English   Danish

2017/2018  KAN-CPHIV1043U  Biopolitik

English Title
Biopolitics

Kursusinformation
Sprog Dansk
Kursets ECTS 7,5 ECTS
Type Valgfag
Niveau Kandidat
Varighed Et semester
Starttidspunkt Efterår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Max. antal deltagere 50
Studienævn
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og filosofi, MSc
Kursusansvarlig
  • Alexander Carnera - MPP
Primære fagområder
  • Filosofi og etik/Philosophy and ethics
  • Innovation/Innovation
  • Ledelse/Management
Sidst opdateret den 03-07-2017

Relevante links
Læringsmål
For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål: Bedømmelsen i faget biopolitik foretages på baggrund af en skriftlig essayeksamen, hvor den studerende gennem et selvvalgt emne (enten empirisk eller teoretisk) skal forholde sig analytisk, problematiserende og kritisk til en eller flere af de præsenterede biopolitiske temaer.
  • Den studerende forventes at kunne udvælge, udpege, analysere og reproducere pensum fra faget, som er relevant i forhold til det selvvalgte emne og case.
  • At kunne reflektere og uddrage konklusioner og vurderinger gennem analyse af biopolitikkens måder at forvalte eller skabe liv på.
  • At kunne foretage en sociologisk-filosofisk-teoretisk humanistisk analyse af en eller flere forskellige måder hvorpå biopolitikken gør sig gældende i samfund, organisation, arbejdsliv eller kunstpraksis på.
  • At kunne foretage en kritisk evaluering af analysens gyldighed og konsekvenser.
  • At kunne sammenligne og reflektere over fagets pensum i forhold til case.
Forudsætninger for at deltage i kurset
Ingen
Prøve/delprøver
Biopolitik:
Prøvens ECTS 7,5
Prøveform Skriftligt produkt udarbejdet hjemme
Individuel eller gruppeprøve Individuel prøve
Omfang af skriftligt produkt Max. 10 sider
Essay eksamen. Gennemgås nærmere på kurset.
Opgavetype Essay
Varighed Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) En eksaminator
Eksamensperiode Vinter
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Kursets indhold, forløb og pædagogik

 

Fagets formål

I de sidste tyve år har vi både nationalt og internationalt været vidne til en dramatisk ændring i måden af tænke politik på: Politik er blevet biopolitik, en ledelse og forståelse af hvordan vi lever, hvordan livet kan forbedres (optimeres) og hvordan vi kunne leve, altså helheden og totaliteten af det menneskelige liv. På den ene side præges velfærdssamfundet af et fremvoksende kontrolsamfund, hvor de gamle strukturer som familie, skole og fabrik er under forandring. Der er sket en langsom forvitring af civil samfundet, der ikke længere medierer mellem kapital og stat, mellem demokratiske interesser og stat (Hardt). LO’s mindre betydning vidner bl.a. om dette. I vort postmoderne samfund er kernefamilien opløst og afløses i højere grad af venskabets nære relationer, skolen er blevet ”livslang læring”, og arbejdet har bevæget sig fra industri til informations-, service- og frivilligt arbejde. I kontrolsamfundet administrerer kapital- og statsmagt i langt større grad den enkeltes livssfære, regeringen er optaget af folks værdier og sundhed, mens næringsliv og medier omdanner folks intimsfærer til en forbrugssfære. Styring af det hele menneskets liv er kommet i centrum med fokus på styring til selvstyring. På den anden side bliver værdier forbundet med menneskets kognitive læringsevner, etisk-æstetiske kompetencer, også kaldet den ’affektive vending’. Hvad betyder det for trivsel og værdiskabelsen (økonomisk og socialt) at organisationerne er affektivt anlagte? Hvad betyder det for organisationen at den enkeltes subjektivitet (selvudvikling og personligt engagement) er flyttet ind i centrum for den moderne organisation? Omsorgsindustrien (hjemmepleje, sygepleje) har længe haft fokus på forholdet mellem affekt og værdi. Det nye er at forskere, ledere, kunstnere, arkitekter, designere og spildesignere undersøger hvordan affekt og virtualitet kan være med til at bygge bro mellem den faktiske og potentielle verden. Begrebsliggøre tunnellerne mellem tid, rum og virkelighed. Giver det eksempelvis mening at tale om kompetencer, eller skal vi begynde at tale om, hvordan vi afvikler vores kompetencer for dermed at muliggøre det potentielle? Kort sagt: Biopolitikken omhandler både magten over livet knyttet til stat, institutioner og formelle styringsmekanismer og livet som magt knyttet til læring, etik, krop, begær og social værdiskabelse. Dermed er biopolitik kommet i centrum for den sociale normdannelse og blevet en central reference  indenfor både økonomi, jura, ledelse, arkitektur og kunst og omdrejningspunkt for en række stadig mere påtrængende samfundsproblemer der knytter sig til subjektivitet, inklusion/eksklusion, velfærd, selvledelse, selvomsorg og etik, ghettoisering, karriereforvaltning, performance og kunstaktivisme. Fælles for disse emneområder er at livet selv er trådt ind i centrum af de økonomiske, juridiske, sociale og kunstneriske discipliner og disse discipliners selvforståelse. 
 

