2016/2017 BA-BFILO1312U Metode
English Title | |
Methodology |
Kursusinformation |
|
Sprog | Dansk |
Kursets ECTS | 7,5 ECTS |
Type | Obligatorisk |
Niveau | Bachelor |
Varighed | Et semester |
Starttidspunkt | Forår |
Tidspunkt | Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk |
Studienævn |
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og filosofi,
BSc
|
Kursusansvarlig | |
|
|
Primære fagområder | |
|
|
Sidst opdateret den 15-12-2016 |
Læringsmål | ||||||||||||||||||||||||
For at opnå karakteren 12 skal den studerende,
med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende
læringsmål:
|
||||||||||||||||||||||||
Prøve/delprøver | ||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||
Kursets indhold, forløb og pædagogik | ||||||||||||||||||||||||
Kurset fokuserer på anvendelsen af udvalgte kvalitative metoder til etablering af ny viden om forskellige former for organiseret praksis, når disse samtidig undersøges fra filosofisk perspektiv. Ved organiseret praksis forstås her de aktiviteter, hvormed virksomheder, organisationer, institutioner eller lignende forsøger at sætte noget i værk, imens det filosofiske perspektiv angår den analyse, der systematisk undersøger de fundamentale problemer og konstituerende spørgsmål, der f.eks. i ontologisk, epistemologisk eller etisk henseende melder sig i den organiserede praksis.
Faget koncentrerer sig samtidig om, hvilke kvalitetskriterier der må fordres og efterkommes af en undersøgelse af denne art – lige fra arbejdet med de enkelte metodiske teknikker til forsøget på at få den empiriske viden, der opnås ved anvendelsen af disse teknikker, til at gøre en forskel for det filosofiske perspektiv.
I centrum står således det for den erhvervsøkonomi-filosofiske disciplin både simple og vanskelige spørgsmål: Hvornår skal man spørge nogen om hvad? Hvornår er det relevant eller påkrævet, at den erhvervsøkonomi-filosofiske analyse spørger til en organiseret praksis inden for det erhvervsøkonomiske område på en sådan måde, at analysen både kan overraskes over svarere, nødsages til reflektere over dem, og så vende relevant tilbage til praksis med resultaterne af denne refleksion? Kort sagt handler kurset om, hvornår og hvordan det er nødvendigt, at en sådan analyse metodisk involverer sig i primær dataindsamling angående en organiseret praksis hos en erhvervsøkonomisk part; og på hvilken måde den heraf etablerede viden kan være til gavn for både den erhvervsøkonomiske part og den filosofiske analyses overordnede resultater.
Som omdrejningspunkt for arbejdet med disse spørgsmål vil de studerende i faget arbejde gennemgående med en konkret empirisk undersøgelse, som de selv står for planlægningen og udførelsen af. Denne forpligtelse på en egen undersøgelse indebærer, at de studerende tager fagets styrende spørgsmål op som afgørende for deres eget erhvervsøkonomi-filosofiske arbejde, idet der er tale om spørgsmål, der uafviseligt melder sig inden for dette område, samtidig med at de viser sig som uafsluttede og derfor afhængige af, hvad metodeudøverne her måtte mene og gøre. Faget stiller på den måde et overordnet krav til de studerende om vedvarende engagement – i form af såvel aktiv deltagelse i undervisningen som begrundet stillingtagen til fagets overordnede metodiske spørgsmål.
KRAV TIL DEN EMPIRISKE UNDERSØGELSE Faget stiller desuden tre krav til den empiriske undersøgelse, der i forlængelse af læringsmålene danner afsæt for undervisningen og det hertil hørende gruppearbejde, og som samtidig ligger til grund for det skriftlige arbejde, der udprøves til eksamen.
1) Det er et krav, at den studerende i undersøgelsen aktivt arbejder med de emner, der omtales i fagets læringsmål og udgør de primære omdrejningspunkter for fagets undervisning. Således indebærer dette krav, at undersøgelsen direkte forholder sig til spørgsmål om primær dataindsamling, forskningsinterview, relevante filosofiske perspektiver, vurderingen af egen vidensproduktion, samt kvalitativ metodologi. Samtidig hører det med til kravet, at undersøgelsen udføres i overensstemmelse med anvisningerne i metodefagets undersøgelsesmanual (som vil være at finde på LEARN ved kursets begyndelse).
