English   Danish

2018/2019  BA-BEOKO1038U  Videnstrukturering og videndeling

English Title
Knowledge: organization and sharing

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 7,5 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Bachelor
Varighed Et semester
Starttidspunkt Forår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for BA i Engelsk og Organisationskommunikation
Kursusansvarlig
  • Bodil Nistrup Madsen - Department of Management, Society and Communication (MSC)
Primære fagområder
  • Sprog/Language
Undervisningsformer
  • Tilstedeværelsesundervisning
Sidst opdateret den 14-12-2018

Relevante links

Læringsmål
Den studerende skal ved afslutningen af kurset kunne
  • demonstrere kendskab til de teorier, metoder og begreber der indgår i pensum
  • udføre begrebsafklaringsarbejde under hensyntagen til en valgt målgruppe ved brug af de metoder og teorier der er gennemgået i kurset, herunder udvælge relevante kilder samt udarbejde begrebssystemer og struktureret information i en term- og vidensbase
  • benytte et TMS (Terminology Management System) i forbindelse med det praktiske begrebsarbejde, herunder udnytte databasens oplysningskategorier med henblik på effektiv videndeling med målgruppen og løbende opdatering af indholdet
  • beskrive og diskutere relevante problemer og valg i forbindelse med det praktiske arbejde på korrekt dansk, samt demonstrere forståelse for begrebsarbejdets betydning for en organisation og/eller for den valgte målgruppe
Prøve/delprøver
Videnstrukturering og videndeling:
Prøvens ECTS 7,5
Prøveform Skriftligt produkt udarbejdet hjemme
Individuel eller gruppeprøve Individuel prøve
Omfang af skriftligt produkt Max. 3 sider
I tillæg til de 3 siders rapport skal der vedlægges begrebssystem og artikler fra termbase for 15 begreber.
Hvis der arbejdes med to sprog, udarbejdes der begrebsystemer for 10 begreber på hvert sprog, og 7 af begreberne bearbejdes på begge sprog i artikler i termbasen.
Opgavetype Opgavebesvarelse
Varighed 2 uger til udarbejdelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) En eksaminator
Eksamensperiode Sommer
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Der skal aftales nyt emne eller delemne med eksaminator senest 2 uger før afleveringsfristen.
Ved dokumenteret sygdom i eksamensperioden kan der søges dispensation til ny afleveringsfrist for den oprindelige opgave.
Beskrivelse af eksamensforløbet

Emne for terminologiarbejdet aftales med eksaminator.

Ved den ordinære prøve aftales emne i slutningen af semestret, se semesterplan på Learn. Ved syge-/omprøve aftales emne senest 14 dage før afleveringsfristens udløb ved henvendelse til eksaminator i god tid før 14-dagesfristens udløb.

 

Prøvesprog: Dansk; selve terminologiarbejdet kan omfatte såvel dansk som engelsk. Rapporten skrives på dansk.

Kursets indhold, forløb og pædagogik

Videnstrukturering bidrager til mere effektiv systematisering, brug og formidling af viden i virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.

 

Formålet med undervisningen er at sætte de studerende i stand til at analysere, strukturere, beskrive, håndtere og formidle viden for eksempel som grundlag for at:
· beskrive og forstå virksomhedens domæne (fx vigtigt for nye medarbejdere og kunder, ved fusioner eller køb/oprettelse af datterselskaber)

· afklare betydningen af virksomhedsspecifikke begreber og fastlægge ækvivalenter på fremmedsprog
· udarbejde forslag til struktureret præsentation af virksomhedens produkter og serviceydelser på nettet (herunder i forb. m. e-handel)

· afdække forskellige kulturers opfattelser af begreber og dermed bidrage til interkulturel formidling       
· formulere konsistente tekster på et eller flere sprog
· bidrage til videndeling internt og eksternt  (vha. en terminologi- og vidensbase)
 
Centrale temaer i kurset:
1. Analyse og strukturering af viden
Kernen i arbejdet med analyse, strukturering og håndtering af viden er struktureret beskrivelse af viden i form af ontologier (begrebssystemer). Ontologier er en type modeller, som giver en formaliseret viden om begrebers betydning og indbyrdes sammenhæng (begrebsrelationer). Her introduceres endvidere til udarbejdelse af konsistente definitioner og valg mellem synonyme termer.
 
2. Anvendelse af term-og vidensbase
Terminologi- og vidensbaser er centrale værktøjer i forbindelse med videnstrukturering og videndeling. Ved at arbejde i en term- og vidensbase opnår den studerende desuden færdigheder i hurtigt at sætte sig ind i et avanceret og komplekst it-system og blive i stand til at udnytte dets muligheder.

Beskrivelse af undervisningsformer
Holdtimer og studiecafé.
Selvstændig læsning og arbejde med øvelser og cases (individuelt og gruppevis) med efterfølgende gennemgang og diskussion i holdtimerne.
Afleveringsopgaver i grupper, med skriftlig feed-back.
Vejledning i grupper i forbindelse med valg af opgave- og eksamensemne.
Eksamen: Arbejdet med det individuelle eksamensprojekt er en vigtig del af læringsprocessen. Projektet omfatter både "analyse og strukturering af viden" og "anvendelse af term- og vidensbase".
Feedback i undervisningen
I forbindelse med øvelser gives der feedback til hele holdet samlet.
I forbindelse med skriftlige afleveringsopgaver gives der skriftlig feedback til hver gruppes produkt. Derudover er der gruppevis vejledning i forbindelse med valg af emne til den ene afleveringsopgave samt eksamensopgaven.
Studenterarbejdstimer
Undervisning 25 timer
Forberedelse: læsning og øvelser, herunder studiecafé 75 timer
Afleveringsopgaver 37 timer
Eksamen incl. eksamensforberedelse omkring semesterafslutning 70 timer
Foreløbig litteratur

Materiale til introduktion af termbasen i-Term

 

Supplerende artikler om terminologiarbejde

 

Sidst opdateret den 14-12-2018