Kursets blik er tofoldigt: 1) På den ene side undersøges subjektivitetens beskaffenhed, nærmere bestemt som et krav om selvledelse, autenticitet og identitet i en verden hvor teknologier for subjektivitet presser sig på fra alle sider af samfundslivet med øget pres på både den enkelte og sociale værdier. 2) På den anden side undersøges subjektiviteten som stedet for etisk-æstetisk værdiskabelse med inddragelse af selvomsorg, iværksættelse, værdisamtale i og udenfor organisationer, potentialitet, leg og kritisk etos.

 

Samfunds- og kulturteoretisk horisont

Det er blevet almindeligt indenfor politisk teori at refererer til vor nuværende politisk orden som biopolitisk, det gælder så forskellige forfattere som Habermas, Sloterdijk, Zizek, Agamben, Hardt, Negri, Lazzarato og Virno. Dog hersker der ingen enighed om nogen fælles forståelse af denne term. Alle synes at være enig i at vor nuværende politiske orden som biopolitisk, men af vidt forskellige grunde. Visse forfattere betoner bioetikkens centrale placering (Habermas, Sloterdijk), andre igen betoner sammenhængen mellem politik og den videnskabelige kundskab om liv, herunder udnyttelse og manipulation og de biomedicinske landvindinger (bioteknologi, Canguilhem, Rose). For langt de fleste gælder det dog at begrebet og dets udvikling kan føres tilbage til Foucaults beskrivelse, hvor politik handler om at forme levende mennesker gennem selvforvaltning, sundhedsprogrammer, livsstilskulturer, marketing, brands, kropsdyrkelse, smagsdomme og æstetiske domstole for kultur og liv. Magten kan ikke reduceres til stat, institutioner og formelle styringsmekanismer, men bliver uløseligt forbundet med subjektiviteten, med performance, med følelser, begær og individets engagement. Med videnskaben og økonomiens stigende dominans bliver selve livet et politisk anliggende. Efter Foucault har forståelsen af biopolitik bevæget sig i en negativ og affirmativ retning. Mens den negative betoner politikkens totale sammensmeltning med økonomi og økonomisering af livet, fremhæver den affirmative selve livet som en effekt af begær, kommunikation og sansninger, hvor værdiskabelse og livspraksis danner en vigtig matrice for den aktuelle biopolitik og dens konkrete udtryksformer, i praksisfællesskaber, i civil samfund, bæredygtighed, etik og kunstpraksis.   

 

Læringsmål

Bedømmelsen i faget biopolitik foretages på baggrund af en skriftlig essayeksamen, hvor den studerende gennem et selvvalgt emne (enten empirisk eller teoretisk) skal forholde sig analytisk, problematiserende og kritisk til en eller flere af de præsenterede biopolitiske temaer. Den studerende forventes at kunne udvælge, udpege, analysere og reproducere pensum fra faget, som er relevant i forhold til det selvvalgte emne og case. At kunne reflektere og uddrage konklusioner og vurderinger gennem analyse af biopolitikkens måder at forvalte eller skabe liv på. At kunne foretage en sociologisk-filosofisk-teoretisk humanistisk analyse af en eller flere forskellige måder hvorpå biopolitikken gør sig gældende i samfund, organisation, arbejdsliv eller kunstpraksis på. At kunne foretage en kritisk evaluering af analysens gyldighed og konsekvenser. At kunne sammenligne og reflektere over fagets pensum i forhold til case.
Undervisningsformer
Forelæsningsrække
Undervisningen vil bestå af forelæsninger og studenterrepræsentationer. Ved forelæsningerne leverer underviseren et overblik over et givent emneområde samt perspektiveringer og problematisering. Der inddrages eksempler og cases i hver af forelæsningerne evt. med inddragelse af supplerende litteratur.

