English   Danish

2016/2017  DIP-DINBV1023U  International e-markedsføring, sociale medier og 'big data'

English Title
International E-Marketing, Social Media and 'Big Data*

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 5 ECTS
Type Valgfag
Niveau Diplom
Varighed Et semester
Starttidspunkt Efterår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for HD (IB)
Kursusansvarlig
  • Troels Jakobsen - Institut for International Økonomi og Virksomhedsledelse (INT)
Administrativ kontakt: hdib@cbs.dk
Primære fagområder
  • Globalisering og international virksomhed/Globalization and international business
  • Markedsføring/Marketing
Sidst opdateret den 12-04-2016
Læringsmål
For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål:
  • have indsigt i teorier og modeller om international e-marketing
  • have indsigt i teorier og modeller om international markedsføring gennem sociale medier
  • have viden om anvendelse af “Big Data” i forbindelse med international markedsføring
  • have viden om effektive kommunikationsstrategier der anvender e-markedsføring.
  • kunne komme med forslag til international e-markedsføring gennem f.eks. sociale medier.
  • kunne komme med forslag til anvendelse af “Big Data” i markedsføringen.
  • kunne bruge de forskellige værktøjer og modeller der er i e-markedsføring .
  • selvstændigt at kunne analysere og komme med forslag til anvendelse af e-markedsførings redskaber og modeller
  • selvstændigt at vurdere og komme med forslag til anvendelse af sociale medier i international markedsføring.
  • at kunne komme med forslag til anvendelse af 'Big Data' på nye og innovative måder og kunne vurderer international forretningsstrategier der anvender e-markedsføring
  • at diskutere styrker og svagheder i teorier og vælge den bedst mulige i en konkret case
  • at kunne analysere trends og udvikling i markedsføringsstrategier.
Prøve/delprøver
International e-markedsføring, sociale medier og 'big data':
Prøvens ECTS 5
Prøveform Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt

Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve, at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven; inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation.
Individuel eller gruppeprøve Individuel prøve
Omfang af skriftligt produkt Max. 10 sider
Opgavetype Projektrapport
Varighed
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
20 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Forberedelse Uden forberedelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og bi-eksaminator
Eksamensperiode Efterår
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Har den studerende afleveret det skriftlige produkt til den ordinære eksamen, men er syg til den mundtlige prøve, afvikles sygeprøven på baggrund af det oprindelige produkt.

Hvis den studerende ikke har afleveret det skriftlige produkt på grund af sygdom til ordinær eksamen, skal den studerende udarbejde et produkt og deltage i den efterfølgende mundtlige sygeprøve på basis af dette.

Er den studerende ikke-bestået efter den mundtlige prøve, kan den studerende vælge at indlevere et nyt, et forbedret eller det samme produkt og på den baggrund deltage i den mundtlige omprøve.
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Kurset har til formål at sætte den studerende i stand til, at kunne udarbejde en international markedsføringsplan der involverer sociale medier/e-markedsføring, at vurdere den bedste markedsføringsmetode og til at kunne udtænke nye innovative måder at anvende data på.

E-markedsføring anvendes i dag bredt og i stigende omfang af virksomheder i alle sektorer. Anvendelse af sociale medier og store datamængder i international markedsføring har ændret måden virksomheder agerer og brander sig på. Dette kombineret med nye måder at drive forretning på har ændret hastigheden for ændringer i markedet og metoderne der anvendes markant.

En yderst spændende udvikling er anvendelsen af store datamængder til analyse og mere målrettet markedsføring end tidligere. Bl.a. analyseres Googles og Facebooks forretningsmetoder og disse sættes i perspektiv til andre sektorer.

På kurset analyseres anvendelsen af sociale medier, Internettet og anvendelsen af store datamængder "Big Data" i international markedsføringsperspektiv.

Kurset belyser kommunikation gennem sociale medier og de muligheder og trusler, der er i en kort og direkte kommunikations vej mellem en virksomheds kunder f.eks. på Facebook eller Twitter.

Det kan også forventes, at der på kurset vil være forskellige gæsteforelæsere. (F.eks. var der på kurset i 2015 gæsteforelæsere fra Novo Nordisk IT (NNIT) og Innovationscenteret i Silicon Valley, disse er med til at sætte e-markedsføringsteori i perspektiv til praktisk anvendelse i virksomheder).

Undervisningsformer
Forelæsninger, teorigennemgang, cases og videoklip vil blive suppleret med intensiv holddiskussion. Den studerende forventes på forhånd at have læst materialet til de respektive forelæsninger med henblik på aktiv diskussions- deltagelse.
Studenterarbejdstimer
Undervisning 21 timer
Forberedelse (herunder øvelser) 36 timer
Eksamensforberedels og synopsis 80 timer
Yderligere oplysninger

Undervisningen ligger på tirsdage kl. 17.10 - 19.45 i uge 35 - 41. Afl. af skriftlig opgave d. 25.10. - mundtlig eksamen d. 04.11.

Sidst opdateret den 12-04-2016