English   Danish

2015/2016  KAN-CJURV1867U  Stat og marked

English Title
State and market

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 15 ECTS
Type Valgfag
Niveau Kandidat
Varighed Et semester
Starttidspunkt Forår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og erhvervsjura, MSc
Kursusansvarlig
  • Cédric Schneider - Økonomisk Institut (ECON)
  • Christina D. Tvarnø - Juridisk Institut (JUR)
Den økonomiske fagansvarlige er endnu ikke fastlagt.
Primære fagområder
  • Erhvervsjura/Business Law
  • Globalisering og international virksomhed/Globalization and international business
  • Økonomi/Economics
Sidst opdateret den 23-10-2015
Læringsmål
For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål: Juridisk:
Fagets mål er, at den studerende skal:
Redegøre for de - i fagets pensum og indgået materiale - beskrevne regelsæt, samt deres opbygning og funktion.
Identificere relevante EU-retlige problemer og EU-retlige argumenter ud fra et komplekst materiale.
Placere konkrete problemstillinger i en EU-retlig sammenhæng på en måde, der viser overblik, indsigt og forståelse.
Analysere EU-retlige problemstillinger, argumentere for forskellige fagligt begrundede løsninger og foretage en kritisk afvejning af de retlige argumenter og løsningsmuligheder.
Kombinere forskellige faglige indfaldsvinkler i forbindelse med analysen og foretage fagligt begrundede valg for løsningen.
Præsentere løsninger og argumenter på en systematisk og sammenhængende måde, der viser overblik, indsigt og forståelse for fagets problemstillinger.
Demonstrere evne til at analysere domme fra EU-Domstolen og sætte deres betydning ind i deres samfundsmæssige kontekst, for praksis i øvrigt samt for regeldannelsen.

Økonomisk:
Fagets mål er, at den studerende skal:
Forklare indholdet i grundlæggende begreber vedr. eksempelvis liberalisering og regulering som fx forsyningspligt, privatisering, udbud, udlicitering.
Beskrive og rationalisere de væsentligste forudsætninger for økonomiske modeller for regulering som fx teorien om naturligt monopol, udbuds-auktioner og offentlige virksomheder.
Illustrere indholdet i disse modeller grafisk samt udføre simple analyser fx relateret til en given offentlig reguleringsform.
Vurdere hvordan en given reguleringsøkonomisk model vil virke i en branche.

Integreret:
Fagets mål er, at den studerende skal:
underkaste en række problemstillinger inden for liberalisering og regulering en kombineret økonomisk og juridisk analyse, fx nyligt liberaliserede sektorer, koncessionerede selskaber og statsstøtte; samt
identificere, hvor de økonomiske og juridiske principper understøtter hinanden, og hvor der er en konflikt.
Forudsætninger for at deltage i kurset
Som led i undervisningen vil forekomme engelske tekster, hvorfor kendskab til engelsk således vil være en nødvendig forudsætning for at deltage på faget. Det vil være en fordel at have taget HA(jur.)-uddannelsen.
Prøve/delprøver
Stat og marked:
Prøvens ECTS 15
Prøveform Skriftlig stedprøve
Individuel eller gruppeprøve Individuel
Opgavetype Opgavebesvarelse
Varighed 3 timer
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og bi-eksaminator
Eksamensperiode Sommer
Hjælpemidler der må medbringes Alle skriftlige og alle elektroniske hjælpemidler, herunder internet
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Hvis antallet af eksaminander til omprøven tilsiger, at prøven mest hensigtsmæssigt kan afholdes som mundtlig prøve, vil sekretariatet give meddelelse om at omprøven afholdes som mundtlig prøve i stedet. Der vil i så fald være bi-eksaminator, medmindre prøven er ekstern.
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Formålet med faget er at give de studerende kendskab til den meget betydelige del af konkurrencepolitikken, som vedrører de konkurrencebegrænsninger, der er affødt af offentlig regulering. De konkurrencebegrænsende virkninger af sådan regulering må anses for at være omfattende. Således er der økonomer, som mener, at al form for regulering i virkeligheden er konkurrencebegrænsende. Området behandles ofte ikke i den traditionelle konkurrenceret og industriøkonomi, men det fremgår af EU-Kommissionens, EU-Domstolens og Konkurrencestyrelsens praksis, at området i nyere tid tillægges større og større vægt. Den omfattende liberalisering har således ført til ny regulering og konkurrence i sektorer såsom telekommunikation og energi.

Hovedvægten i faget vil blive lagt på den materielle EU-ret af relevans for området, herunder navnlig reglerne herom i Traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde, de centrale domme samt visse relevante direktivtekster. Denne materielle EU-ret relateres til den relevante økonomiske teori på området. Herudover inddrages i begrænset omfang dansk ret.

Undervisningsformer
Der forventes en aktiv deltagelse fra alle studerende som en naturlig del af forelæsningerne, særligt i form af studenter oplæg, diskussion af cases og domsanalyser.
Arbejdsbelastning
Deltagelse i forelæsninger 64 timer
Forberedelse til undervisning 268 timer
Fremlæggelser 10 timer
Eksamensforberedelse 70 timer
Foreløbig litteratur

Juridisk:

  • Relevante traktater.
  • Diverse domme, jf. domsoversigt.
  • Diverse sekundærregulering, m.m. og lovtekster.
  • Materialesamling.

Økonomisk:

  • W. Kip Viscusi, John M. Vernon & Joseph E. Harrington: Economics of Regulation and Antitrust, Cambridge, MA: MIT Press (udvalgte kapitler)
  • Peter Møllgaard (2004) “The competitive effects of state aid in oligopoly”, mimeo, Institut for Nationaløkonomi, CBS.
  • José-Antonio Garcia & Damien Neven (2004) “Identification of sensitive sectors in which state aids may have significant distorting effects”, Final Report to HM Treasury.
  • Økonomi- og Erhvervsministeriet (2002) Liberalisering af energimarkederne. Baggrundsrapport. http://www.oem.dk/publikationer/html/energilib/baggrund.pdf.

Ændringer i forhold til ovenstående kan forekomme

Sidst opdateret den 23-10-2015