English   Danish

2017/2018  KAN-CFIRO1053U  Kandidatspeciale

English Title
Master's Thesis

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 30 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Kandidat
Varighed Et semester
Starttidspunkt Efterår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for cand. merc.
Kursusansvarlig
  • Finn Østrup - EGB
Primære fagområder
  • Finansiering/Finance
  • Regnskabsvæsen og økonomistyring/Accounting
  • Økonomi/Economics
Sidst opdateret den 31-05-2017

Relevante links

Læringsmål
For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål: Hensigten med kandidatspecialet er at den studerende skal gennemføre og formidle et problemorienteret videnskabeligt arbejde og derved demonstrere at de kan tænke og arbejde akademisk og anvende dette i en fremtidig erhvervsmæssig praksis.

Karakteren 12 gives, når kandidatafhandlingen på fremragende vis, dvs. med ingen eller få uvæsentlige mangler lever op til følgende krav:
  • Formulere et afgrænset problem, som kan styre og strukturere arbejdet med kandidatspecialets indhold, indenfor studiets fagfelt.
  • Udvælge og tilpasse teori, der anvendes i analysen.
  • Begrunde og evaluere anvendte metoder og undersøgelsesdesign.
  • Sikre logisk sammenhæng imellem problemformulering, analyse og konklusion.
  • Argumentere for betydningen af de valg, der er foretaget i udarbejdelsen af kandidatspecialet.
  • Diskutere de analytiske og mulige empiriske resultater, som undersøgelsen giver anledning til.
  • Uddrage implikationer i forhold til forretningspraksis inden for samme fagfelt.
  • Formidle kandidatspecialets indhold til fagfæller
Prøve/delprøver
Kandidatspeciale:
Prøvens ECTS 30
Prøveform Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt

Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve, at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven; inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation.
Individuel eller gruppeprøve Gruppeopgave med mundtligt forsvar i grupper
Antal personer i gruppen 2
Omfang af skriftligt produkt Max. 120 sider
Studerende fra dansksprogede linjer kan vælge at indlevere afhandlingen på engelsk.
Opgavetype Kandidatspeciale
Varighed
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
75 min. pr. gruppe, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala

Den studerendes stave- og formuleringsevne indgår i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen, dog vægter det faglige indhold tungest.
Bestemmelser vedrørende resuméet Kandidatafhandlingen skal indeholde et resumé af afhandlingen (max. 1 normalside) udfærdiget på engelsk. Resumeet indgår i bedømmelsesgrundlaget.
Bedømmer(e) Eksaminator og ekstern censor
Eksamensperiode Sommer
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Syge-/omprøve i kandidatafhandlingen. Såfremt den studerende har afleveret kandidatafhandlingen, men bliver syg til det mundtlige forsvar, arrangeres hurtigst muligt et nyt forsvar på baggrund af den indleverede afhandling. Såfremt den studerende ikke har bestået den ordinære prøve i kandidatafhandlingen , har den studerende ved omprøven mulighed for, i samråd med vejleder/eksaminator, enten at indlevere kandidatafhandlingen i omarbejdet form eller at indlevere en ny kandidatafhandling på et nyt grundlag.
Beskrivelse af eksamensforløbet

Prøven er en ekstern prøve på grundlag af en skriftlig afhandling. Den mundtlige eksamination har en varighed på 75 minutter (inkl. votering, karaktergivning og begrundelse).

 

Ved bedømmelsen medvirker vejlederen (hvis flere vejledere da alene hovedvejlederen) samt én ekstern censor. Bedømmelsens resultat skal være et udtryk for en helhedsvurdering af den skriftlige afhandling (inkl. resumeet), den mundtlige eksamination samt den studerendes stave- og formuleringsevne, idet dog det faglige indhold vægter tungest.

 

Kursets indhold, forløb og pædagogik

Specialeblokken består af udarbejdelsen af en skriftlig afhandling (kandidatafhandlingen), der skal tjene til afprøvning af den studerendes evne til faglig fordybelse og til selvstændigt at beskrive, analysere og bearbejde en kompleks problemstilling på kandidatniveau. Opgaveformuleringen for kandidatafhandlingen skal godkendes forud for vejledningsforløbet. Samtidig med godkendelsen fastsættes en afleveringsfrist og plan for vejledningen. Der henvises i øvrigt til Retningslinjer for kandidatafhandlingskontrakter ved kandidatuddannelser på CBS. Emnet for kandidatafhandlingen vælges af den studerende inden for linjens overordnede tema og faglige profil eller inden for temaet af en evt. bestået minor. Hvor særlige forhold taler for det, kan studienævnet godkende fravigelse herfra. Under udarbejdelsen af kandidatafhandlingen er de studerende berettiget til at modtage vejledning i et nærmere fastsat omfang. Hvis de studerende ikke afleverer kandidatafhandlingen til den fastsatte afleveringsfrist, fastsættes en ny afleveringsfrist på 3 måneder og en ændret opgaveformulering skal godkendes. Manglende aflevering til den fastsatte dato tæller som et eksamensforsøg.

Undervisningsformer
Den studerende har ret til vejledning.
Feedback i undervisningen
Den studerende får feedback via vejledningen.
Studenterarbejdstimer
Vejledning (ved 2 personers specialer) 24 timer
Eksamen ( inkl. eksamensforberedelse) 800 timer
Yderligere oplysninger

For linjer med et internationalt fokus, er der krav om et internationalt perspektiv i kandidatafhandlingen. 

Sidst opdateret den 31-05-2017