- Hvad indebærer arbejdet som proceskonsulent?
- Hvordan kan vi som konsulenter arbejde med forskellige og
modsatrettede dagsordener, opfattelser, orienteringer og ønsker i
organisationen?
- Hvordan kan vi omsætte avancerede filosofiske begreber til en
konkret måde at føre samtaler, der skaber forandring?
Med dette intensive kursusforløb har vi sammen med CBS spændt buen
for at booste din læring. Kurset er for dig, der er optaget af og
ønsker at udvikle dine praktiske færdigheder til at føre
løsningsfokuserede og narative samtaler med personer eller
organisationer. Formålet med kurset er at hjælpe dig til at udvikle
en praktisk viden og et bredt repertoire af færdigheder, der kan
være til gavn i det organisatoriske arbejde.
Indhold
Når organisationer henvender sig til konsulenter, sker det gerne ud
fra et ønske om, at noget skal være anderledes. Konsulenten
inviteres internt eller eksternt til at gøre en forskel og skabe
forandringer for en person, en gruppe eller en organisation. I en
vis forstand finder enhver konsultation sted i et felt sammensat af
personer med forskellige perspektiver, orienteringer og ønsker til,
hvad konsultationen skal bidrage med. Det stiller store krav til,
hvordan vi som professionelle kan indgå i komplekse,
organisatoriske miljøer. Og det stiller krav til, hvordan vi kan
tilrettelægge og afvikle processer, der skaber bevægelse og
holdbare forandringer.
På et poststrukturalistisk, socialkonstruktionistisk,
løsningsfokuseret og narrativt grundlag arbejder vi med forskellige
aspekter af konsulentens praksis. Undervisningen adresserer rollen
som konsulent, herunder skiftet fra en ekspert/rådgivende funktion
til en faciliterende/ikke-vidende position. Vi zoomer ind på ideer
om, hvad der skaber forandringer i organisationer, og hvordan
forandringer gøres holdbare og bæredygtige i den konkrete hverdag.
Og vi arbejder med, hvordan vi kan styre individuelle samtaler og
samtaler med grupper og organisationer, hvor relevante deltagere
inddrages på relevante måder.
Form
På kurset går vi konkret og i øjenhøjde til udvikling og træning af
dine proceskonsultative færdigheder. Undervisningen har har et
teoretisk, praktisk og personligt fokus og veksler mellem oplæg,
diskussioner, fælles refleksioner, træning og øvelser,
live-demonstration og live-supervision.
Underviserne
Kursusforløbet er baseret på vores egne erfaringer med at omsætte
avancerede begreber og teorier til konkrete, enkle og anvendelige
praksisser i konsultativt arbejde. At koble an til hverdagslivet og
egne erfaringer står højt på dagsordenen i vores måder at arbejde
med klienter og kunder og derfor også i dette kursusforløb. Kurset
tager udgangspunkt i dét vi selv laver til daglig med
løsningsfokuseret og narrativt inspireret facilitering, coaching,
organisationsudvikling, supervision, ledelsesudvikling m.m.
Udbytte
Kurset lærer dig en række samtaleteknikker, spørgsmål, greb,
positioner og diskussioner med omdrejningspunkt i de
løsningsfokuserede og narrative skoler, som de er udviklet af Steve
de Shazer, Insoo Kim Berg og Michael White. På kurset får du
mulighed for at udvikle og forfine dine akademiske og praktiske
færdigheder til:
- at føre samtaler, der skaber bevægelse;
- på mikroplan at formulere narrative og løsningsfokuserede
spørgsmål;
- at indstille frekvensen på dine ører til at lytte efter særlige
typer af svar;
- at udvikle et mentalt kompas og kort du kan navigere efter i
komplekse kontekster.
- at bidrage til forhandling af en opgaves indhold og form
- at 'blive på overfladen' i sproget
- at arbejde med forskellige og modsatrettede dagsordener,
opfattelser, orienteringer og ønsker i organisationen
- at omsætte avancerede filosofiske begreber til en konkret måde
at føre samtaler, der skaber forandring
- at designe, styre og afvikle processer, der bringer
organisationer videre
Praktisk
Undervisere: Kasper Mikladal & Mathias Lisby
Undervisning: 4 hele undervisningsdage fra 9-16, der afvikles over
een uge, mandag-fredag; onsdag undervisningsfri.
Forberedelse: Det forventes at pensum er læst
inden forløbet.
Studiegruppe: Møde i studiegruppe om onsdagen, der
varetages på egen hånd.
Det har tidligere deltagere sagt om kurset
- Forbered dig på at se dig selv i proceskonsulentrollen. Hav mod
til at reflektere over din præstation – så får du meget ud af dette
kursus! Tak for et dejligt, lærerigt kursus.
- Kurset gør allerede indtryk efter første dag.
|
Bemærk at litteraturlisten er foreløbig, og at der kan forekomme
ændringer inden kursusstart. Litteraturen består af to bøger samt
et kompendie - alle dele kan købes i Academic Books.
Bøger
Berg, I. S. & de Jong, P. D. (2002): Løsningsfokuserede
samtaler. Kapitlerne 1-6. Hans Reitzels Forlag.
Westmark et al. (2012): Konsulent – men hvordan?
Kapitlerne 2-8. Akademisk forlag.
Kompendium
- Anderson, H. og Goolishan, H. 1992: The Client is the
Expert: A Not-Knowing Approach to therapy. Therapy as Social
Construction. Eds Gergen og MacNamee. s 25-39. London,
Sage.
- Dahl, K. og Granhof Juhl, A.: Den professionelle
proceskonsulent. Kap. 2: Den gode start. Hans
Reitzels Forlag.
- Davies, B. & Harré, R (1990): Positioning: The
discursive positioning of selves. Journal for the Theory of
Social Behavior. 20(1)
- de Shazer, S. (1994). Words were originally magic. Kap
7: Problem-Talk Solution-Talk. W.W. Norton & Company,
New York/London.
- Gergen, K. J. (1992). Organization Theory in the postmodern
era. I: Reed & Hughes (eds): Rethinking Organization.
London: Sage
- Gergen, K.J. (2011). Relationel tilblivelse. Kap. 10:
Organisationer: den skrøbelige balance. Dansk Psykologisk
Forlag.
- Kirkeby, O.F. (1998): Ledelsesfilosofi. Et radikalt
normativt perspektiv. Kap. 13: Translokutionaritet:
sprogets magiske figur. Samfundslitteratur.
- Lisby, M. & Mikladal, K. (2016): Jagten på det
gyldne spørgsmål - og praksisser for lytning som proceskonsultativ
færdighed. Erhvervspsykologi, Volume 15, nummer
1.
- Mikladal, K. & Lund-Nielsen, R. (2015): Professionelle
samtaler. Fra novice til ekspert gennem bæredygtig og
selvforsynende praksisudvikling. Erhvervspsykologi, Volume 13,
nummer 3.
- Monk, G. & Winslade, J. (2013): Når historier
kolliderer. Kap. 3. Mindspace.
- Pearce, B. (2007). Kommunikation og skabelsen af sociale
verdener. Kap. 4: Kommunikationsprocessen:
Handlingskoordination og betydningsdannelse. Kap. 5: Man
handler i kommunikation: Talehandlinger. Dansk Psykologisk
Forlag.
- White, M. (2008). Kort over narrative landskaber. Kap.
2. Hans Reitzel.
- Winslade, J. og Monk, G. (2000): Narrative mediation. A new
approach to conflict resolution. San Francisco:
Jossey-Bass.
|