2017/2018 MA-MMPGO1004U Ledelsesfagligt grundforløb
English Title | |
Basic course in leadership and management |
Kursusinformation |
|
Sprog | Dansk |
Kursets ECTS | 5 ECTS |
Type | Obligatorisk |
Niveau | Master |
Varighed | Et semester |
Starttidspunkt | Forår, Efterår |
Tidspunkt | Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk |
Max. antal deltagere | 30 |
Studienævn |
Studienævnet for Master i Offentlig
Ledelse
|
Kursusansvarlig | |
|
|
Fagansvarlig: Jacob Alsted, IFS, KU | |
Primære fagområder | |
|
|
Sidst opdateret den 08-08-2017 |
Relevante links |
Læringsmål | ||||||||||||||||||||||||||
For at opnå karakteren 12 skal den studerende,
med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende
læringsmål:
|
||||||||||||||||||||||||||
Forudsætninger for indstilling til prøven | ||||||||||||||||||||||||||
Antal obligatoriske
aktiviteter: 4
Obligatoriske
godkendelsesopgaver (bedømmes godkendt/ikke godkendt)
4 hjemmeopgaver der skal afleveres i løbet af semestret
Krav om aktiv
undervisningsdeltagelse (bedømmes godkendt/ikke godkendt)
Der gælder derudover den særlige prøvebestemmelse, at der ved fravær ud over en undervisningsgang afleveres yderligere en individuel skriftlig opgave på 10-15 sider. Opgavens emne skal aftales med underviser inden påbegyndelse. Opgaven bedømmes som ”godkendt/ikke godkendt” af underviser. |
||||||||||||||||||||||||||
Prøve/delprøver | ||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||
Kursets indhold, forløb og pædagogik | ||||||||||||||||||||||||||
Fagbeskrivelse
Det Ledelsesfaglige Grundforløb (LFG) har som overordnet formål at få de studerende til at reflektere systematisk over egen ledelsespraksis, da dette er en betingelse for at kunne udvikle og forbedre sig som leder. Faget er dels et introducerende fag til MPG-uddannelsen, dels en indføring i nogle af de områder, det er nødvendigt at kunne forholde sig til med henblik på at kunne forstå sin egen ledelsespraksis. For at kunne facilitere dette er forløbet bygget op omkring fire moduler, hvor der stilles skarpt på organisatoriske, personlige og interpersonelle forhold samt det særlige ved at bedrive ledelse i en offentlig, politisk kontekst, herunder også spørgsmålet om, hvilken rolle værdier spiller i ledelse. Hvert modul behandler et eller flere centrale begreber, og dermed formår vi at komme ordentlig i dybden og nå udover kun en funktionel tilgang til ledelse. Det første modul er tænkt som en grundig introduktion til ledelse som fag, funktion og disciplin. Der stilles skarpt på, hvad der forstås ved god ledelse, udviklingen af ledelsesfaget over tid, introduktion til moderne ledelse i offentlig, politisk kontekst, organisationsforståelse samt et relationelt perspektiv på ledelse. Yderligere skal der arbejdes i grupperne med de hjemmeopgaver, der er forberedt, så der dannes gruppe- og hold-identitet. De to efterfølgende moduler er mere specifikt rettet mod en dybdeforståelse af værdier, dilemmaer og det relationelle, følelsesmæssige element i ledelse. Endelig er der det sidste modul, hvor de studerende skal igennem en række arbejdsstationer, der hver har til formål at skærpe opmærksomheden på specifikke aspekter i offentlig ledelse gennem praktiske øvelser og diskussioner. Der er et meget klart fokus på progression igennem LFG forløbet –den studerende skal løbende forholde sig til sin egen udvikling som leder, og der lægges i fortolkningen af læringsmålene vægt på, at den studerende er eksplicit i forhold til at reflektere over progression i forhold til egen ledelsespraksis.
