• •demonstrere overblik og indsigt i centrale faglige begreber, analytiske modeller og aktuelle problemstillinger indenfor brandledelse.
• •redegøre for branding som et mangefacetteret begreb, som ændrer form afhængigt af hvilken teoretisk tilgang, man iagttager ud fra. Der lægges vægt på den studerendes evne til at identificere og sammenligne de enkelte teorier, og forklare deres indbyrdes sammenhæng, herunder modsigelser.
• •udvise evne til at anvende de forskellige teorier på praktiske cases, samt argumentere og reflektere over sit valg og fravalg af fagets begreber i case-analysen.

Kurset beskæftiger sig med følgende temaer: Brandbegreber og brand-paradigmer, brandledelse og -strategi, brand identitet, nyere branding-tilgange inklusive corporate branding, brand relationer inklusive brand communities, branding i forskellige kontekster samt kritiske perspektiver på brands inklusive branding som neo-normativ kontrol. Endelig afsluttes kurset med et syntese-perspektiv samt diskussion af, hvor branding bevæger sig hen.

Kurset giver de studerende et overblik i branding som teoretisk koncept og belyser de strategiske og organisatoriske problemstillinger, som organisationer møder i arbejdet med at tilrettelægge og koordinere deres brand-aktiviteter. 
  
Kurset søger at bygge videre på den erhvervsøkonomiske og markedskommunikationsfaglige ballast som de forudgående semestres undervisning har bibragt de studerende. 
  
Sigtet er at give de studerende overblik og indsigt i relevante faglige begreber, analytiske modeller og aktuelle problemstillinger for derigennem at forberede dem på at arbejde med branding i forskellige typer organisationer (herunder kommunikations- eller reklamebureauer), under deres praktikophold på 5. semester (og senere karrierer). Kurset begrænser sig ikke til et virksomhedsstrategisk perspektiv på branding, men udfordrer de antagelser, der ligger til grund for brandledelse som teoretisk og praktisk koncept. Således rejses i faget spørgsmål om fx realiseringen af synergi; kontrol og magt; måleproblemer; modtagere og målgruppers rolle, og teoriudvikling i branding. 

Undervisningen afvikles i to spor: en forelæsningsrække og en øvelsesrække. Disse har en både vertikal og horisontal sammenhæng. 

Forelæsningsrækken udgør første spor baseret på en præsentation af såvel teoretiske diskussioner og modeller som praktiske problemstillinger. Forelæseren tilstræber dialog med de studerende om den enkelte forelæsnings tema, men størrelsen af storholdet sætter nogle væsentlige begrænsninger for denne dialog. Forelæseren lægger i sin præsentation af forelæsningens emne og teori op til en diskussion på de efterfølgende øvelseshold. 
Det er derfor hensigten, at øvelsesrækken, der i et andet spor løber tematisk og tidsmæssigt parallelt med forelæsningerne, skal give gode rammer og rig mulighed for dialog mellem øvelseslærer og de studerende. Indholdet i den enkelte forelæsning og dens sammenhæng med undervisningen på semestret i øvrigt behandles på grundlag af analyse og diskussion af udvalgte caseopgaver, eksempler og spørgsmål.
 

 

 

Aaker, David. A. (1996) Measuring Brand Equity Across Products and Markets. California Management Review. Vol 38, No. 3

Aaker, David A. & Eric Joachimstahler (2000) The Brand Relationship Spectrum: The Key to the Brand Architecture Challenge. California Management Review Vol 42, No. 4.

Antorini, Yun Mi, Albert M. Muniz, Jr & Tormod Askildsen. Collaborating with Customer Communities: Lessons From the Lego Group. MIT Sloan Management Review. March.

Balmer, John M.T. (2008) Identity based views of the corporation – Insights from corporate identity, social identity, visual identity, corporate brand identity and corporate image . European Journal of Marketing Vol. 42 Issue 9/10

Bastos, Wilson & Sidney, J. Levy (2012). A history of the concept of branding: practice and theory . Journal of Historical Research in Marketing. Vol. 4 Issue 3.

