• redegøre for arbejdstageres, arbejdsgiveres og organisationers retsstilling på grundlag af de i fagets pensum beskrevne regelsæt, herunder identificere og forklare grundlæggende begreber inden for faget i et klart og korrekt sprog
• gengive hovedindholdet og forklare betydningen af fagets retskilder, såvel de danske som de EU-retlige
• identificere juridiske problemstillinger i konkrete eksempler, og argumentere juridisk for løsning af problemstillingen samt foreslå tiltag til at imødekomme ulovligheder eller på anden måde forbedre konkrete parters retsstilling
• reflektere over den samfundsmæssige betydning og begrundelse for en given retstilstand inden for fagets retsområde
• redegøre for teoretiske synsvinkler på uddannelse af ansatte i virksomheder
• redegøre for økonomiske incitamenter i belønning og arbejdsorganisation
• beskrive elementer i nye lønformer og deres generelle udbredelse
• redegøre for ydre og virksomhedsinterne forklaringer af uligeløn mellem kvinder og mænd
• beskrive former for virksomheders sociale ansvar og for fleksible arbejdsforhold
• beskrive ydre forhold af betydning for rekruttering af arbejdskraft

Undervisningen er baseret på et samspil mellem jura og økonomi (herunder arbejdssociologi)

Den arbejdsretlige del fokuserer på dansk arbejdsret i europæisk perspektiv, herunder navnlig EU-arbejdsret og international arbejdsret (især de regler, der er vedtaget i ILO´s regi) og samspillet mellem de forskellige reguleringer, herunder implementering af arbejdsretlige direktiver. Denne del omfatter kollektiv arbejdsret, herunder arbejds-markedets parter på nationalt og europæisk plan, de kollektive grundrettigheder (organisationsfrihed mv.) og information, høring og medindflydelse, bla. Europæiske koncernsamarbejdsudvalg og medindflydelse i SE-selskaber og fri bevægelighed, herunder udstationering; det individuelle ansættelsesforhold, herunder atypiske ansættelsesforhold, oplysningspligt, virksomhedsoverdragelse, kollektive afskedigelser mv.; ligestilling og diskrimination pga. en række kriterier (navnlig nationalitet, køn etnisk oprindelse, religion, alder, seksuel orientering og handicap), samt arbejdsmiljø.

Den økonomiske del omfatter først en introduktion til arbejdsmarkedsteorier: Human Capital teori, principal agent teori (personnel economics) og teorien om interne arbejdsmarkeder.

Derefter behandles teoretisk og empirisk følgende temaer:

O nye lønformer, herunder ’ny løn’ og præstationsløn.

O ”uligeløn” mellem kvinder og mænd. Økonomiske diskriminationsteorier og empiriske undersøgelser.

O kvindelige ledere

O ’virksomhedens sociale ansvar’

O ’den fleksible virksomhed – fleksibel ledelse’

O EU og det fælles arbejdsmarked. Østaftalen og servicedirektivet. Begrebet ”flexicurity’

Vejledende litteratur
Jura: Der forudsættes et forudgående kendskab til arbejdsret svarende til HA(jur.)

Pensum: Ruth Nielsen: EU-arbejdsret, 3. udgave 2019.

Personaleøkonomi:

• Arbejdsmarkedsteorier og virksomheders løn- og personalepolitik:

Ploug, Niels (1990): Teoretiske perspektiver (Oversigt over arbejdsmarkedsteorier). I: Arbejdsløshedsrisiko og beskæftigelseschance. Socialforskningsinstituttets rapport 90:11, side 32-55. København.

Baron, J.N. & Kreps, D.M. (1999): “Training”. I: Strategic Human Resources. Frameworks for General Managers, Wiley, New York, kapitel 15 (s. 369-397).

Lazear, Edward P. (1999): Personnel economics: Past lessons and future directions …, Journal of Labor Economics, vol. 17, no. 2, pp. IV.

Besanko, D. et al (2003): “Agency and Performance Measurement”. I: Economics of Strategy, 3rd edn, John Wiley, New York, kapitel 14, uddrag: s. 502-507.

• Nye lønformer:

Udsen, Sanne (1999): Lønbegreber. Hvor bevæger vi os hen? Udgivet af Arbejdsministeriet.

Holt, Helle m.fl. (2006): Det kønsopdelte arbejdsmarked. En kvantitativ og kvalitativ belysning. Socialforskningsinstituttet, rapport 06:02 (s. 47-66 og 127-146).

AOF (2004): Grundbog for tillidsvalgte (uddrag)

• Uligeløn, herunder økonomiske diskriminationsteorier:

Udsen, Sanne (1992): Ulige løn for andet arbejde. Økonomiske teorier om kønsforskelle på arbejdsmarkedet. Kapitel 3 i samme: Skønheden og udyret: Kønsarbejdsdelingens økonomiske kompleksitet, Ph.D. serie 5.92, Handelshøjskolen, Samfundslitteratur.

Deding, Mette and Kennson Wong (2004): Mænds og kvinders løn - en analyse af løngabet 1997-2001. Socialforskningsinstituttet, rapport 04:10 (uddrag)

Holt, Helle, Lars Pico Geerdsen, Gunvor Christensen, Caroline Klitgaard, Marie Louise Lind.(2006): Det kønsopdelte arbejdsmarked. En kvantitativ og kvalitativ belysning. Socialforskningsinstituttet, rapport 06:02 (uddrag)

• Virksomheders sociale ansvar:

Holt, Helle, Max Mølgaard Miiller, Louis Havn, Søren Jensen (2007): Virksomheders sociale engagement. Socialforskningsinstituttet, 07:06. Årbog 2006 (uddrag)

Holt, Helle, Martin Sonnefeld Jørgensen, Pernille Hohnen, Gitte Schimmell (2006): Job på særlige vilkår. Socialforskningsinstituttet, 06:05 (uddrag)

Kamp, Annette (2003): Virksomhedernes sociale ansvar - omsorg, rettighed eller image? I: Menneskelige ressourcer i arbejdslivet - en antologi om samspil mellem organisation, arbejde og arbejdsmiljø, Socialforskningsinstituttet, Rapport 03:11, side 156-183

• Den fleksible virksomhed / fleksibel ledelse:

Holt, Helle (2004): DJØF-undersøgelse om det fleksible arbejde

Rosdahl, Anders & Hans Uldall-Poulsen (2003): Lederne og det sociale engagement, Socialforskningsinstituttet 2003:05, kapitel 1.

• EU og det fælles arbejdsmarked. Flexicurity

Internetmaterialer: Beskæftigelsesministeriet (Østaftalen) og EU Kommissionen (Servicedirektivet).

Dansk Arbejdsgiverforening (2007): Flexicurity i Danmark. http://www.da.dk/- sti: Nyheder og analyser / Rapporter og analyser

Bemærk

Artikler til personaleøkonomi vil blive udgivet i en materialesamling.