Tilgangen til ledelse i LFG er perspektivistisk. Vi ser på ledelse ud fra en række forskellige videnskabelige perspektiver frem for entydigt at proklamere, hvad ledelse er. Valget af denne tilgang skyldes, at ledelse er et sammensat og komplekst begreb, der i høj grad udfolder sig igennem de relationer de giver indhold til og den kontekst, der omkranser den konkrete ledelsessituation. Vi har valgt at inddrage flere teoriområder og perspektiver for at kunne belyse de mange aspekter og facetter af moderne ledelse, så de studerende bedre kan relatere det til egen praksis.
Udover det teoretiske og praktiske aspekter af ledelse i en moderne, offentlig kontekst vil faget også forholde sig til metode som en aktiv del af at udvikle sig som leder igennem et akademisk forløb. Særligt i de fire hjemmeopgaver er det vigtigt, at de studerende gør sig metodemæssige overvejelser i forhold til valg af problemstilling, dataindsamling, så de valgte problemstillinger kan blive skarpt belyst. Yderligere vil der i resten af MPG-forløbet blive lagt vægt på det metodemæssige aspekt i forhold til at studere egen ledelsespraksis, det giver således god mening allerede at inddrage dette forhold aktivt og pragmatisk allerede i det indledende modul.
Det ledelsesfaglige grundforløb vil have særligt fokus følgende elementer (det skal bemærkes at listen ikke er udtømmende, men giver et godt indblik i de emner der tages op):
Pædagogik Undervisningsformen er en variation af oplæg, praktiske øvelser med teoretisk udgangspunkt, gruppe- og plenumdiskussioner, samt bearbejdelse af hjemmeopgaver i læringsgrupperne. Netop læringsgrupperne står centralt i forløbet, da de er med til at skabe et trygt, miljø hvor de studerende kan udforske og udfordre sig selv og hinanden igennem semestret i forhold til præferencer for ledelsesstil og håndtering af dilemmaer. Yderligere er læringsgrupperne, såvel som holdet, et godt udgangspunkt for at danne netværk.
Hjemmeopgaver og udviklingsplan: Hvert af de fire moduler har en hjemmeopgave som omdrejningspunkt. Formen er, at opgaven afleveres digitalt før hvert modul, behandles på selv modulet. Efter modulet skal den studerende reflektere over opgaven på baggrund af den feedback man har modtaget på modulet. Dette sikrer, at arbejdet omkring og på de fire moduler har et konkret omdrejningspunkt og at den læring og refleksion, der sker i løbet af modulerne samles op og dokumenteres i en udviklingsplan. Da hjemmeopgaverne, inklusive refleksionen også indgår i den endelige eksamensopgave fordeler den løbende skrivning igennem forløbet også arbejdsbyrden i forhold til eksamen mere jævnt. Udviklingsplanen er et dokument de studerende skal bruge til at konkretisere og dokumentere deres udviklingsområder, udviklingspotentiale, konkrete mål samt de værktøjer og fag, de vil gøre brug af for at opnå dem. Det er et levende dokument. Derfor er det vigtigt, at den studerende arbejder aktivt med den i gennem hele forløbet. Den er i tilgift et godt værktøj til at dokumentere progression igennem forløbet –samt et godt redskab hvis man tager den med videre igennem hele MPG-forløbet. |
||||||||||||||||||||||||||
Undervisningsformer | ||||||||||||||||||||||||||
Undervisningen kommer til at foregå som en vekselvirkning mellem oplæg fra undervisere og inviterede gæster og sessioner, hvor deltagerne skal arbejde med givne eller egne cases. | ||||||||||||||||||||||||||
Feedback i undervisningen | ||||||||||||||||||||||||||
Kurset indeholder løbende feedback til de studerende. Der gives således feedback på alle 4 hjemmeopgaver, enten i form af plenumdiskussion, gruppediskussion eller individuel feedback. | ||||||||||||||||||||||||||
Studenterarbejdstimer | ||||||||||||||||||||||||||
|