• Kunne redegøre for og forklare udvalgte tilgange til og begreber inden for narrativ teori, metode og analyse.
• Kunne foretage teoretisk baserede analyser af udvalgte empiriske arbejds- og organisationspsykologiske problemstillinger (f.eks. forandring, nudging, ledelse, motivation, trivsel, samarbejde) med brug af fagets litteratur.
• Kunne kritisk diskutere styrker og svagheder i narrativ teori, metode og analyse i relation til en konkret organisatorisk problemstilling.

Dette kursus tager udgangspunkt i narrativ arbejds-, leldelses- og organisationsforskning og tilbyder de studerende en introduktion til både teoretiske, metodiske og analytiske aspekter af at arbejde med fortællinger i relation til at studere, forstå, udforske og belyse forskellige arbejds- og organisationspsykologiske fænomener (f.eks. forandring, ledelse, motivation, konflikter, samarbejde og trivsel).

Den narrative forskning har vundet stort indpas siden 1970’erne blandt andet inden for områder som organisationsanalyse, ledelse, meningsskabelse, kommunikation, politik, magt, læring, forandring, identitet og identifikation. Der er tale om et kæmpe felt med mange forskellige grene og tilgange, som henter inspiration fra blandt andet psykologi, sociologi, antropologi og litteraturstudier. På dette kursus læser vi primært tekster fra den del af den narrative organisationsforskning, som fokuserer på samspillet mellem individuelle, kollektive og organisatoriske identitets- og meningskonstruktionsprocesser, som de udspiller sig i den daglige tale og handling i og omkring organisationer. Denne gren af den narrative forskning studerer, hvordan mennesker i deres daglige interaktioner gennem fortællearbejde og -praksis skaber og forhandler mening og identitet i relation til deres arbejdsliv, samt hvordan de mange fortællinger interagerer og udvikles dynamisk på tværs af tid og sted.

I alle de sammenhænge og (fortælle)fællesskaber, vi indgår i, er vi altid i gang med at skabe mening i forhold til det, der sker omkring os og finde ud af, hvem vi er (som individer, grupper, faggrupper, afdelinger, organisationer osv.), hvad vi gør og hvorfor. Disse dynamiske og sociale forhandlingsprocesser er relevante at studere, fordi de tilbyder os et vindue ind i det organisatoriske liv og kan bidrage med en større forståelse for, hvordan f.eks. forandringsprocesser eller ledelse ser ud i praksis og måske ikke ”virker” efter intentionen. Den organisatoriske historiefortælling er kendetegnet ved et utal af potentielle medfortællere (kunder, medarbejdere, ledere, interesseorganisationer, medier osv.) og foregår i mange forskellige situationer på tværs af tid og sted, hvilket gør den vanskeligt at konceptualisere og studere. De tekster, vi skal læse og arbejde med i løbet af de otte uger præsenterer blandt andet en række interessante empiriske studier af forskellige fænomener (f.eks. forandring) og tilbyder derudover narrative begreber, tilgange og forståelser, som forhåbentlig kan inspirere de studerende i deres eget teoretiske, metodiske og analytiske arbejde (f.eks. i forhold til specialet).

Arbejdet med at kombinere teoretiske begreber, metodiske overvejelser og empiriske problemstillinger/organisatoriske fænomener vil være en central del af kurset, og er relevant i forhold til specialeskrivning også for studerende, som ikke benytter narrative tilgange. Kursuslitteraturen handler primært om narrativ teori, metode og analyse, men vi tager også et blik ind i ”søster” discipliner som sensemaking, critical management studies og diskursanalyse for herigennem at inspirere de studerende i deres eget kreative analytiske arbejde med at kombinere teori, metode og interessante empiriske problemstillinger.

De tilgange, begreber og forståelser, vi arbejder med i løbet af de otte uger, er ikke kun relevante i forhold til det akademiske arbejde med at forske eller skrive speciale. De repræsenterer ligeledes en dynamisk analytisk tilgang til og forståelse af det organisatoriske liv, som kan understøtte den reflekterede cand.merc.’er i dennes praksis fremadrettet. Kursuslitteraturen og de forskellige aktiviteter vil forhåbentlig inspirere til en nuanceret forståelse af arbejdslivet, organisering og de processer, man som leder, medarbejder, kollega, konsulent eller professionel indgår i. Herunder viden om og en øget sensitivitet overfor de mange potentielle fortællinger, der er i spil i enhver organisatorisk kontekst, begivenhed eller proces.

