2017/2018 KAN-CSOCV1024U Biopolitik og social innovation
English Title | |
Biopolitics and social innovation |
Kursusinformation |
|
Sprog | Dansk |
Kursets ECTS | 7,5 ECTS |
Type | Valgfag |
Niveau | Kandidat |
Varighed | Et semester |
Starttidspunkt | Efterår |
Tidspunkt | Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk |
Max. antal deltagere | 50 |
Studienævn |
Studienævnet for cand.soc.
|
Kursusansvarlig | |
|
|
Primære fagområder | |
|
|
Sidst opdateret den 13-02-2017 |
Relevante links |
Læringsmål | ||||||||||||||||||||||||
For at opnå karakteren 12 skal den studerende,
med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende
læringsmål:
|
||||||||||||||||||||||||
Forudsætninger for at deltage i kurset | ||||||||||||||||||||||||
Ingen | ||||||||||||||||||||||||
Prøve/delprøver | ||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||
Kursets indhold, forløb og pædagogik | ||||||||||||||||||||||||
Fagets formål I de sidste tyve år har vi både nationalt og internationalt
været vidne til en dramatisk ændring i måden af tænke politik på:
Politik er blevet biopolitik, en ledelse og forståelse af hvordan
vi lever, hvordan livet kan forbedres (optimeres) og hvordan vi
kunne leve, altså helheden og totaliteten af det
menneskelige liv. På den ene side præges velfærdssamfundet af et
fremvoksende kontrolsamfund, hvor de gamle strukturer som familie,
skole og fabrik er under forandring og hvor nylilberal psykopolitik
forvandler det vi normalt opfatter som elementer af frihed (fritid,
leg, emotioner og kommunikation) til funktioner af det
kapitaliserede samfundssystem. Kravet om mere ydelse, yderligere
selvoptimering og selvovervågning. Resultatet er en gradvis
forvitring af civil samfundet, der ikke længere medierer mellem
kapital og stat, mellem demokratiske interesser og stat (Hardt).
LO’s mindre betydning vidner bl.a. om dette. I vort postmoderne
samfund er kernefamilien opløst og afløses i højere grad af
venskabsrelationer, skolen er blevet ”livslang læring”, den
studerende en entreprenør, og arbejdet har bevæget sig fra industri
til informations-, service- og frivilligt arbejde. I
kontrolsamfundet administrerer kapital- og statsmagt i langt større
grad den enkeltes livssfære, regeringen er optaget af folks værdier
og sundhed, mens næringsliv og medier omdanner folks intimsfærer
til en forbrugssfære og sundhed til optimerings- og
præstationsteknologier. Styring af det hele menneskets liv er
kommet i centrum med fokus på styring til selvstyring. På den anden
side bliver værdier forbundet med menneskets kognitive
læringsevner, etisk-æstetiske kompetencer, også kaldet den
’affektive vending’. Hvad betyder det for trivsel og værdiskabelsen
(økonomisk og socialt) at organisationerne er affektivt anlagte?
Hvad betyder det for organisationen at den enkeltes subjektivitet
(selvudvikling og personligt engagement) er flyttet ind i centrum
for den moderne organisation? Omsorgsindustrien (hjemmepleje,
sygepleje) har længe haft fokus på forholdet mellem affekt og
værdi, mellem magt og etik. Det nye er at forskere, ledere,
kunstnere, arkitekter, designere og spildesignere undersøger
hvordan affekt og virtualitet kan være med til at bygge bro mellem
den faktiske og potentielle verden. Begrebsliggøre tunnellerne
mellem tid, rum og virkelighed. Giver det eksempelvis mening at
tale om kompetencer, eller skal vi begynde at tale om, hvordan vi
afvikler vores kompetencer for dermed at muliggøre det potentielle?
Kort sagt: Biopolitikken omhandler både magten over livet
knyttet til stat, institutioner og formelle styringsmekanismer og
livet som magt knyttet til læring, etik, krop, begær og
social værdiskabelse. Dermed er biopolitik kommet i centrum for den
sociale normdannelse og blevet en central reference indenfor
både økonomi, jura, ledelse, arkitektur og kunst og
omdrejningspunkt for en række stadig mere påtrængende
samfundsproblemer der knytter sig til subjektivitet,
inklusion/eksklusion, velfærd, selvledelse, selvomsorg og etik,
nødvendighedens politik og undtagelseslogikker, bæredygtig
værdiskabelse mellem økokritik og ledelse, arkitekturen som
læringsrum og værdiskabelse mellem magt og etik. Fælles for disse
emneområder er at livet selv er trådt ind i centrum af de
økonomiske, juridiske, sociale og kunstneriske discipliner og disse
discipliners selvforståelse.
