Kurset Virksomheden og Samfundet i en Global Verden skal sætte den studerende i stand til at forstå, begrunde og diskutere, på hvilken måde business indgår som en integreret del af samfundet under de nye udfordring, som opstår i den globale tidsalder.

Kursets titel er hentet fra den tyske sociolog Max Webers hovedværk Virksomhed og Samfund. Det var Webers opfattelse, at virksomheden skal forstås som en integreret del af et samfund. Det er derfor ifølge Weber ikke tilstrækkeligt at forstå en virksomhed ud fra et rent økonomisk perspektiv. En virksomhed skal ifølge Weber forstås ud fra en række perspektiver. Det var også Webers opfattelse, at virksomheden skal forstås historisk. Der er skal ses på forskelle og ligheder mellem virksomheden i forskellige historiske epoker. Weber kaldte dette for den historisk-komparative metode.

I kurset Virksomheden og Samfundet benyttes den historisk-komparative metode. Derfor anlægges der i kurset et historisk perspektiv fra antikken til den globale tidsalder, hvor business and society er blevet diskuteret på en række perspektiver så som et økonomisk, sociologisk, politisk, religiøst, retligt, samfundsetisk og filosofiskperspektiv. Disse perspektiver udfoldes i kursets temaer.

Faget har følgende temaer:

Tema 1: Hvad er fagets indhold, metode og forløb? – Max Webers historisk-komparative metode.

I kursets første tema præsenteres Webers historisk-komparative metode. Virksomheden skal forstås i en række perspektiver, som præsenteres. Det drejer sig om det moralske, det politiske, det religiøse, det retlige og det sociologiske perspektiv. Historisk bevæger kurset sig mellem den antikke demokratiske bystat i Athen og det globale polycentriske samfund.

Tema 2: Perikles, Platon og Aristoteles: Politik, Økonomi og Samfund i Antikkens demokratiske Athen

Det er i den demokratiske bystat Athen, at der lægges grunden til den Europæiske diskussion af forholdet mellem politik, økonomi og samfund. I kurset præsenteres tre markante opfattelser af dette forhold. Perikles, den store demokratiske leder, har en form for liberal opfattelse af livsform og økonomi. Den enkelte kan vidtgående handle som han vil under forudsætning af, at han ikke generer andre. Platon har en autoritær opfattelse af forholdet mellem politik, økonomi og samfund. Det er lederne, som skal styre alle forhold i samfundet, hvor der ikke findes nogen private rettigheder. Aristoteles har en middel vej mellem Perikles og Platon. I hans perspektiv skal etik, politik og økonomi integreres i en enhed.

Tema 3: Aristoteles, Thomas Aquinas og Luther: Religion og Økonomi: Forbud mod renter

Religion er et normativt system, som sætter moralske grænser for, hvorledes mennesker har ret til at handle. Det gælder også indenfor økonomi. Den store middelalderteolog Thomas Aquinas følger Aristoteles anvisning, at det er forkert at tage renter af udlånte penge. Det samme syn har the protestantiske reformator Luther.

Tema 4: Max Weber: Protestantiske religion og frisættelse af den kapitalistiske økonomi

Max Weber hævder i sit berømte sociologiske værk Den Protestantiske Etik og Kapitalismens Ånd, at det er den protestantiske religion, som på afgørende vis har bidraget til at ophæve de tabuer, som stod i vejen for at udvikle en moderne kapitalistisk økonomi. Weber hovedværk gennemgås.

Tema 5: Hobbes og Locke: Politisk Liberalisme

Hobbes og Locke skaber den politiske filosofi, som kommer til at ligge til grund for det nye borgerlige styre og den nye kapitalistiske økonomi i England. Staten får en vigtig betydning som garant for det økonomiske liv.

Tema 6: Adam Smith: Økonomisk Liberalisme

Adam Smith formulerer grundprincipperne for den liberale økonomi i Wealth of Nations. Det er samtidig en politisk filosofi, som giver en helt ny tolkning arbejde, arbejdsdeling, økonomi, politik, ret og det civile samfund.

Tema 7: Hegel: Stat og Økonomi i det Civile Samfund

Hegel skaber i sin Retsfilosofi et kompromis mellem stat og den liberale økonomi. Økonomien skal være liberal, men staten skal danne rammen for det økonomiske liv. Der går en lige linje fra Hegel til den skandinaviske velfærdsstat.

Tema 8: Marx: Kritik af kapitalismen og det liberale samfund.

Karl Marx står i sin sociologi som den store kritiker af den kapitalistiske økonomi og det liberale samfund. Marx’ kritik er interessant, fordi den viser, på hvilken den nye form for økonomi var med til at transformere hele det moderne samfund. I dette tema skal nogle af de centrale tekster af Marx diskuteres.

Tema 9: Durkheim: Sociologisk perspektiv på økonomien: Arbejdsdeling, Samfundsmoral og Ret.

I dette tema gennemgås Durkheims sociologiske teori om arbejdsdelingens afgørende betydning for skabelse af en ny form for social og moralsk orden i det moderne samfund, som forstås som en social organisme. Dette er en parallel til Adam Smiths teori i Wealth of Nations om arbejdsdelingen og det økonomiske system.

Tema 10:Keynes: Statsintervention og liberal økonomi

Keynes er en vigtig er en liberal økonom, som ser, at det kan være nødvendigt, at staten fører en aktiv økonomisk politik. Hans teori fik stor betydning for hele det tyvende århundredes økonomiske politik i Europa og USA. Keynes kan ses sammen med Hegel og Durkheim.

