poul Nyrup Rasmussen, Rit Bjerregaard eller en
anden prægnant politiker til at deltage en kursusgang og tale om,
hvordan komplekse politiske og økonomiske problemstillinger kan og
skal håndteres i praksis.
Kurset Politik Filosofi & Økonomi skal sætte den
studerende i stand til fra et filosofisk perspektiv kvalificeret at
forstå, begrunde og diskutere forholdet mellem politiske,
etiske og økonomiske problemstillinger i en global verden. Der
lægges vægt på at integrere politik etik og økonomi
med henblik på at udvikle kursusdeltagernes evne til i praksis at
sammenfatte komplekse samfundsmæssige perspektiver, som normalt
forstås som adskilte.
Kurset Politik Filosofi & Økonomi behandler også
spørgsmålet om virksomhedsledelse. Der satses på at få Mads
Øvlisen, tidligere direktør for Novo Nordisk, til at deltage en
kursusgang om menneskerettighedernes betydning for
virksomhedsledelsen. Det er et grundlæggende udgangspunkt for
kurset, at virksomhederne ikke kan nøjes med at anlægge et
økonomisk perspektiv i en global verden. Virksomhederne skal
supplere det økonomiske perspektiv med værdimæssige orienteringer
så som menneskerettigheder, humanisme og etik. Det er sådanne
værdier, som vidtgående skal bidrage til at give virksomhederne en
samfundsmæssig orientering.
I kurset gennemgås nogle af de store klassiske filosofiske,
politiske og økonomiske teorier, som har spillet en afgørende rolle
for vor tids forståelse af sammenhængen mellem politik
filosofi & økonomi.
Kurset har følgende 14 temaer:
Tema 1: Hvad er kursets problemstilling?
I det første tema præsenteres hele konceptet i kurset. Der
indgår tre forskelligartede perspektiver i kurser, politik,
etik og økonomi, som hver har deres måde at forstå de
samfundsmæssige fænomener. I kurset anvendes Max Webers
historisk-komparative metode, i hvilken der lægges vægt på, at det
netop er de forskelligartede perspektiver, som giver en mulighed
for samfundsvidenskabelig erkendelse. Historisk bevæger kurset sig
mellem den antikke demokratiske bystat i Athen og det globale
polycentriske samfund.
Tema 2: Politik og Økonomi i Platons Stat og i Perikles
demokratiske Athen
Det er i den demokratiske bystat Athen, at der lægges grunden til
den Europæiske diskussion af forholdet mellem politik, etik
økonomi og samfund. I dette tema præsenteres to markante
modsatrettede opfattelser af dette forhold. Perikles, den store
demokratiske leder, har en form for liberal opfattelse af livsform,
filosofi, politik, etik og økonomi. Den enkelte kan vidtgående
handle som han vil under forudsætning af, at han ikke generer
andre. Samtidig danner bystaten og dens love den fælles livsramme
for alle. Platon har heroverfor en autoritær opfattelse af
forholdet mellem politik, etik, økonomi og samfund. Det er
lederne, som skal styre alle forhold i samfundet, hvor der ikke
findes nogen private rettigheder.
Tema 3: Etik, Politik og Økonomi i Aristoteles politiske
filosofi
Aristoteles politiske filosofi er en middel vej mellem Perikles og
Platon. Aristoteles har en personlig etik, som samtidig indgår som
et grundlag i hans politiske filosofi. Endelig har Aristoteles en
økonomisk filosofi, som handler om, at penge kun skal have
betydning som formidler af brugsværdier.
Tema 4: Religion Politik og Økonomi - Augustin, Thomas
Aquinas og Luther
Religion er et normativt system, som sætter moralske grænser for,
hvorledes mennesker har ret til at handle. Det gælder også indenfor
økonomi. Den store middelalderteolog Thomas Aquinas følger
Aristoteles anvisning, at penge skal formidle brugsværdier, og at
det er forkert at tage renter af udlånte penge. Det samme syn har
den protestantiske reformator Luther.