Tidsskriftsartikler

Antonacopoulou, E. P., & Gabriel, Y. (2001). Emotion, learning and organizational change: Towards an integration of psychoanalytic and other perspectives. Journal of Organizational Change Management, 14(5), 435-451.

Belova, O. (2010): ‘Polyphony and the Sense of Self in Flexible Organizations’, Scandinavian Journal of Management, 26(1): 67-76

Boje, D.M. (1991) The Storytelling Organization: A Study of Story Performance in an Office-Supply Firm. Admistrative Quarterly, vol. 36, pp. 106-126.

Boje, D. M (1995): ‘Stories of the Storytelling Organization: A Postmodern analysis of
Disney as “Tamara-land”’, Academy of Management Journal, 38(4): 997-1035

Boje, D. M., (2006): ‘Breaking out of Narrative’s Prison: Improper Story in Storytelling Organization’, Story, Self, Society: An Interdisciplinary Journal of Storytelling Studies, 2(2): 28-49

Bülow, A. M., & Boje, D. M. (2015). The antenarrative of negotiation: On the embeddedness of negotiation in organizations. Journal of Strategic Contracting and Negotiation, 1(3), 200-213.
 

Cunliffe, A. L. and Coupland, C. (2012): ‘From Hero to Villain to Hero: Making Experience Sensible through Embodied Narrative Sensemaking’, Human Relations, 65(1): 63-88

Driver, M. (2009): ‘From Loss to Lack: Stories of Organizational Change as Encounters with Failed Fantasies of Self, Work and Organization’, Organization, 16(3): 353-369

Gabriel, Y. (2010): ‘Co-creating Stories: Collaborative Experiments in Storytelling’, Management Learning, 41(5): 507-523

Hazen, M. A. (1993) Towards Polyphonic Organization, Journal Of Organizational Change Management, Vol. 6, no. 5, pp. 15-26.

Humle, D. M., & Pedersen, A. R. (2010). Når man har sig selv med på arbejde. Tidsskrift for Arbejdsliv.

Humle, D. M. (2014). The ambiguity of work: Work practice stories of meaningful and demanding consultancy work. Nordic Journal of working life Studies, 4(1), 119.

Humphreys, M., and Brown, A.D. (2002): ‘Narratives of organizational identity and identification: A case study of hegemony and resistance’, Organization Studies, 23(3): 421- 447

Pedersen, A.R. and Johansen M.B. (2012):‘Strategic and everyday innovative narratives: Translating ideas into everyday life in organizations’, Innovation Journal, 17(1): 2-18

Søderberg, A. M. (2006): ‘Narrative Interviewing and Narrative Analysis in a Study of a Cross-Border Merger’, Management International Review, 46(4): 397-416

Thomas, R. and Lindstead, A. (2002): ‘Losing the Plot? Middle Managers and Identity’, Organization, 9(1): 71-93

Bogkapitler

Humle, D. M., & Frandsen, S. (2016). Organizational Identity Negotiations through Dominant and Counter-Narratives. Counter-Narratives and Organization, 105.

Riessman, C. K. (2008): Narrative Methods for the Human Sciences, California: Sage Publications, Inc. Kapitel 1, 3, 4 og 5

Humle, D. M., & Boje, D. M. (2016). A Web of Work-life Stories. In Doing Organizational Ethnography. Routledge.

Plotnikof, M., & Zandee, D. P. (2016). Meaning Negotiations of Collaborative Governance. In Doing Organizational Ethnography. Routledge.

Mikkelsen, E. N., & Gray, B. (2016). Everyday Conflict at Work. In Doing Organizational Ethnography. Routledge.

Czarniawska, B. (2004): Narratives in Social Science Research, London: Sage Publications Ltd., Udvalgte kapitler (kap. 5)