Keynes hævdede, at økonomien kan havne i en varig tilstand af uligevægt med lav produktion og ledighed. Årsagerne til dette, mente han, ligger i, at den samlede effektive efterspørgsel bliver for lav til at sikre fuld kapacitetsudnyttelse og beskæftigelse. Keynes tog dermed afstand fra ’Says lov’, som mange af datidens økonomer byggede på. De mente, at man bør føre en ’laissez-faire’-politik, dvs. at staten skal blande sig så lidt som muligt i det økonomiske liv.

Keynes anbefalede i stedet en aktiv statslig politik med blandt andet rentesænkende pengepolitik for at stimulere investeringer, øgede offentlige udgifter og skattelettelser for at komme ud af krisen. Dette ville ifølge Keynes skabe følgevirkninger, som ville gøre, at økonomien efterhånden ville komme tilbage til fuld kapacitetsudnyttelse og beskæftigelse.

Tema 11: Hayek, Friedmann og Chicago School of Economics: Neoliberalisme, det suveræne marked og kritik af den totalitære stat.

De vigtigste repræsentanter for neoliberalismen er Hayek, Friedmann og Chicago School of Economics. Neoliberalismen er en økonomisk teoretisk strømning, som går tilbage til 1930’erne og som siden 1960’erne betegner et modstykke til John Stuart Mills socialliberalismen og Keynes økonomiske teori. Den refererer ikke til en systematisk og organiseret ideologi, men til idéer hos forskellige grupper økonomer, overvejende amerikanske, der har det tilfælles, at de er kritiske over for den form for politisk rationalisme, der går ud på, at staten skal organisere samfundet.

De neoliberale vil indskrænke den politiske sfære så meget som muligt; markedet skal have en fremtrædende plads, men samfundet skal først og fremmest bygge på frivillige kontrakter mellem individer.

Ledende neoliberale retninger er monetarismen og public choice teorien med dens kritik af den moderne velfærdsstats forvoksede, uøkonomiske og ikke-rationelle bureaukrati og med ønsket om, at så meget som muligt skal overlades til små lokale enheder. Tilhængerne har ligeledes gjort sig til talsmænd for forfatningsmæssigt at begrænse statens muligheder for at beskatte og påtage sig udgifter.

I Storbritannien fik neoliberale idéer stor gennemslagskraft i form af den privatiseringspolitik, som Margaret Thatchers regering igangsatte. Men den har siden i en lang periode haft stor tilslutning i Europa, USA og resten af den vestlige verden.

Tema 12: John Rawls, Robert Nozick og Michael Sandel: Ret, Politik og Økonomi i Nyere Amerikanske Diskussion.

John Rawls hovedværk A Theory of Justice (1971) betragtes som et af 20’ende århundredes vigtigste bidrag til politisk filosofi. Hans ærinde var at formulere nye principper for en retfærdig fordeling i et samfund. I stedet for utilitarismen eller en ældre tids naturretstænkning opstillede han to grundlæggende, prioriterede principper, som han tillægger fundamental betydning. Ifølge det første princip har ethvert individ en vidtgående ret til frit at handle, såfremt denne handlen ikke er til skade for andre, ifølge det andet bør uligheder i samfundet, herunder økonomiske forskelle, kunne begrundes i at være til gavn for de svagest stillede, og de bør være knyttet til sociale positioner, som alle principielt skal kunne opnå. Rawls' tanker er siden blevet betragtet dels som udtryk for en ny naturret, dels som forsvar for en socialdemokratisk tankegang. Han teori kan ses som en politisk filosofisk pendant til Keynes.

To væsentlige kritikere af Rawls’ teori skal også behandles i dette tema. Det drejer sig om Robert Nozick, som har en minimalstatsmodel, og Michael Sandal, kommunitarist, som mener at Rawls’ teori er for økonomisk liberal.

Tema 13: Menneskerettigheder – Fra Franske Revolution til Globalt Samfund

Det er ikke nogen anden politisk filosofisk traktat, som har haft større betydning i nyere tid end Menneskerettighederne, som formuleres under den franske revolution. I dette tema skal Menneskerettighedernes historisk, moralske, politisk filosofiske, retlige og økonomiske betydning diskuteres. Med FN erklæringen i 1948 blev menneskerettighederne den universelle normative standard for det globale samfund.

Tema 14: FN Global Compact og CSR i det Globale Samfund

I 1999 introducerede FN Global Compact som en normativ standard for virksomhedsdrift i den globale verden. FN’s Global Compact bygger på menneskerettighederne og udgør samtidig et differentieret normativt aftalesystem, som er blevet videreudviklet i CSR, virksomhedernes sociale ansvar. Hovedprincipperne i dette normative system skal behandles i dette tema.

Tema 15: Fremtidens business i det globale samfund – En sammenfatning af kurset – Eksamen

I dette sidste tema sammenfattes kurset temaer i en diskussion om fremtidens business i det globale samfund. Det gives dernæst vejledning om den kommende eksamen i faget.

Der vil blive produceret et kompendium med uddrag af tekster af de forfattere, som er nævnt i kursets temaer. Det drejer sig om Platon, Thukydid, Aristoteles, Thomas Aquinas, Luther, Hobbes, Locke, Adam Smith, Hegel, Marx, Durkheim, Max Weber, Keynes, Hayek, Friedmann, John Rawls, Robert Nozick, Michael Sandel, Franske Menneskerettigheder, FN Menneskerettigheder.