Nedenfor følger en detaljeren tematisk oversigt med detaljerede læringsmål for de enkelte tematikker og problematikker.
Feedback i undervisningen
.
Studenterarbejdstimer
Teaching 33 timer
Preparation 140 timer
Exam 33 timer
Foreløbig litteratur

 

Forelæsningsrække
Undervisningen vil bestå af forelæsninger og studenterrepræsentationer. Ved forelæsningerne leverer underviseren et overblik over et givent emneområde samt perspektiveringer og problematisering. Der inddrages eksempler og cases i hver af forelæsningerne evt. med inddragelse af supplerende litteratur.

 

Undervisning 1: Introduktion

Læringspointer: Denne lektion præsenterer fagets dobbelte tematik magten over livet og livet som magt samt fagets pædagogik. Faget positioneres i forhold til FLØK og PKL’s grunduddannelser samt til temaer og fag som Ledelse og arbejdsliv samt Organisering og samfund (FLØK) samt Politik, stat og kommunikation (PKL). I særdeleshed præsenterer faget brugen af Foucault fra magt til etik. Nøgleord: Biopolitikkens fødsel, individualisering, human kapital, selvet.

 

Litteratur:

 

  • Carnera, Alexander: Magten over livet og livet som magt. Studier i den biopolitiske ambivalens. Handelshøjskolens forlag. Frederiksberg. 2010. (Uddrag)
  • Foucault, Michel: Viljen til viden. Det lille forlag. 1994. (Uddrag).
    Lemke, Thomas: Biopolitik. En introduktion. Hans Reitzels forlag. 200p. (Uddrag).
    Suppl. Foucault, Michel: Biopolitikkens fødsel. Hans Reitzels forlag. 2009.
     

 

 

Undervisning 2: Biopolitik som ledelses- og læringsproblem

Læringspointer: Denne forelæsning tematisere den affektive vending i organisation- og arbejdsliv, herunder kreative arbejdsprocesser. Hvad betyder det for trivsel og værdiskabelsen (økonomisk og socialt) at organisationerne er affektivt anlagte? Hvad betyder fokus på begær, engagement og følelser for  autenticitet?

 

Litteratur:

 

  • Lazzarato: ”Fra biomagt til biopolitik” i Øjeblikket. Nr. 47.
  • Myklebust, Ragnar: ”Marx, Foucault, Spinoza. Om biopolitisk produksjon og affektverdi hos Michael
  • Hardt og Antonio Negri” i AGORA nr4, 2004.
  • Carnera, Alexander: ”The affective turn”: The ambivalence of biopolitics within modern labour and management. Journal of Culture and Organisation (2012) 18:1.
  • Pedersen, M.: ‘A career is nothing without a personal life’: On the social machine in the call for authentic employees, in Ephemera 14 (2). (netartikel).  (case ex.).

 

 

Undervisning 3: Biopolitik og patologier

Læringspointer: Denne lektion fortsætter diskussionen om individualisering og selvudvikling og arbejdsliv med fokus på neoliberalismens socialpsykologi og forholdet mellem psykoanalyse og samfundsforståelse.

 

Litteratur:

 

  • Ehrenberg, Alain: Det udmattede selv. Depression og samfund. Informations Forlag. 2010. (Uddrag).
  • Dany-Robert Dufour: The Art of Shrinking Heads. Polity Press 2008. Uddrag.
  • Ole Jacob Madsen: Nyliberalismens socialpsykologi. Dany-Robert Dufours kritikk av nyliberalismen.” i AGORA nr. 1. 2011. 20p. 
    Morten Lyngeng: “Revolusjonær kjærlighet” i Zizek-tema. AGORA. 2012. (+ case ex.).

 

Undervisning 4+5: Biopolitik og etik.

Læringspointer: Disse to lektioner betoner den etiske vending indenfor biopolitikken: Fra selvledelse til etisk selvomsorg der betoner et personligt forholdt til, hvad man anser for at være værdifuldt og etisk. Knytter også an til performance- og eksistensetik (den sene Foucault).

 

Litteratur:

 

  • Foucault, Michel: Seksualitetens historie. Bind. 2. Introduktion.
  • Michel Foucault: ’The Hermeneutics of the self’. Palgrave. 2005. (Uddrag).
  • Tom Roach: Friendship as a way of life. Foucault, AIDS, and the Politics of Shared Estrangement. Suny Press. 2012. (Udrag).
  • Hadot, Pierre: Philosophy as a way of life. Blackwell. 1996. (Uddrag). (+ case ex).

 

 Undervisning 6: Biopolitik og det nøgne liv. Loven og livet.

Læringspointer: Denne lektion sætter fokus på Giorgio Agambens diagnose af de moderne samfunds biopolitiske administrering af livet, af sikkerhedsindustriens indflydelse på demokratiet, af undtagelsestilstande og katastroferetfærdighed samt indvarslingen af en postpolitisk tidsalder, herunder afpolitisering og skuespilsamfund.