Tema 5: Politisk Liberalisme: Politik og økonomi i Hobbes’
og John Lockes politiske filosofi
Hobbes og Locke skaber den liberale politiske filosofi, som kommer
til at ligge til grund for det nye borgerlige styre og den nye
kapitalistiske økonomi i England. Staten får en vigtig betydning
som garant for det økonomiske liv.
Tema 6: Økonomisk Liberalisme: Økonomiens erstatter
politikken i det civile samfund: Adam Smiths grundlæggelse af den
liberale økonomi.
Adam Smith formulerer grundprincipperne for den liberale økonomi i
hovedværket Wealth of Nations. Det er samtidig en politisk
filosofi, som giver en helt ny tolkning af arbejde, arbejdsdeling,
økonomi, politik, ret og det civile samfund.
Tema 7: Totalitær Stat og Liberal Økonomi i Hegels
politiske filosofi.
Hegel skaber i sin Retsfilosofi et kompromis mellem stat og den
liberale økonomi. Økonomien skal være liberal, men staten skal
danne rammen for det økonomiske liv. Der går en lige linje fra
Hegel til den skandinaviske velfærdsstat.
Tema 8: Marx: Kritik af kapitalismen og det liberale
samfund.
Karl Marx står i sin sociologi som den store kritiker af den
kapitalistiske økonomi og det liberale samfund. Marx’ kritik er
interessant, fordi den viser, på hvilken måde den nye form for
økonomi var med til at transformere hele det moderne samfund. I
dette tema skal nogle af de centrale tekster af Marx diskuteres.
Tema 9: Statsintervention og liberal økonomi: Keynes
økonomiske teori.
Keynes er en vigtig liberal økonom, som ser, at det kan være
nødvendigt, at staten fører en aktiv økonomisk politik. Hans teori
fik stor betydning for hele det tyvende århundredes økonomiske
politik i Europa og USA. Keynes kan ses sammen med Hegel og
Durkheim.
Keynes hævdede, at økonomien kan havne i en varig tilstand af
uligevægt med lav produktion og ledighed. Årsagerne til dette,
mente han, ligger i, at den samlede effektive efterspørgsel bliver
for lav til at sikre fuld kapacitetsudnyttelse og beskæftigelse.
Keynes tog dermed afstand fra ’Says lov’, som mange af datidens
økonomer byggede på. De mente, at man bør føre en
’laissez-faire’-politik, dvs. at staten skal blande sig så lidt som
muligt i det økonomiske liv.
Keynes anbefalede i stedet en aktiv statslig politik med blandt
andet rentesænkende pengepolitik for at stimulere investeringer,
øgede offentlige udgifter og skattelettelser for at komme ud af
krisen. Dette ville ifølge Keynes skabe følgevirkninger, som ville
gøre, at økonomien efterhånden ville komme tilbage til fuld
kapacitetsudnyttelse og beskæftigelse.
Tema 10: Det suveræne marked og kritik af totalitarismen:
Hayek, Friedmann og Chicago School of Economics.
De vigtigste repræsentanter for neoliberalismen er Hayek, Friedmann
og Chicago School of Economics. Neoliberalismen er en økonomisk
teoretisk strømning, som går tilbage til 1930’erne og som siden
1960’erne betegner et modstykke til John Stuart Mills
socialliberalismen og Keynes økonomiske teori. Den refererer ikke
til en systematisk og organiseret ideologi, men til idéer hos
forskellige grupper økonomer, overvejende amerikanske, der har det
tilfælles, at de er kritiske over for den form for politisk
rationalisme, der går ud på, at staten skal organisere samfundet.
De neoliberale vil indskrænke den politiske sfære så meget som
muligt; markedet skal have en fremtrædende plads, men samfundet
skal først og fremmest bygge på frivillige kontrakter mellem
individer.
Ledende neoliberale retninger er monetarismen og public choice
teorien med dens kritik af den moderne velfærdsstats forvoksede,
uøkonomiske og ikke-rationelle bureaukrati og med ønsket om, at så
meget som muligt skal overlades til små lokale enheder. Tilhængerne
har ligeledes gjort sig til talsmænd for forfatningsmæssigt at
begrænse statens muligheder for at beskatte og påtage sig udgifter.
