English   Danish

2016/2017  KAN-CCMVV2609U  HRM – ledelse af menneskelige ressourcer

English Title
HRM- Managing Human Resources

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 7,5 ECTS
Type Valgfag
Niveau Kandidat
Varighed Et quarter
Starttidspunkt Efterår, Andet quarter
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for cand. merc.
Kursusansvarlig
  • Frans Bevort - Institut for Organisation (IOA)
Kontaktinformation: https:/​/​e-campus.dk/​studium/​kontakt/​student-hub
Primære fagområder
  • Human resource management/Human resource management
  • Ledelse/Management
  • Organisation/Organization
Sidst opdateret den 11-04-2016
Læringsmål
For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål:
  • Have tilegnet sig bred viden om fagets begreber og samspillet mellem disse og HRM praksis
  • Være i stand til at kombinere og diskutere fagets teorier
  • Være i stand til at anvende fagets teorier i analyse af teoretiske og praktiske HRM problemstillinger
  • Kunne forholde sig refleksivt til de metodiske og erkendelsesteoretiske forskelle i fagets teorier
  • Kunne forholde sig kritisk og refleksivt til egne og andres analyser indenfor faget
Forudsætninger for at deltage i kurset
Faget er ikke åbent for studerende fra cand.merc. HRM og cand. soc. HRM studierne.
Prøve/delprøver
HRM - ledelse af menneskelige ressourcer:
Prøvens ECTS 7,5
Prøveform Skriftligt produkt udarbejdet hjemme
Individuel eller gruppeprøve Individuel prøve
Omfang af skriftligt produkt Max. 10 sider
Opgavetype Opgavebesvarelse
Varighed 48 timer til udarbejdelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) En eksaminator
Eksamensperiode Vinter
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
*Afhængigt af antal tilmeldte til re-eksamen, kan eksamensformen blive ændret til en mundtlig eksamen. Hvis dette er tilfældet vil de studerende blive informeret
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Human Resource Management (HRM) får stigende betydning i moderne virksomheders strategiudvikling. Det skyldes, at flere og flere virksomheder sælger viden, knowhow og service. Derfor bliver menneskelige ressourcer den centrale konkurrenceparameter. De gør virksomheden unik og er svære at kopiere. Uanset om man er leder eller medarbejder, er det vigtigt at have kendskab til, hvordan medarbejdere bedst tiltrækkes, fastholdes og udvikles. Formålet med faget er at give de studerende en grundlæggende teoretisk og praktisk indsigt i og forståelse for HRM’s genstandsfelt – nemlig det dynamiske samspil mellem person, job og organisation. Medarbejderne ses som en central strategisk ressource, og gennem deltagelse i faget bliver de studerende opmærksomme på og i stand til at anvende et HRM-fagligt blik i deres videre arbejde – uanset om dette fx er inden for økonomi, salg, marketing, IT eller organisationsudvikling.

Fagets omdrejningspunkt er individ-organisation relationen. Blandt fagets hovedtemaer kan nævnes HR-strategi, rekruttering og udvælgelse, kompetenceudvikling, talent- og karriereudvikling, job design, medarbejdersamtaler, incitamenter, international HRM mv.

Undervisningsformer
Undervisningen er dialogorienteret, idet de studerende i samspil med underviserne analyserer teoretiske og praktiske problemstillinger. Undervisningen veksler mellem oplæg, individuelle øvelser, gruppeøvelser, studenteroplæg og casebearbejdning. De studerende kan forvente en høj grad af deltagerorientering, herunder inddragelse af deltagererfaringer.
Studenterarbejdstimer
Deltagelse i undervisning 36 timer
Forberedelse til undervisning 145 timer
Eksamen, inkl. forberedelse 44 timer
Foreløbig litteratur

Boxall, P. and Purcell, J. (2016) Strategy and Human Resource Management, fourth edition, London: Palgrave.

 

Et udvalg af artikler

Sidst opdateret den 11-04-2016