English   Danish

2016/2017  DIP-DSCMV1015U  Strategisk Indkøb

English Title
Strategic Purchasing

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 5 ECTS
Type Valgfag
Niveau Diplom
Varighed Et semester
Starttidspunkt Efterår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Max. antal deltagere 60
Studienævn
Studienævnet for HD (SCM)
Kursusansvarlig
  • Kim Sundtoft Hald - Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi (PEØ)
Primære fagområder
  • Organisation/Organization
  • Strategi/Strategy
  • Supply chain management and logistik/Supply chain management and logistics
Sidst opdateret den 14-04-2016
Læringsmål
For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål: Fagets formål er at give den studerende viden, færdigheder og kompetencer inden for centrale modeller og methoder der danner grundlag for organisationers strategiske indkøbsstyring.

Viden:
Faget giver den studerende en forskningsbaseret viden om indkøbets centrale rolle og opgaver i organisationer. Herudover tilvejebringer faget den studerende viden om en bred vifte af metoder og modeller som kan bringes i anvendelse til analyse og udvikling af virksomhedens indkøbsorganisering og indkøbsprocesser, med henblik på at udvikle disse i en mere strategisk retning.

Færdigheder:
Den studerendes centrale færdigheder består i at kunne:
• Forstå hvordan indkøb kan skabe værdi for organisationer.
• Forstå indkøbets forskellige roller i organisationer samt hvordan disse roller kan udvikle sig over tid.
• Forstå og vurdere hvordan indkøbsorganisationer og kompetencer kan defineres, analyseres og måles.
• Forstå og vurdere hvordan indkøbsperformance kan defineres, analyseres og måles.
• Forstå og vurdere hvordan indkøbsprocesser kan defineres, analyseres og måles.
• Forstå og vurdere anvendelsen af fagets category management og sourcing principper og modeller.
• Forstå og sammenligne fagets metoder og modeller til analyse af virksomhedens forskellige indkøbstyper.
• Forstå og vurdere indkøbsstrategier.

Kompetencer:
Den studerendes centrale kompetencer består i at kunne identificere, analysere og konstruere forslag til strategisk udvikling af organisationers indkøbsfunktioner og indkøbsprocesser. Med denne kompetence får den studerende fundamentet til at kunne indgå i både traditionelle og mere udviklingsorienterede opgaver indenfor strategisk indkøb og sourcing i en arbejdsmæssig sammenhæng.
Prøve/delprøver
Strategisk Indkøb:
Prøvens ECTS 5
Prøveform Skriftlig stedprøve
Individuel eller gruppeprøve Individuel prøve
Opgavetype Opgavebesvarelse
Varighed 4 timer
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og bi-eksaminator
Eksamensperiode Vinter og Vinter, Fastsættes i studievejledningen på www.e-campus.dk
Hjælpemidler der må medbringes Uden hjælpemidler:
  • Skriftlig stedprøve på CBS' computere
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Hvis antallet af eksaminander til omprøven tilsiger, at prøven mest hensigtsmæssigt kan afholdes som mundtlig prøve, vil sekretariatet give meddelelse om at omprøven afholdes som mundtlig prøve i stedet. Der vil i så fald være bi-eksaminator, medmindre prøven er ekstern.
Fastsættes i studievejledningen på www.e-campus.dk
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Faget kan opdeles i tre hovedområder.
 
Faget tager afsæt i at etablere en grundlæggende teoretisk forståelse for indkøbets roller og processer. I denne del diskuteres blandt andet hvordan indkøb kan skabe værdi for organisationen samt hvordan indkøb kan udvikles over tid som en integreret og tværfunktionel strategisk funderet funktion i virksomhedens ledelses- og styringsprocesser.
 
Fagets andet hovedområde sætter fokus på hvordan indkøbsorganisationer og indkøbsprocesser kan analyseres. Med udgangspunkt i erhvervsøkonomisk teori diskuteres forskellige central- og decentrale indkøbsorganiserings-principper og beslutningsmodeller.
 
Fagets tredje hovedområde beskæftiger sig med hvordan indkøbsstrategier kan udvikles. Category management og strategic sourcing introduceres som begreber. Forskellige niveauer af analyse af globale leverandørmarkedsforhold præsenteres som en forudsætning for udvikling af robuste indkøbsstrategier.  
Indkøbsstrategiens indhold og forudsætninger diskuteres i et teoretisk og et praksis perspektiv.

Undervisningsformer
Faget er baseret på dialogforelæsninger og case diskussioner hvor den underliggende teoretisering eksemplificeres gennem anvendelse af illustrative cases. Der må påregnes en høj grad af involvering fra den studerende i forbindelse med præsentation og diskussion af cases og problemstillinger.
Studenterarbejdstimer
Forberedelse til lektioner herunder besvarelse af opgaver og cases (7x12 timer) 84 timer
Forelæsninger/øvelser/workshops 24 timer
Forberedelse til eksamen 25 timer
Eksamen 4 timer
Yderligere oplysninger

For yderligere information kontakt Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi

Studieadministrator: Gitte Østergaard goe.om@cbs.dk
Fagansvarlig: Kim S. Hald  ksh.om@cbs.dk

 

Efterår 2016: Undervisning ligger torsdage kl. 18.05 - 20.40 i uge 37 - 40, fra kl 17.10 - 20.40 i ugerne 41,43,44)  (ingen undervisning i uge 42)

Foreløbig litteratur

Van Weele, A. (2014). Purchasing and Supply Chain Management, Cengage Learning, London, Sixth edition.

Kompendium til faget Strategisk Indkøb. HD i Supply Chain Management

Sidst opdateret den 14-04-2016