|
Danmark i et
komparativt perspektiv og videnskabsteori og
metode:
|
| Prøvens
ECTS |
15 |
| Prøveform |
Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt
Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve,
at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven;
inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en
helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle
mundtlige præstation. |
| Individuel eller gruppeprøve |
Gruppeopgave med mundtligt forsvar i
grupper |
| Antal personer i gruppen |
3-5 |
| Omfang af skriftligt produkt |
Max. 20 sider |
|
Gruppeeksammen: 15 min/ gruppe + 5 min/
gruppemedlem+ 5 min votering
1 medlem: 20 minutter
2. medlemmer: 25 minutter
3 medlemmer: 35 minutter
4 medlemmer: 40 minutter
5 medlemmer: 45 minutter |
| Opgavetype |
Projektrapport |
| Varighed |
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og
tidspunkt.
15 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og
begrundelse |
| Bedømmelsesform |
7-trins-skala |
| Bedømmer(e) |
Eksaminator og bi-eksaminator |
| Eksamensperiode |
Sommer |
| Syge-/omprøve |
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Har den studerende deltaget i
udarbejdelsen af det skriftlige eksamensprojekt til den ordinære
eksamen, men været syg ved den mundtlige prøve afvikles sygeprøven
på baggrund af en genindlevering af det oprindelige indleverede
eksamensprojekt.
Hvis den studerende ikke har deltaget i udarbejdelsen af det
skriftlige eksamensprojekt på grund af sygdom kan den studerende
deltage i den mundtlige sygeprøve, hvis vedkommende inden for en
nærmere fastsat frist indleverer et individuelt udarbejdet
eksamensprojekt.
Har den studerende deltaget i udarbejdelsen af det skriftlige
eksamensprojekt til den ordinære eksamen, men ikke har bestået ved
den mundtlige prøve afvikles omprøven normalt på baggrund af en
genindlevering af det oprindelige eksamensprojekt. Den studerende
kan dog vælge inden for en nærmere fastsat frist i stedet at
indlevere et nyt individuelt udarbejdet
eksamensprojekt.
|
Beskrivelse af
eksamensforløbet
NB: Eksamen i ’Videnskabsteori og metode’ afholdes i
kombination med faget ’Danmark i et komparativt
perspektiv’.
De studerende skal i grupper skrive et projekt.
Projektet kan skrives på dansk eller engelsk. Mundtligt
forsvar foregår på det valgte sprog.
I prøven "Danmark i komparativt perspektiv og
videnskabsteori og metode" skal den studerende for at opnå
karakteren 12, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl,
opfylde følgende læringsmål:
- Sammenholde Danmarks politiske økonomi med andre højtudviklede
landes politisk-økonomiske systemer og udviklingen i disse over
tid.
- Redegøre for og sammenligne teorier vedrørende politisk
økonomi, samt anvende disse teorier i en komparativ, empirisk
analyse på baggrund af den studerendes selvstændige læsning af
forskningslitteratur.
- Præsentere en velargumenteret og teoretisk velfunderet analyse
af en problemstilling med relevans for fagets tematik.
- Forstå og sammenligne centrale videnskabsteoretiske positioner
og begreber i relation til samfundsvidenskaberne, samt diskutere
deres anvendelighed til besvarelse af en konkret
problemformulering.
- Reflektere kritisk over forskellige teoriers og metoders
videnskabsteoretiske grundlag samt begrunde deres relevans i
relation til samfundsvidenskabelige problemstillinger.
- Anvende centrale videnskabsteoretiske positioner og begreber
til at analysere metodiske udfordringer i
samfundsvidenskaben.
|
|
|
At tage gode og velbegrundede beslutninger på vegne af en
virksomhed forudsætter indsamling af relevant data, metoder
til at bearbejde data på en systematisk og velfunderet måde samt
kritisk stillingtagen til denne videns brugbarhed og begrænsninger
i relation til en konkret problemstilling. Vidensindamling- og
bearbejdning kræver med andre ord en forståelse af grundlæggende
videnskabsteoretiske problemstillinger - hvad eksisterer, hvordan
opnår vi viden, kan vi opnå objektiv viden, etc. - og hvordan disse
udspiller sig i relation til samfundsvidenskabelig metode.
Kursets overordnede formål er at give den studerende indsigt i
de vigtigste videnskabsteoretiske debatter og positioner i
samfundsvidenskaben, at forstå disse positioners relevans i lyset
af centrale kvantitative og kvalitative samfundsvidenskabelige
metoder, samt at anvende de præsenterede videnskabsteoretiske
positioner til analyse af samfundsvidenskabelige problemstillinger.
Kurset søger således at styrke den studerendes evne til analytisk
beslutningstagning såvel som kritisk refleksion over den viden, der
produceres og præsenteres i et samfund.
Kurset er opdelt i to dele
- Videnskabsteori: Her præsenteres først en begrebsmæssig
grundramme for forståelsen og sammenligningen af
videnskabsteoretiske positioner (eksempelvis ontologi,
epistemologi, generaliserbarhed, videnskabelig værdifrihed, etc.),
og dernæst præsenteres og sammenlignes de vigtigste
videnskabsteoretiske positioner indenfor samfundsvidenskaben
(eksempelvis positivisme, hermeneutik, kritisk realisme,
konstruktivisme).
- Metode: For at forstå de praktiske implikationer af de
videnskabsteoretiske grundpositioner for vidensindsamling og
-bearbejdning, gennemgår anden del af kurset de vigtigste typer af
samfundsvidenskabelig metode, herunder kvalitativ og kvantitativ
metode samt metodetriangulering.
Kurset kombinerer forelæsninger og holdundervisning. Hvor
forelæsningerne sigter mod at præsentere og diskutere de vigtigste
pointer fra pensum, er formålet med holdundervisningen at give de
studerende mulighed for gennem diskussioner og evt. gruppearbejde
og studenterpræsentationer aktivt at arbejde med de fagets
problemstillinger. Målet er ligeledes at sætte de
videnskabsteoretiske diskussioner i et anvendelsesorienteret
perspektiv, for at forstå hvilken rolle videnskabsteori spiller i
forskning og vidensarbejde mere generelt.
|
|
Grundbogen er
Michael Hviid Jacobsen, Kasper Lippert-Rasmussen og Peter
Nedergaard (red.) Videnskabsteori i statskundskab,
sociologi og forvaltning, 3. udgave, København: Hans Rietzels
Forlag
Resten af pensum vil være tilgængelige
via Learn.
|
Permalink