English   Danish

2018/2019  DIP-D1FMO2001U  Erhvervsøkonomi

English Title
Managerial Economics

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 15 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Diplom
Varighed To semestre
Starttidspunkt Efterår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for HD (1. del)
Kursusansvarlig
  • Carsten Scheibye - Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi (PEØ)
Primære fagområder
  • Driftsøkonomi/Managerial economics
  • Økonomi/Economics
Undervisningsformer
  • Tilstedeværelsesundervisning
Sidst opdateret den 21-06-2018

Relevante links

Læringsmål
Målbeskrivelse: Ved prøverne skal den studerende med udgangspunkt i fagets pensum:
  • demonstrere overblik over, samt en viden om de forskellige modeller og teorier, der er omfattet af pensum
  • udvise generel indsigt i de grundlæggende forudsætninger bag disse modeller og teorier samt i hvilke beslutningssituationer disse modeller og teorier kan og skal benyttes
  • demonstrere evne til at overskue den praktiske problemstilling samt til at kunne argumentere for såvel, hvad der er væsentligt som, hvad der er uvæsentligt i relation til den konkrete erhvervsøkonomiske problemstilling
  • kunne identificere, analysere og problemløse med baggrund i en bevidst og velargumenteret brug af fagets begreber, metoder, teorier og modeller i praksis samt demonstrere evne til selvkritisk at kunne perspektivere og reflektere over egen problemløsning og resultater
Forudsætninger for indstilling til prøven (aktiviteter i undervisningsperioden)
Antal obligatoriske aktiviteter der skal godkendes: 1
Obligatoriske hjemmeopgaver
Den skriftlige besvarelse af den obligatoriske individuelle weekendcase-opgave på max 12 normalsider, skal være godkendt, før man kan blive indstillet til 7-døgnscasen med mundtlig eksamen. Syge/omprøve for den obligatoriske individuelle weekendcase er en 20 minutters mundtlig eksamen uden forberedelse.
Prøve/delprøver
Erhvervsøkonomi:
Prøvens ECTS 15
Prøveform Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt

Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve, at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven; inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation.
Individuel eller gruppeprøve Individuel mundtlig prøve på baggrund af gruppeopgave
Antal personer i gruppen 2-4
Omfang af skriftligt produkt Max. 20 sider
Selvstuderende skal skrive max 10-12 normalsider.

Bemærk at selvstuderende ikke kan indgå i en gruppe, da alle prøver for selvstuderende er individuelle.
Opgavetype Casebesvarelse
Varighed
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
20 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og ekstern censor
Eksamensperiode Forår og Sommer
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Ved syge/omprøven skal den studerende genaflevere 7-døgns case besvarelsen individuelt. Den studerende kan foretage ændringer i den oprindelige 7 døgns case besvarelse i forbindelse med genaflevering, såfremt den studerende ønsker dette. Den eventuelt ændrede besvarelse skal fortsat overholde formatkrav vedrørende maksimalt sideantal, maksimalt antal anslag pr. side samt skriftstørrelse.
Beskrivelse af eksamensforløbet

Inden den mundtlige prøve afleveres en besvarelse af den obligatoriske 7-døgns-caseopgave. Til den mundtlige prøve er eksaminator og censor ikke begrænset af temaerne i 7-døgnscaseopgaven, og hele pensum danner således grundlag for den mundtlige prøve.

 

 

Kursets indhold, forløb og pædagogik

Faget Erhvervsøkonomi har som målsætning at bibringe den studerende centrale erhvervsøkonomiske teorier og metoder således, at den studerende kan analysere og kvalificere beslutningstagen i virksomhederne.
Faget behandler blandt andet virksomhedens adfærd på markeder med forskellige konkurrenceforhold og fra kortsigtet optimeringsbeslutninger til de langsigtede investeringsovervejelser. Udgangspunktet herfor er erhvervsøkonomisk analyse af interne såvel som eksterne virksomhedsforhold. I Erhvervsøkonomi fokuseres på beslutningssituationer i forskellige typer af virksomheder og industrier under hensyntagen til både begrænsninger og til kort- som langsigtede målsætninger.
Den studerende erhverver dermed en vigtig forståelsesmæssig forudsætning for at agere kvalificeret og træffe beslutninger i virksomheders forskellige funktionelle og tværgående områder. Erhvervsøkonomi bygger på forståelse af virksomhedens grundlag og omverden, økonomisk teori og beslutningsteknikker og –metoder.

 

Fagets centrale temaer er:
• Virksomhedens omverden, herunder dens placering i samfund, branche og værdikæde.
• Virksomhedens interessenter, mål og strategier.
• Virksomhedens økonomistyring og eksterne regnskab.
• Virksomhedens omkostnings- og produktionsstrukturer.
• Markedsformer, efterspørgselsteori og elasticiteter.
• Virksomhedens optimeringsbeslutninger mht. pris og mængde under forskellige markedsformer, tidshorisonter og begrænsninger.
• Virksomhedens investeringsbeslutninger, herunder beskrivelse af betalingsrækker samt metoder til vurdering af rentabilitet samt risiko i investeringer.
• Finansiering, herunder finansieringskilder samt metoder til vurdering af finansieringsformer.

Beskrivelse af undervisningsformer
Fortrinsvis holdundervisning med dialog afhængig af studieform.
Feedback i undervisningen
Aktiv deltagelse ved forelæsninger/​øvelser
Studenterarbejdstimer
Undervisning 112 timer
Forberedelse, eksamen mv. 301 timer
Sidst opdateret den 21-06-2018