English   Danish

2018/2019  DIP-DINBO2009U  Praktisk seminar

English Title
Practical Seminar

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 5 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Diplom
Varighed Et quarter
Starttidspunkt Efterår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for HD (IB)
Kursusansvarlig
  • Henrik Johannsen Duus - Institut for Afsætningsøkonomi (AØ)
Administrativ kontakt: hdib@cbs.dk
Primære fagområder
  • Globalisering og international virksomhed/Globalization and international business
Undervisningsformer
  • Blended learning
Sidst opdateret den 27-06-2018

Relevante links

Læringsmål
  • Forklare og være i stand til at specificere anvendelsen af begreber, teorier, modeller og analyserammer på et selvdefineret problem i krydsfeltet mellem virksomhed og omverden
  • Være i stand til at vurdere og diskutere metodemæssig validitet, reliabilitet og virkefelt for generaliseringer af konklusioner på fremtidige analyser
  • Formulere et problem og formulere hvordan man efterfølgende kan analysere dette, herunder begrunde valg af metode(r), der vælges til analyse af det opstillede problem
  • Gennemføre kildesøgning med udgangspunkt i det formulerede problem – herunder kilder, der ligger ud over HD linjens pensum.
  • Placere det formulerede problem i en teoretisk kontekst
  • Identificere, forklare og vurdere de virksomhedsmæssige udfordringer, der er forbundet med problemet
  • At diskutere, vurdere og kombinere relevante begreber, teorier, modeller og rammer
  • At deltage aktivt i en seminarrække og fremlægge resultater og kritik flydende og overbevisende
Forudsætninger for indstilling til prøven (aktiviteter i undervisningsperioden)
Antal obligatoriske aktiviteter der skal godkendes: 1
Mundtlige fremlæggelser mv.
Der er mødepligt/​tilstedeværelsespligt til seminarmødet/​seminarbehandlingen. Alt materiale skal afleveres på/før den fastsatte dato. Manglende aflevering eller udeblivelse uden gyldig grund (dvs. egen sygdom eller sygdom i nærmeste familie (dokumentation kræves)) medfører, at den studerende udgår af seminarrækken og skal gennemføre omprøven. Manglende aflevering eller udeblivelse af arbejdsmæssige grunde er ikke gyldig grund, og medfører, at den studerende udgår af seminarrækken og skal gennemføre omprøven
Prøve/delprøver
Praktisk seminar:
Prøvens ECTS 5
Prøveform Skriftligt produkt udarbejdet hjemme
Individuel eller gruppeprøve Individuel prøve
Omfang af skriftligt produkt Max. 20 sider
Opgavetype Rapport
Varighed Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) En eksaminator
Eksamensperiode Efterår
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Omprøven består af et skriftligt projekt på mindst 30 og højst 35 sider. Omprøven skal have samme emne som seminarrapporten og skal afleveres senest 14 dage efter den studerendes forfald af enten aflevering eller seminarmøde/​seminarbehandling.
Beskrivelse af eksamensforløbet

I bedømmelsen indgår: (a) en individuel skriftlig seminarrapport på max. 20 normalsider.  Følgende aktiviteter er imidlertid ALLE en betingelse for tilmelding til eksamen: (b) aflevering af et udkast til den samlede rapport på mindst 15 sider (c) en mundtlig præsentation med forsvar af rapportudkastet på et seminarmøde, (d) deltagelse i seminarmødet som opponent, (e) aflevering af skriftligt diskussionsoplæg på 2 sider til hver af alle andre gruppemedlemmers seminarrapportudkast før seminarmødet, (f) mundtlig kritik og kommentarer på andre studerendes seminarrapportudkast på seminarmødet (opponering). Den studerende skal opfylde alle krav uden undtagelse for ikke at blive noteret som udeblevet.
 
Rapportudkastet – der skal være på minimum 15 sider - fremsendes senest 2 uger før mødet til hele holdet. Diskussionsoplæg fremsendes til hele holdet senest 1 uge før seminarmødet. Rapportudkastet fremlægges mundtligt i ca. 10 minutter på et seminarmøde og modtager 30 minutters mundtlig og skriftlig kritik fra medstuderende og vejleder. I seminarmødet deltager 4-8 studerende (seminarholdet) samt vejlederen/vejlederne. Alle studerende fremlægger på skift på mødet.

Der gives en individuel karakter efter 7-trinsskalaen. Karakteren gives af vejlederen på basis af rapporten, når denne genindleveres efter at være blevet revideret ihht. kritikken på seminarmødet.


 
 

Kursets indhold, forløb og pædagogik

Formålet med denne seminarrække er, at den studerende får erfaring med akademisk projektskrivning og metode, særligt udarbejdelse af problemformuleringen og udformningen af metoden.
 
I forbindelse med seminarrækken integreres viden og færdigheder fra de øvrige fag og opgaver i studiet. Ved udarbejdelsen af det praktiske seminar fokuseres på det problemafklarende samt på centrale områder, metoder, teorier og processer. Seminarrækken er derfor en væsentlig træning i udarbejdelsen af afgangsprojektet. Tyngden i seminararbejdet skal lægges på undersøgelsesdesign fremfor analyse.
 
Til dette formål udarbejdes en individuel skriftlig seminarrapport, som gøres til genstand for kritik fra en gruppe af medstuderende ved en seminarbehandling.
 
Studiet udarbejder en særlig manual for forløbet. Der afholdes derudover en indledende introforelæsning, hvor seminarrækkens forløb samt centrale metoder gennemgås. Der vil være et præseminarmøde, hvor studerende frivilligt og på gruppebasis kan mødes med vejleder. Der ydes ialt 2 timers vejledning incl. vejleders forberedelse pr studerende til udarbejdelse af seminarrapporten.
 
Det forventes, at den studerende selv fremsætter forslag til emne og virksomhed, som herefter skal godkendes af den fagansvarlige.
 
Den studerende skal deltage aktivt i seminarrækkens diskussioner af medstuderendes seminarer på det respektive seminarhold og selv fremkomme med såvel selvstændig kritik som evt. alternative/ konstruktive betragtninger, der kan støtte opgaveløser.
 
Seminarforfatteren styrer sin egen fremlæggelse under overopsyn af vejlederen, som tillige har til formål at sikre, at seminarrapporten bliver behandlet på en hensigtsmæssig faglig og pædagogisk måde og ud fra en saglig og konstruktiv debat.
 
Yderligere retningslinjer for rapport, diskussionsoplæg og seminarforløb fremgår af studievejledningen samt seminarmanualen.

Beskrivelse af undervisningsformer
Seminarformen skal muliggøre selvstændig argumentation og stillingtagen. Derfor etableres seminarhold bestående af 4-8 studerende i hver. Den dialogorienterede form og mindre undervisningshold skal muliggøre et aktivt og intensivt undervisningsforløb.
Feedback i undervisningen
Peer feedback.
Studenterarbejdstimer
Forberedelse til introundervisningen, inkl. tilstedeværelse 20 timer
Seminaropgave 80 timer
Tilstedeværelse, fremlæggelse og kritik 38 timer
Yderligere oplysninger

Forelæsning i uge 44.

 

Afl. af Praktisk seminar i uge 49.
Afl. af endelig seminaropgave i uge 5

Foreløbig litteratur

Anbefalet litteraturliste kommer senere.

Sidst opdateret den 27-06-2018