English   Danish

2015/2016  MA-MMASV1092U  Fordringer, gæld og ejendomme

English Title
Debt, claim and realestate

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 7,5 ECTS
Type Obligatorisk udbudt som valgfag
Niveau Master
Varighed Et semester
Starttidspunkt Efterår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Min. antal deltagere 10
Max. antal deltagere 35
Studienævn
Studienævnet for Master i Skat
Kursusansvarlig
  • Inge Langhave Jeppesen - Juridisk Institut (JUR)
Primære fagområder
  • Skatteret/Tax law
Sidst opdateret den 20-08-2015
Læringsmål
For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål:
  • Kunne redegøre for fysiske og juridiske skattesubjekters behandling af skattemæssige dispositioner vedrørende fordringer, gæld og ejendomme
  • Kunne vurdere, analysere og fortolke retskilderne inden for fagets ramme
Prøve/delprøver
Fordringer, gæld og ejendomme:
Prøvens ECTS 7,5
Prøveform Skriftlig stedprøve
Individuel eller gruppeprøve Individuel
Opgavetype Opgavebesvarelse
Varighed 3 timer
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og ekstern censor
Eksamensperiode Vinter
Hjælpemidler der må medbringes Alle skriftlige og alle elektroniske hjælpemidler, herunder internet
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Hvis antallet af eksaminander til omprøven tilsiger, at prøven mest hensigtsmæssigt kan afholdes som mundtlig prøve, vil sekretariatet give meddelelse om at omprøven afholdes som mundtlig prøve i stedet. Der vil i så fald være bi-eksaminator, medmindre prøven er ekstern.
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Fagbeskrivelse

Fagets formål er, at give de studerende et teoretisk overblik over og en forståelse for de generelle betingelser for beskatning af visse anlægsaktiver.

Faget gennemgår de skatteretlige konsekvenser i relation til kursgevinstbeskatning, genbeskatning af skattemæssige afskrivninger samt ejendomsavancebeskatning. De problemkomplekser, som gennemgås, omhandler fysiske og juridiske skattesubjekter. Faget omhandler de skatteretlige konsekvenser, når der opstår gevinst eller tab på fordringer og gæld. Objektet behandles i relation til den skatteretlige regulering med særligt fokus på opgørelsesprincipper og indregningsmetoder. Ejendomsavancebeskatningen omhandler de skatteretlige konsekvenser ved salg af faste ejendomme uden for næring. Hjemmelsgrundlaget sondrer mellem salg af private boliger, erhvervsejendomme og andre ejendomme. Salg af private boliger er i visse tilfælde, og som udgangspunkt, fritaget for beskatning. Salg af øvrige private boliger og andre typer af faste ejendomme er underlagt beskatning.  Faste ejendomme med ikke-afskrivningsberettigede bygninger er ensidigt reguleret i et skatteretligt regelsæt om avancebeskatning, hvorimod ejendomme med afskrivningsberettigede bygninger er reguleret i et skatteretligt regelsæt om genbeskatning af afskrivninger og et skatteretligt regelsæt om avancebeskatning. De to regelsæt for beskatning af faste ejendomme med afskrivningsberettigede bygninger supplerer hinanden i tilfælde af, at en bygning sælges til en pris, som er lavere end bygningens skattemæssige anskaffelsessum. Faget omhandler den hertil knyttede skatteretlige regulering. Ved salg af gældsbehæftede faste ejendomme frigøres skattesubjektet ofte for gæld, så derfor omhandler faget tillige beskatningen af gevinst og tab ved ekstraordinær gældsfrigørelse til realkreditinstitutter, pengeinstitutter og andre kreditorer.


Faget træner de studerende i problemidentifikation, analyse og perspektivering ud fra en række forskellige retskilder.

 

Indhold

Faget er struktureret i tre moduler. Det ene modul omhandler kursgevinstbeskatning, det andet modul omhandler genbeskatning af skattemæssige afskrivninger på bygninger og det tredje modul omhandler ejendomsavancebeskatning. Objektet ”fast ejendom” binder de tre moduler sammen. Kursgevinstbeskatningen udløses bl.a., når fordringer eller gæld bliver helt eller delvist indfriet. Dette er tilfældet, når en belånt fast ejendom afstås. Kursgevinstbeskatningen omhandler tillige situationer, hvor en gæld/fordring ikke har tilknytning til noget aktiv, men ofte vil der være en sammenhæng. Der kan foretages skattemæssige afskrivninger på visse erhvervsmæssigt benyttede bygninger og installationer. Ved salg af afskrivningsberettigede bygninger og installationer, skal det gøres op, om afskrivningerne står mål med den faktiske værdiforringelse. Afskrivninger, som overstiger værdiforringelsen, bliver genbeskattet, hvorimod værdiforringelse, som ikke kan rummes i afskrivningerne, realiseres som tabsfradrag og reguleres over ejendomsavancebeskatningen i afståelsesåret.

 

Sammenhæng og progression

Fordringer, gæld og ejendomme indeholder sammen med faget Aktier og finansielle kontrakter uddannelsens grundelementer for beskatningen af anlægsaktiver. Fagene er sideordnede med forskelligt indhold.

Fagene er sammen med Selskabsbeskatning og Erhvervsbeskatning de bærende elementer i uddannelsen.

Fordringer, gæld og ejendomme er samtidig et fundament for fagene International Skatteret, International selskabsskatteret, Årsrapport og skatteregnskab, Insolvensret og – beskatning samt Dødsboskifte og dødsboskatteret.

Undervisningsformer
Holdundervisning/​forelæsning i dagstimerne
Sidst opdateret den 20-08-2015