Permalink
2016/2017 KAN-CPHIV1043U Biopolitik
| English Title | |
| Biopolitics |
Kursusinformation |
|
| Sprog | Dansk |
| Kursets ECTS | 7,5 ECTS |
| Type | Valgfag |
| Niveau | Kandidat |
| Varighed | Et semester |
| Starttidspunkt | Efterår |
| Tidspunkt | Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk |
| Max. antal deltagere | 50 |
| Studienævn |
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og filosofi,
MSc
|
| Kursusansvarlig | |
|
|
| Primære fagområder | |
|
|
| Sidst opdateret den 17-02-2016 | |
| Læringsmål | ||||||||||||||||||||||||||
For at opnå karakteren 12 skal den
studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl,
opfylde følgende læringsmål: Bedømmelsen i faget biopolitik
foretages på baggrund af en skriftlig essayeksamen, hvor den
studerende gennem et selvvalgt emne (enten empirisk eller
teoretisk) skal forholde sig analytisk, problematiserende og
kritisk til en eller flere af de præsenterede biopolitiske temaer.
|
||||||||||||||||||||||||||
| Forudsætninger for at deltage i kurset | ||||||||||||||||||||||||||
| Ingen | ||||||||||||||||||||||||||
| Prøve/delprøver | ||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||
| Kursets indhold, forløb og pædagogik | ||||||||||||||||||||||||||
|
Fagets formål I de sidste tyve år har vi både nationalt og internationalt
været vidne til en dramatisk ændring i måden af tænke politik på:
Politik er blevet biopolitik, en ledelse og forståelse af hvordan
vi lever, hvordan livet kan forbedres (optimeres) og hvordan vi
kunne leve, altså helheden og totaliteten af det
menneskelige liv. På den ene side præges velfærdssamfundet af et
fremvoksende kontrolsamfund, hvor de gamle strukturer som familie,
skole og fabrik er under forandring. Der er sket en langsom
forvitring af civil samfundet, der ikke længere medierer mellem
kapital og stat, mellem demokratiske interesser og stat (Hardt).
LO’s mindre betydning vidner bl.a. om dette. I vort postmoderne
samfund er kernefamilien opløst og afløses i højere grad af
venskabets nære relationer, skolen er blevet ”livslang læring”, og
arbejdet har bevæget sig fra industri til informations-, service-
og frivilligt arbejde. I kontrolsamfundet administrerer kapital- og
statsmagt i langt større grad den enkeltes livssfære, regeringen er
optaget af folks værdier og sundhed, mens næringsliv og medier
omdanner folks intimsfærer til en forbrugssfære. Styring af det
hele menneskets liv er kommet i centrum med fokus på styring til
selvstyring. På den anden side bliver værdier forbundet med
menneskets kognitive læringsevner, etisk-æstetiske kompetencer,
også kaldet den ’affektive vending’. Hvad betyder det for trivsel
og værdiskabelsen (økonomisk og socialt) at organisationerne er
affektivt anlagte? Hvad betyder det for organisationen at den
enkeltes subjektivitet (selvudvikling og personligt engagement) er
flyttet ind i centrum for den moderne organisation?
Omsorgsindustrien (hjemmepleje, sygepleje) har længe haft fokus på
forholdet mellem affekt og værdi. Det nye er at forskere, ledere,
kunstnere, arkitekter, designere og spildesignere undersøger
hvordan affekt og virtualitet kan være med til at bygge bro mellem
den faktiske og potentielle verden. Begrebsliggøre tunnellerne
mellem tid, rum og virkelighed. Giver det eksempelvis mening at
tale om kompetencer, eller skal vi begynde at tale om, hvordan vi
afvikler vores kompetencer for dermed at muliggøre det potentielle?
Kort sagt: Biopolitikken omhandler både magten over livet
knyttet til stat, institutioner og formelle styringsmekanismer og
livet som magt knyttet til læring, etik, krop, begær og
social værdiskabelse. Dermed er biopolitik kommet i centrum for den
sociale normdannelse og blevet en central reference indenfor
både økonomi, jura, ledelse, arkitektur og kunst og
omdrejningspunkt for en række stadig mere påtrængende
samfundsproblemer der knytter sig til subjektivitet,
inklusion/eksklusion, velfærd, selvledelse, selvomsorg og etik,
ghettoisering, karriereforvaltning, performance og kunstaktivisme.