Kursets blik er tofoldigt: 1) På den ene side undersøges subjektivitetens beskaffenhed, nærmere bestemt som et krav om selvledelse, autenticitet og identitet i en verden hvor teknologier for subjektivitet presser sig på fra alle sider af samfundslivet med øget pres på både den enkelte og sociale værdier. 2) På den anden side undersøges subjektiviteten som stedet for etisk-æstetisk værdiskabelse med inddragelse af selvomsorg, iværksættelse, værdisamtale i og udenfor organisationer, potentialitet, leg og kritisk etos.
Samfunds- og kulturteoretisk horisont Det er blevet almindeligt indenfor politisk teori at refererer til vor nuværende politisk orden som biopolitisk, det gælder så forskellige forfattere som Habermas, Sloterdijk, Zizek, Agamben, Hardt, Negri, Lazzarato og Virno. Dog hersker der ingen enighed om nogen fælles forståelse af denne term. Alle synes at være enig i at vor nuværende politiske orden som biopolitisk, men af vidt forskellige grunde. Visse forfattere betoner bioetikkens centrale placering (Habermas, Sloterdijk), andre igen betoner sammenhængen mellem politik og den videnskabelige kundskab om liv, herunder udnyttelse og manipulation og de biomedicinske landvindinger (bioteknologi, Canguilhem, Rose). For langt de fleste gælder det dog at begrebet og dets udvikling kan føres tilbage til Foucaults beskrivelse, hvor politik handler om at forme levende mennesker gennem selvforvaltning, sundhedsprogrammer, livsstilskulturer, marketing, brands, kropsdyrkelse, smagsdomme og æstetiske domstole for kultur og liv. Magten kan ikke reduceres til stat, institutioner og formelle styringsmekanismer, men bliver uløseligt forbundet med subjektiviteten, med performance, med følelser, begær og individets engagement. Med videnskaben og økonomiens stigende dominans bliver selve livet et politisk anliggende. Efter Foucault har forståelsen af biopolitik bevæget sig i en negativ og affirmativ retning. Mens den negative betoner politikkens totale sammensmeltning med økonomi og økonomisering af livet, fremhæver den affirmative selve livet som en effekt af begær, kommunikation og sansninger, hvor værdiskabelse og livspraksis danner en vigtig matrice for den aktuelle biopolitik og dens konkrete udtryksformer, i praksisfællesskaber, i civil samfund, bæredygtighed, etik og kunstpraksis.
Læringsmål Bedømmelsen i faget biopolitik foretages på baggrund af en skriftlig essayeksamen, hvor den studerende gennem et selvvalgt emne (enten empirisk eller teoretisk) skal forholde sig analytisk, problematiserende og kritisk til en eller flere af de præsenterede biopolitiske temaer. Den studerende forventes at kunne udvælge, udpege, analysere og reproducere pensum fra faget, som er relevant i forhold til det selvvalgte emne og case. At kunne reflektere og uddrage konklusioner og vurderinger gennem analyse af biopolitikkens måder at forvalte eller skabe liv på. At kunne foretage en sociologisk-filosofisk-teoretisk humanistisk analyse af en eller flere forskellige måder hvorpå biopolitikken gør sig gældende i samfund, organisation, arbejdsliv eller kunstpraksis på. At kunne foretage en kritisk evaluering af analysens gyldighed og konsekvenser. At kunne sammenligne og reflektere over fagets pensum i forhold til case. Man skriver et 10 siders essay ud fra et selvvalgt emne. Både forelæsningsform og den tværfaglige undervisning giver løbende eksempler på denne måde at arbejde med emner og tekster på. Man kan fokusere på det man synes er spændende og forfølge egne interesser som flugter med andre fag. Faget lægger ikke op til skulle kunne hele pensum, men selektivt arbejde med et tema og derigennem demonstrere brug af fagets grundtanker og grundbegreber. Igennem de sidste ti år er faget bl.a. blevet brugt som træningsbane for specialeskrivning: Fagets faglige bredde gør det muligt for de fleste at finde et emne som man også kan arbejde videre med i sit specialearbejde. Eksempler på opgaveemner og specialeskrivning kan ses på hjemmesiden: www.alexandercarnera.dk (Faneblad: Andet + Vejledningsemner). |
||||||||||||||||||||||||
Undervisningsformer | ||||||||||||||||||||||||
Forelæsningsrække
Undervisningen vil bestå af forelæsninger og studenterrepræsentationer. Ved forelæsningerne leverer underviseren et overblik over et givent emneområde samt perspektiveringer og problematisering. Der inddrages eksempler og cases i hver af forelæsningerne evt. med inddragelse af supplerende litteratur. Nedenfor følger en detaljeren tematisk oversigt med detaljerede læringsmål for de enkelte tematikker og problematikker. |
||||||||||||||||||||||||
Feedback i undervisningen | ||||||||||||||||||||||||
I forbindelse med karaktergivning vil den studerende modtage en skriftlig kommentar der uddyber med en faglig begrundelse. | ||||||||||||||||||||||||
Studenterarbejdstimer | ||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||
Foreløbig litteratur | ||||||||||||||||||||||||
|