|
I organisationer opdeles arbejdsopgaver i bl.a. projekter og
individuelle arbejdsopgaver. Denne opdeling kræver dog
koordination, således at de enkelte indsatser samlet set bidrager
til at løse organisationens opgaver. Koordination sker især gennem
organisationskommunikation, projektkoordination og videndeling.
Formålet med faget er at give en grundlæggende forståelse for,
hvilke udfordringer netop organisationskommunikation,
projektkoorination og videndeling rummer, hvorledes disse problemer
kan reduceres, og hvordan videndeling og projektkoordination kan
praktiseres.
Det problematiske ved videndeling er bl.a., at individer ikke altid
ønsker at dele viden, og at individer ikke altid har mulighed for
at dele viden. Mange ved måske heller ikke, at den viden, de
besidder, er nødvendig at dele med andre. Derudover kan det, der
deles – altså viden - ofte antage forskellige former, som kan gøre
det mere eller mindre umuligt at dele. Eksempelvis tales der om den
tavse viden, som åbenbart er afgørende for organisationers
overlevelsesevne, men som til gengæld er noget mere problematisk at
dele end den mere synlige og nedskrevne form for viden. Problemerne
ved videndeling og projektkoordination tematiseres i forhold til
individer, strukturer og viden, og sammen med en introduktion til
begrebet videndeling og en analyse og diskussion af hvordan
videndeling og projektkoordination kan praktiseres, udgør de fagets
centrale temaer. Faget består således af fem dele:
- Introduktion: Hvad er videndeling og projektkoordination, og
hvordan kan det betragtes i en organisatorisk sammenhæng?
- Individer: Hvordan kan det være, at individer ikke altid deler
viden – eller også deler de måske altid viden. I nogle sammenhænge
er individer overbeviste om, at viden er magt, og at viden derfor
ikke deles - andre perspektiver tillægger individer nærmest
altruistiske motiver, og problemerne med videndeling reduceres
dermed i nogen grad. Centrale begreber i denne del er magt,
motivation, kultur, tillid, sociale relationer og altruisme.
- Struktur: Hvilke rammer som eksempelvis den tid der stilles til
rådighed, eller de fysiske rammer organisationen befinder sig i –
er de bedste for videndeling, således at individet både har
mulighed for at finde ud af, hvem der ved hvad og også har mulighed
for at få fat i den værdifulde viden. Centrale begreber er netværk,
kontorlandskaber, organisationskulturer, distancearbejde og tid.
- Viden: Hvilken viden er det egentlig, som skal deles, og
hvordan – samt hvor – identificeres denne viden? I forbindelse med
videndeling tales der ofte om ”best practices” som den viden, der
for alt i verden skal deles. Men videndeling handler også om at
dele viden om kunder, viden om igangværende aktiviteter og viden om
hvem, der ved hvad. Dette kompliceres så yderligere af, at viden
kan have forskellige former som fx tavs viden eller eksplicit
viden. Diskussionen af viden har dermed også indflydelse på hvordan
der kan - eller skal - kommunikeres om koordination. Centrale
begreber i denne del er ”best practices”, benchmarking, værdifuld
viden og tavs viden.
- Videndenling og projektkoordination i praksis. Hvordan sikrer
organisationer at projekter og individers arbejdsindsats
koordineres? Der præsenteres og diskuteres en række metoder som fx
sociale medier, kontorlandskaber, møder, følordninger og central
projektledelsesværktøjer.
|
|
Grundbøger:
Cheeney, George, Lars Thøger Christensen, Theodore E. Zorn &
Shiv Ganesh 2010: Organizational communication in an age of
globalization. Issues, reflections, practices. Long Grove: Waveland
Press, Inc.
Christensen, Peter Holdt 2010: Mere videndeling. København: Hans
Reitzels Forlag.
Derudover følgende (foreløbige) artikler der elektronisk kan hentes
via CBS Bibliotek:
Boh, Wai Fong 2007: Mechanisms for sharing knowledge in
project-based organization. Information and Organization, vol. 17.
Borgatti, S. P. and Cross, R. 2003. A relational view of
information seeking and learning in social networks. Management
Science, 49: 432-445.
Cabrera, Á. og E.F. Cabrera 2002. Knowledge-sharing dilemmas.
Organization Studies, 23 (5): 687-710.
Casciaro, T. and Lobo, M.S. 2005. Competent jerks, lovable fools,
and the formation of social networks. Harvard Business Review, 6:
92-99.
Darr, E.D., Argote, L., and Epple, D. 1995. The acquisition,
transfer, and depreciation of knowledge in service organizations:
Productivity in franchises. Management Science, 41: 1750-1762.
Fayard, A-L. and Weeks, J. 2011. Who moved my cube? Harvard
Business Review, 89: 102-110.
Gottschalg, O. og M. Zollo 2007. Interest alignment and competitive
advantage. Academy of Management Review, 32 (2): 418-437.
Hatch, Mary Jo 1987. Physical barriers, task characteristics, and
interaction activity in research and development firms.
Administrative Science Quarterly, 32 (3): 387-399.
Heath, Chip & Staudenmayer, Nancy 2000. Coordination neglect:
How lay theories of organizing complicate coordination in
organizations. Research in Organizational Behaviour, vol. 22.
Menon, Tanya, Leigh Thompson & Hoon-Seok Choi 2006. Tainted
knowledge vs. tempting knowledge: People avoid knowledge from
internal rivals and seek knowledge from external rivals. Management
Science, vol. 52 (8).
O’Leary, M.B., M. Mortensen og A.W. Woolley 2011. Multiple team
membership: A theoretical model of its effects on productivity and
learning for individuals and teams. Academy of Management Review,
36 (3): 461-478.
Ouchi, William G. 1980. Markets, bureaucracies, and clans.
Administrative Science Quarterly, vol. 25.
Reagans, Ray and McEvily, Bill 2003. Network structure and
knowledge transfer: The effects of cohesion and range.
Administrative Science Quarterly, 48 (2):
240-267.
|
Permalink