Fælles for disse emneområder er at livet selv er trådt ind i
centrum af de økonomiske, juridiske, sociale og kunstneriske
discipliner og disse discipliners selvforståelse.
Kursets blik er tofoldigt: 1) På den ene side undersøges subjektivitetens beskaffenhed, nærmere bestemt som et krav om selvledelse, autenticitet og identitet i en verden hvor teknologier for subjektivitet presser sig på fra alle sider af samfundslivet med øget pres på både den enkelte og sociale værdier. 2) På den anden side undersøges subjektiviteten som stedet for etisk-æstetisk værdiskabelse med inddragelse af selvomsorg, iværksættelse, værdisamtale i og udenfor organisationer, potentialitet, leg og kritisk etos.
Samfunds- og kulturteoretisk horisont Det er blevet almindeligt indenfor politisk teori at refererer til vor nuværende politisk orden som biopolitisk, det gælder så forskellige forfattere som Habermas, Sloterdijk, Zizek, Agamben, Hardt, Negri, Lazzarato og Virno. Dog hersker der ingen enighed om nogen fælles forståelse af denne term. Alle synes at være enig i at vor nuværende politiske orden som biopolitisk, men af vidt forskellige grunde. Visse forfattere betoner bioetikkens centrale placering (Habermas, Sloterdijk), andre igen betoner sammenhængen mellem politik og den videnskabelige kundskab om liv, herunder udnyttelse og manipulation og de biomedicinske landvindinger (bioteknologi, Canguilhem, Rose). For langt de fleste gælder det dog at begrebet og dets udvikling kan føres tilbage til Foucaults beskrivelse, hvor politik handler om at forme levende mennesker gennem selvforvaltning, sundhedsprogrammer, livsstilskulturer, marketing, brands, kropsdyrkelse, smagsdomme og æstetiske domstole for kultur og liv. Magten kan ikke reduceres til stat, institutioner og formelle styringsmekanismer, men bliver uløseligt forbundet med subjektiviteten, med performance, med følelser, begær og individets engagement. Med videnskaben og økonomiens stigende dominans bliver selve livet et politisk anliggende. Efter Foucault har forståelsen af biopolitik bevæget sig i en negativ og affirmativ retning. Mens den negative betoner politikkens totale sammensmeltning med økonomi og økonomisering af livet, fremhæver den affirmative selve livet som en effekt af begær, kommunikation og sansninger, hvor værdiskabelse og livspraksis danner en vigtig matrice for den aktuelle biopolitik og dens konkrete udtryksformer, i praksisfællesskaber, i civil samfund, bæredygtighed, etik og kunstpraksis.
Læringsmål Bedømmelsen i faget biopolitik foretages på baggrund af en skriftlig essayeksamen, hvor den studerende gennem et selvvalgt emne (enten empirisk eller teoretisk) skal forholde sig analytisk, problematiserende og kritisk til en eller flere af de præsenterede biopolitiske temaer. Den studerende forventes at kunne udvælge, udpege, analysere og reproducere pensum fra faget, som er relevant i forhold til det selvvalgte emne og case. At kunne reflektere og uddrage konklusioner og vurderinger gennem analyse af biopolitikkens måder at forvalte eller skabe liv på. At kunne foretage en sociologisk-filosofisk-teoretisk humanistisk analyse af en eller flere forskellige måder hvorpå biopolitikken gør sig gældende i samfund, organisation, arbejdsliv eller kunstpraksis på. At kunne foretage en kritisk evaluering af analysens gyldighed og konsekvenser. At kunne sammenligne og reflektere over fagets pensum i forhold til case. |
||||||||||||||||||||||||||
| Undervisningsformer | ||||||||||||||||||||||||||
| Forelæsningsrække
Undervisningen vil bestå af forelæsninger og studenterrepræsentationer. Ved forelæsningerne leverer underviseren et overblik over et givent emneområde samt perspektiveringer og problematisering. Der inddrages eksempler og cases i hver af forelæsningerne evt. med inddragelse af supplerende litteratur. Nedenfor følger en detaljeren tematisk oversigt med detaljerede læringsmål for de enkelte tematikker og problematikker. |
||||||||||||||||||||||||||
| Studenterarbejdstimer | ||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||
| Foreløbig litteratur | ||||||||||||||||||||||||||
|
Forelæsningsrække
|
||||||||||||||||||||||||||