English   Danish

2018/2019  BA-BPROO3000U  Projektsamfundet

English Title
The Project Society

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 7,5 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Bachelor
Varighed Et quarter
Starttidspunkt Forår, Tredje quarter
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for HA i Projektledelse
Kursusansvarlig
  • Erik Mygind du Plessis - Institut for Ledelse, Politik og Filosofi (LPF)
Primære fagområder
  • Filosofi og etik/Philosophy and ethics
  • Organisation/Organization
  • Sociologi/Sociology
Undervisningsformer
  • Tilstedeværelsesundervisning
Sidst opdateret den 13-12-2018

Relevante links

Læringsmål
  • Redegøre for og diskutere de væsentligste teorier i litteraturen inden for kritiske analyser af projektsamfundet og senkapitalismen.
  • Kunne genfinde projektlogikker i konkrete empiriske situationer.
  • Diskutere teoretiske og empiriske dimensioner af disse projektlogikker, herunder spørgsmålet om hvor projektformen dominerer, og hvor den har mindre betydning i de forskellige sektorer af arbejdsmarkedet.
Prøve/delprøver
Projektsamfundet:
Prøvens ECTS 7,5
Prøveform Skriftligt produkt udarbejdet hjemme
Individuel eller gruppeprøve Individuel prøve
Omfang af skriftligt produkt Max. 10 sider
Opgavetype Essay
Varighed Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) En eksaminator
Eksamensperiode Sommer
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Hvis den studerende ikke har bestået den ordinære eksamen, skal denne enten indlevere et revideret eller et nyt essay.
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Faget tager udgangspunkt i den idé, at samfundet i sin organisering samt styring har gennemgået en forvandling mod et såkaldt projektsamfund. Dette er især tydeligt i virksomheder, men genfindes også blandt individer og i samfundet bredt forstået. Overordnet kan vi tale om et skifte mod en organisering af aktiviteter i projekter. Denne tendens indebærer, at begreber som matrix, netværk, midlertidighed bliver set som udbredte præmisser for vores organisering. I faget tegner vi en karakteristik af projektsamfundet ud fra den idé, at det har sin egen logik – en projektlogik. Tidligere organiseredes samfund og virksomheder i høj grad gennem f.eks. disciplin, dvs. det var samfund præget af andre logikker. Med udgangspunkt i dette skifte diskuterer vi, hvorledes projektlogikker kommer til udtryk konkret: vi ser specifikt på effekterne af projektsamfundet indenfor politisk organisering, i den såkaldte senmoderne kapitalisme og ikke mindst selvet. I undervisningen diskuteres projektsamfundet som en styrings- og organiseringsform, og der lægges vægt på at genfinde disse logikker i konkrete empiriske sammenhænge. 

Beskrivelse af undervisningsformer
Undervisningen er dialog- og øvelsesbaseret. Desuden en workshopdag og øvelsesgange imellem undervisning.
Feedback i undervisningen
Workshopdag hvor de studerende for feedback på deres præsentationer.
Øvelsesgange, bl.a. med tid til sparring på essayskrivningen.
Studenterarbejdstimer
Forberedelse forelæsninger 90 timer
Undervisning 44 timer
Eksamen 72 timer
Foreløbig litteratur

Jensen, A. F. (2009). Projektsamfundet. Aarhus Universitetsforlag.

 

Boltanski L. & È. Chiapello (2005b). The New Spirit of Capitalism. Verso. Kap 1 og 3.

Brinkmann, S. (2014). Stå Fast. Gyldendal. Introduktion og kap. 1.

Brinkmann, S. (2016). Ståsteder. Gyldendal Business. Prolog.

Deleuze, G. (1990). Postskriptum om kontrolsamfundet. I Forhandlinger 1972-1990. Samlerens Bogklub, pp. 212-17.

*Fleming, P. Sturdy, A. (2009)," “Just be yourself!”", Employee Relations, Vol. 31 Iss 6 pp. 569 – 583.

*Foucault, M. (1984). ' What is Enlightenment?'. P. Rabinow & N. Rose (eds.) The Essential Foucault pp. 32-51.

*Foucault, M. (1982). ’ The Subject and Power’. Critical Inquiry, Vol. 8, No. 4. pp. 777-795

Foucault, M. (2008). Sikkerhed, territorium, befolkning : forelæsninger på Collège de France, 1977-1978. pp. 95-123 (4. forelæsning).

*Hansen, MP. & P. Triantafillou (2011). The Lisbon strategy and the alignment of economic and social concerns. Journal of European Social Policy July 2011 vol. 21 no. 3 197-209

*Hansen, MP. (2016) Non-normative critique: Foucault and pragmatic sociology as tactical re-politicizationEuropean Journal of Social Theory, Vol. 19(1) 127–145.

*Grabher, G. (2004). ’Temporary architectures of learning: Knowledge governing in project ecologies’. Organization Studies, vol. 25, no. 9, pp. 1491-1514.

Kristensen, PH (2013). ‘The Distinctiveness of Nordic Welfare States in the Transformation to the Projective City and the New Spirits of Capitalism’. I Gay & Morgan: New Spirits of Capitalism? Crises, Justifications, and Dynamics. Oxford.

Lykkeberg, R. (2008): Kampen om sandhederne. Om det kulturelle borgerskabs storhed og fald. Gyldendal. Kap. 5, pp. 165-186.

McGowan, T. (2012). The End of Dissatisfaction. Suny Press. Introduktion og kap 1, pp. 1-9 og 28-40.

*Presskorn-Thygesen, T. (2015). The ambiguous attractiveness of mobility: A view from the sociology of critique. Ephemera, vol. 15(4): pp 725-753.

Weber, M. (1995). Den protestantiske etik og kapitalismens ånd. Nansensgade Antikvariat. Del II, kap. 2. Pp. 103-122.

 

Sidst opdateret den 13-12-2018