Bengtsson, Anders  (2003). Towards a Critique of Brand Relationships.  Advances in Consumer Research. Vol. 30

Brakus, J. Josko, Bernd H. Schmitt & Lisa Zarantonello (2009). Brand Experience: What is it? How is it Measured? Does it Affect Loyalty? Journal of Marketing. Vol. 73 (May 2009)

Christensen, Lars Thøger (2016). Pure Self-Seduction? Towards a Critique of Georg Jensen’s Branding Assumptions i: Karmark, Esben et al. Communication Perspectives on a Luxury Brand Organization: The Case of Georg Jensen. Management Communication Quarterly. Vol. 30(1).

de Chernatony, Leslie (1999). Brand Management Through Narrowing the Gap Between Brand Identity and Brand Reputation. Journal of Marketing Management. 15.

Dinnie , Keith, T.C. Melewar, Kai-Uwe Seidenfuss & Ghazali Musa (2010). Nation branding and integrated marketing communications: an ASEAN perspective. International Marketing Review. Vol. 27 No. 4

Endrissat, Nada, Dan Kärreman & Claus Noppeney. Incorporating the creative subject: Branding outside-in through identity incentives. Human Relations, Vol.70(4)

Fournier, Susan & Jill Avery (2011). The uninvited brand. Business Horizons: 54

Ghodeswar, Bhimrao, M. (2008). Building brand identity in competitive markets: a conceptual model. Journal of Product & Brand Management
17/1 (2008) 4–12


Hatch, Mary Jo & Majken Schultz (2003). Bringing the corporation into corporate branding. European Journal of Marketing, Vol. 37 Issue 7/8.

Hatch, Mary Jo & Majken Schultz (2003). The Cycles of Corporate Branding: The Case of the LEGO Company. California Management Review Vol 46, No. 1

Hatch, Mary Jo & Majken Schultz (2009) Of Bricks and Brands: From Corporate to Enterprice Branding. Organizational Dynamics, Vol 38, No. 2.

Hatch, Mary Jo & Majken Schultz (2010). Toward a theory of brand co-creation with implications for brand governance. Brand Management. Vol 17, 8.                            

Hope Jensen Schau, Albert M. Muniz Jr. & Eric J. Arnould  (2009). How Brand Community Practices Create Value.  Journal of Marketing. Vol 73 (September 2009)

Karmark, Esben; Fabian F. Csaba & Suzanne C. Beckmann (2010). Pure Luxury? The Rebranding of Georg Jensen. Copenhagen Business School

Kay, Mark J. (2000). Strong Brands and Corporate Brands. European Journal of Marketing. Vol. 40 No. 7-8

Keller, Kevin L. (2009) Building strong brands in a modern marketing communications environment. Journal of Marketing Communications. Vol 15, Nos 2-3

Keller, Kevin L. & Donald R. Lehmann (2006). Brands and Branding: Research Findings and Future Priorities. Marketing Science. Vol 25, No. 6

Louro, Maria Joao & Paulo Vieira Cunha (2001). Brand Management Paradigms. Journal of Marketing Management. 17.

Rubin, James, Majken Schultz & Mary Jo Hatch (2008). Coming to America: Can Nordic brand values engage American stakeholders? Brand Management. Vol. 16, Nos. 1-2

Tarnovskaya, Veronika &  Leslie de Charnatony (2011). Internalizing a brand across cultures: the case of IKEA. International Journal of Retail and Distribution Management. Vol. 39, No. 8

Whelan, Susan, Gary Davies, Magaret Walsh, Rita Bourke (2010). Public sector corporate branding and customer orientation. Journal of Business Research. Vol. 63, Issue 11.

Wilson, Elisabeth Jane, Anders Bengtsson & Catharine Curran (2014). Brand meaning gaps and dynamics: theory, research and practice. Qualitative Market Research: An International Journal. Vol 17, No. 2