English   Danish

2016/2017  MA-MMPGV1060U  Personligt lederskab og dialogisk coaching

English Title
Leadership and dialogic coaching

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 5 ECTS
Type Obligatorisk udbudt som valgfag
Niveau Master
Varighed Et semester
Starttidspunkt Forår, Efterår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for Master i Offentlig Ledelse
Kursusansvarlig
  • Anne Reff Pedersen - Institut for Organisation (IOA)
Primære fagområder
  • Ledelse/Management
Sidst opdateret den 29-01-2016
Læringsmål
For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål:
  • Viden om og forståelse af coachingbegrebet og den bagvedliggende filosofi samt om coachingens særlige betydning som del af situeret læring og som tilgang til ledelse og samarbejde.
  • Færdigheder til at relatere viden om dialogbaseret coaching og læring hhv. protreptik og ledelse til konkrete cases fra egen praksis, herunder at forholde sig refleksivt til egne basisværdier (personlige og organisatoriske).
  • Kompetence til at udvikle en dialogform, der styrker muligheden for at virkeliggøre egne værdier i organisationen og udøve coachingbaseret ledelse i konkrete samskabelsesprocesser med medarbejdere.
Prøve/delprøver
Personligt lederskab og coaching:
Prøvens ECTS 5
Prøveform Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt

Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve, at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven; inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation.
Individuel eller gruppeprøve Individuel prøve
Omfang af skriftligt produkt Max. 5 sider
Opgavetype Synopsis
Varighed
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
30 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Forberedelse Uden forberedelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og ekstern censor
Eksamensperiode Forår og Efterår
Hjælpemidler der må medbringes Uden hjælpemidler
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Beskrivelse af eksamensforløbet

Prøven er enten en individuel mundtlig prøve på baggrund af en synopsis på maks. 5 sider (OBS: 2275 anslag inkl. mellemrum/side) eller en mundtlig gruppeeksamen (maks. 3 personer) på baggrund af en synopsis (maks. 7 sider ved 2 pers.; maks. 8 sider ved 3 pers.). Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur. Prøven varer 30 minutter (+15 min per ekstra person), inkl. votering. Bedømmelsen er en helhedsbedømmelse af den mundtlige og skriftlige præstation.

Kursets indhold, forløb og pædagogik

Det obligatoriske ledelsesfaglige modul personligt lederskab og dialogisk coaching sætter fokus på de samfundsmæssige forandringer, som har ført til at personligt lederskab og coaching er kommet på dagsorden i både den offentlige og den private sektor. Coaching præsenteres som særlig samtaleform, der sikrer, at fokuspersonen/-gruppen er i stand til at udvikle sig på basis af egne perspektiver og resurser. Coaching kobles til nye teorier om læring og ledelse og inddrager forskellige centrale begreber, teorier og tilgange, som kan anvendes for at udvikle den studerendes personlige ledelses- og coachingstil. Formålet er at skabe forståelse for personspecifikke andele i lederskab samt at udforske personligt lederskab og coachingbaseret ledelse som centralt element i sam-skabelsesprocesser. Konkret arbejdes desuden med protreptikken som særlig ledelseskunst og med lederdyder. Den studerende trænes i coaching og protreptik (bevidstgørelse og fastholdelse af det normative udgangspunkt for ledelseshandling) som samtaleredskaber i egen praksis.

Undervisningsformer
Undervisningen kommer til at foregå som en vekselvirkning mellem oplæg fra undervisere og inviterede gæster og sessioner, hvor deltagerne skal arbejde med givne eller egne cases.
Studenterarbejdstimer
Forberedelse 105 timer
Undervisning 32 timer
Eksamen 1 timer
Sidst opdateret den 29-01-2016