I Storbritannien fik neoliberale idéer stor gennemslagskraft i form
af den privatiseringspolitik, som Margaret Thatchers regering
igangsatte. Denne politik har i en i en lang periode haft stor
tilslutning i Europa, USA og resten af den vestlige verden.
Tema 11: Ret, Politik og Økonomi: Den nyere amerikanske
diskussion: Thomas Piketty, John Rawls, Robert Nozick og
Michael Sandel
Thomas Pikettys bog Kapitalen i det 21. Århundrede er blevet en
global bestseller i 2014. Denne bog rejser de afgørende spørgsmål
om retfærdighed og ulighed i det globale samfund. Hovedteserne
i Pikettys bog præsenteres og diskuteres.
John Rawls hovedværk A Theory of Justice (1971) betragtes som et
af 20’ende århundredes vigtigste bidrag til politisk filosofi. Hans
ærinde var at formulere nye principper for en retfærdig fordeling i
et samfund. I stedet for utilitarismen eller en ældre tids
naturretstænkning opstillede han to grundlæggende, prioriterede
principper, som han tillægger fundamental betydning. Ifølge det
første princip har ethvert individ en vidtgående ret til frit at
handle, såfremt denne handlen ikke er til skade for andre. Ifølge
det andet princip bør uligheder i samfundet, herunder
økonomiske forskelle, kunne begrundes i at være til gavn for de
svagest stillede, og de bør være knyttet til sociale positioner,
som alle principielt skal kunne opnå. Rawls' tanker er siden
blevet betragtet dels som udtryk for en ny naturret, dels som
forsvar for en socialdemokratisk tankegang. Han teori kan ses som
en politisk filosofisk pendant til Keynes. Forholdet mellem Rawls
og Piketty diskuteres.
To væsentlige kritikere af Rawls’ teori skal også behandles i dette
tema. Det drejer sig om Robert Nozick, som har en
minimalstatsmodel, og Michael Sandal, kommunitarist, som mener at
Rawls’ teori er for økonomisk liberal.
Tema 12: Menneskerettigheder – Fra Franske Revolution til
FN i det Globalt Samfund
Det er ikke nogen anden politisk filosofisk traktat, som har haft
større betydning i nyere tid end Menneskerettighederne, som
formuleres under den franske revolution. I dette tema skal
Menneskerettighedernes historisk, moralske, politisk filosofiske,
retlige og økonomiske betydning diskuteres. Med FN erklæringen i
1948 blev menneskerettighederne den universelle normative standard
for det globale samfund.
Tema 13: FN Global Compact og CSR i det Globale
Samfund
I 1999 introducerede FN Global Compact som en normativ standard for
virksomhedsdrift i den globale verden. FN’s Global Compact bygger
på menneskerettighederne og udgør samtidig et differentieret
normativt aftalesystem, som er blevet videreudviklet i CSR,
virksomhedernes sociale ansvar. Hovedprincipperne i dette normative
system skal behandles i dette tema.
Tema 14: Konklusion: Politik Filosofi og Økonomi
- Enhed og diversitet
I dette sidste tema skal de forskellige perspektiver sammenfattes i
deres enhed og diversitet. Der skal ses på det
spring politikken filosofien og økonomien har taget fra
den antikke verden til vor tid, samtidig med at det synes at være
de samme fundamentale problemstillinger, som står tilbage. Det
handler til stadighed om den filosofiske begrundelse for politikken
og økonomien.
|
|
Litteraturen til kurset vil først og fremmest være tekster af de
forfattere, der indgår i kurset. Der vil blive produceret et
kompendium med tekster af Platon, Thukydid, Aristoteles, Augustin,
Thomas Aquinas, Luther, Hobbes, John Locke, Adam Smith, Hegel,
Marx, Keynes, Hayek, Friedmann, Thomas Piketty, John Rawls,
Nozick, Michael Sandel, Franske Menneskerettigheder 1789, FN
Menneskerettigheder 1948.
Som generel oversigt kan anvendes Raino Malnes & Knut Midgaard,
Politisk Tenkning, Universitetsforlaget, Oslo 2009.
|
Permalink