2) Det er ligeledes et krav, at undersøgelsen inddrager faglige spørgsmål og problemstillinger fra en række af de fag, der ligeledes forløber på andet år af HA(fil.)-uddannelsen, f.eks. i form af de samfundsmæssige temaer, de filosofiske begreber, sociale teorier, økonomiske modeller, specifikker argumenter osv., som undervisningen beskæftiger sig med i disse faglige sammenhænge. Hvorledes denne inddragelse forløber i den empiriske undersøgelse, fremgår af anvisningerne i metodefagets undersøgelsesmanual
3) Det er endelig et krav, at undersøgelsen systematisk forholder sig til og prioriterer den form for viden, der ved hjælp af (a) en udvalgt kvalitativ metode bliver til på grundlag af (b) primær dataindsamling. Dette indebærer ikke, at almindeligt tilgængelige, publicerede tekster og forskellige former for dokumentanalyse ikke må optræde som væsentligt undersøgelsesmateriale eller alene må tjene som baggrundinformation. Det betyder derimod, at den evt. tekstlige empiri skal stilles i et begrundet forhold til den form for primær dataindsamling, der skyldes den metode, som faget fokuserer på. Denne begrundelse indebærer bl.a., hvorledes den kvalitative metode og de indhentede primære data lægger noget væsentligt og irreducibelt til undersøgelsen, som ikke ville kunne blotlægges med udgangspunkt i sekundær tekstlig empiri eller ved teoretisk refleksion alene. |
||||||||||||||||||||||||
Undervisningsformer | ||||||||||||||||||||||||
Kurset forløber over 10 undervisningsgange, der
alle har med undersøgelsen at gøre, og som veksler imellem tre
formater:
1) FORELÆSNINGER, der præsenterer og diskuterer velkendte metodiske spørgsmål og problemstillinger såsom forholdet imellem kvalitative og kvantitative metoder, forholdet imellem teori og empiri, repræsentation og konstruktion, osv. Men her behandles også emner, der er relevante for anvendelsen af kvalitative metoder til etablering af ny viden om organiseret praksis i kombination med et filosofisk perspektiv, bl.a. med forholdet imellem gyldighed og gældendegørelse, problemer og respons, empirisk filosofi, osv. Forelæsningerne sammenbinder og skærer på tværs af fagets specifikke spørgsmål og giver dermed de studerende den nødvendige baggrund for at kunne tage disse udfordringer op i deres eget undersøgelsesarbejde. 2) PRÆSENTATIONER fra forskellige forskere, der netop arbejder filosofisk med kvalitative metoder og primær dataindsamling. Disse præsentationer sætter et specifikt spørgsmål i centrum, der efterfølgende danner afsæt for diskussion imellem de studerende mhp. kritisk at kvalificere de enkelte undersøgelser yderligere. 3) WORKSHOPS, hvor de studerende under kyndig vejledning og med afsæt i bundne opgaver diskuterer hinandens undersøgelser, disses metodiske styrker og svagheder, samt rækkevidden af de foreløbige resultater. Disse workshops vil således følge undersøgelserne på vej og løbende give de studerende mulighed for at afprøve, reflektere over og tilrette deres egne metodologiske valg. |
||||||||||||||||||||||||
Studenterarbejdstimer | ||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||
Foreløbig litteratur | ||||||||||||||||||||||||
Som pensum anvender kurset primært følgende tre former for litteratur, der forventes læst grundigt og kritisk og ofte i forbindelse med på forhånd stillede spørgsmål før hver undervisningsgang:
1) METODEVEJLEDENDE TEKSTER. Et eksempel fra pensum kunne her være Lene Tanggaard & Svend Brinkmann: “Interviewet: samtalen som forskningsmetode” (2015), in Svend Brinkmann & Lene Tanggaard (red): Kvalitative Metoder: En Grundbog (København, Hans Reitzel, 2010), pp. 29-53. Et andet eksempel kunne være Lise Justesen og Nanna Mik-Meyer: Kvalitative metoder i organisations- og ledelsesstudier (København, Hans Reitzels Forlag).
2) METODEKRITISKE TEKSTER. Et eksempel fra pensum kunne her være Jane Ege Møller: “Kvalitative tendenser og kvantitative aflejringer”, in: Jane Ege Møller, Søren S. E. Bengtsen & Karen P. Munk: Metodefetichisme – kvalitativ metode på afveje? (Aarhus, Aarhus Universitetsforlag, 2010), pp. 23-39. Et andet eksempel kunne være Casper Bruun Jensen: “Continuous Variations: The Conceptual and the Empirical in STS”, Science, Technology & Human Values 39.2 (2014): 192-213.
3) FILOSOFI- OG METODE-TEKSTER. Et eksempel fra pensum kunne her være Michel Foucault: “Problematics” (samtale med Thomas Zummer fra november 1983, in: Foucault Live.Interviews, 1961-1984. Red. af Sylvère Lotringer. (New York, Semiotext(e), 1996), pp. 416-422. Et andet eksempel kunne være Pamela Maykut & Richard Morehouse: Beginning qualitative research: A philosophic and practical guide (London, The Falmer Press, 1994).
4) METODEEKSEMPLER. Disse kan stamme lige fra rapporter (f.eks. Analyse af universiteternes og sektorforskningsinstitutionernes finansiering og organisering) og kommissioner (f.eks Slutrapport: Det handler om velstand og velfærd) over ph.d.-afhandlinger (f.eks Promises of reflexivity: Managing and researcing inclusive schools) til specialer (f.eks The Metaphysical Problem of Authenticity in Organization Studies) samt bachelor- og andre universitetsopgaver primært fra FLØK. |