 

Litteratur:

 

  • Agamben, Giorgio: Homo sacer. (Uddrag).
  • Geulen, Eva: Giorgio Agamben – En introduktion. THP. 2012 (Uddrag)
  • Agamben: ”Dispositivet”, in Dispositivet og andre essays. Slagmark. 2010.
  • Agamben, Giorgio: ”Hinsides menneskerettighederne” i LIVS-FORM. Perspektiver i 
    Giorgio Agambens filosofi. Klim. 2005.
  • Isak Winkel Holm: ’Mennesker vs. Zombier. Katastroferetfærdighed i Francis Lawrences I Am Legend. KRITIK . nr. 204. 2012.
  • Agamben: Undtagelsestilstand. Forlaget Philosophia. 2009. (uddrag). (+ case ex.)

 


 

Undervisning 7+8: Biopolitik: Liv, leg, arbejde og innovation.

Læringspointer: Disse lektioner ser nærmere på Agambens analyse af mennesket som potentialitet som alternativ eller supplement til ressource- og kompetencemennesket. Afsættet er social værdiskabelse med udgangspunkt i profanation og legen som kritisk etos. (+case ex.)

 

Litteratur:

 

  • Agamben, Giorgio: ”On Potentiality”, I Potentiality. Stanford University Press. 1999. 6p.
  • Agamben, Giorgio: The Coming Community, 1993. (Uddrag). 6p.
  • Agamben: Profanations. 15p. Zone books. 2007. (Uddrag).
  • Grøtta, Marit: “Livet på spill. Om liv, lek og déseuvrement I Agambens filosofi. AGORA. Nr. 4. 2011.
  • Carnera, Alexander: ”From holy work to playful learning – In praise of profanation”. In Art, Life and the rule of law, 2015. Ed. Liljefors & Dahlberg.
  •  Agamben: ”Livs-form”, I LIVS-FORM. Giorgio Agambens filosofi. klim. 6p.
    Bolt, Mikkel: ”Det postdemokratiske skuespilssamfund, biopolitik og (hverdags)liv”, i LIVS-FORM. Perspektiver i Giorgio Agambens filosofi. Klim. 2005.
     

 

 

Undervisning 9: Biopolitik, byrum og arkitektur

Læringspointer: Denne lektion viser hvordan arkitektur bruges til dels at kontrollere (hospitaler, arbejdsindretning- og miljø), retningsbestemme folks bevægelse (kommercielle bycentre) og omvendt byrumsudvikling og arkitektur bruges som et affektivt læringsrum, bæredygtighed og social engagement (case ex.).

 

Litteratur:

 

  • Sven-Olov Wallenstein: Architecture and Biopolitics. Princeton Architecture Press. 2009. (Uddrag)
  • Yann Moulier Boutang: ‘Pollenarkitektur og pollenbyer’ i Lousiana tema: LIVING. 2011.
  • Hardt & Negri: Commonwealth. Harvard University Press. 2009. (Uddrag)

 

 

Undervisning 10: Biopolitisk kunst

Læringspointer: Lektionen tager afsæt i to praksisformer – film og litteratur – der alle med afsæt i den biopolitiske stats magtformer, undersøger alternative strategier for værdiskabelse og værditænkning.

 

Litteratur:

 

  • Indenfor film: Grønstad, G. & Gustafsson, H.: ”Giorgio Agamben and the Shape of Cinema to Come” in Cinema and Agamben. Ethics, Biopolitics and the Moving Image. Bloomsbury. 2013.
  • Casini, S.: ”Engaging hand to Hand with the Moving Image: Seera, Viola and Grandrieux’s Radical Gestures” in Cinema and Agamben. Ethics, Biopolitics and the Moving Image. Bloomsbury. 2013.
  • Carnera, Alexander: ’Biopolitisk kunst’ i Som vidne er mennesket til. 2007.
  • Indenfor litteratur: Agamben, Giorgio: ‘Form of Law’, i Homo Sacer. Sovereign Power and Barer Life. 1998.
  • Kafka: ‘Foran loven’ i Fortællinger. Gyldendal. 2011.
  • Elena Loizidou: ‘Before the law, encounters at the borderline’ i New Critical Legal Thinking. Law and Biopolitics. Routledge. 2012.
  • Erik Svendsen: ‘Eksistensforskning – Biopolitik, det nøgne liv og Naja Marie Aidts Bavian. Tidsskriftet SPRING. 2011.

 

 

 

 
Sidst opdateret den 03-07-2017