English   Danish

2019/2020  BA-BFILO1075U  1. årsprojekt og videnskabsteori

English Title
1st Year Project and Philosophy of Science

Kursusinformation
Sprog Dansk
Kursets ECTS 15 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Bachelor
Varighed Et semester
Starttidspunkt Forår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og filosofi, BSc
Kursusansvarlig
  • Mads Kogut - Institut for Ledelse, Politik og Filosofi (LPF)
  • Thomas Presskorn-Thygesen - Institut for Ledelse, Politik og Filosofi (LPF)
Primære fagområder
  • Filosofi og etik/Philosophy and ethics
  • Metode og videnskabsteori/Methodology and philosophy of science
Undervisningsformer
  • Tilstedeværelsesundervisning
Sidst opdateret den 27-04-2020

Relevante links
Læringsmål
Om læringsmålene for tilegnelsen af den videnskabsteoretiske del af pensum specifikt, jf. afsnittet 'Kursets indhold, forløb og pædagogik.'. For 1. års-projektet gælder følgende læringsmål:
  • Den studerende skal kunne arbejde problemorienteret og selvstændigt og skal i projektet være i stand til at foretage en analyse af en relevant filosofisk problemstilling, der knytter sig til et erhvervsøkonomisk, organisatorisk eller ledelsesmæssigt emne
  • Projektet skal i væsentlig grad indgå i dialog med klassiske primærtekster og/eller aktuel forskningslitteratur
  • Den studerende skal kunne begrunde valg af filosofiske og/eller økonomiteoretiske og/eller organisationsteoretiske argumenter og perspektiver
  • Den studerende skal kunne begrunde de videnskabsteoretiske overvejelser og de videnskabsteoretiske forklaringsmodeller, der er relevante i forhold til det (eller de) perspektiv(er), der er anlagt, og den analyse der er udført i projektet
  • Projektrapporten skal være veldisponeret og skriftligt gennemarbejdet
Prøve/delprøver
1.års projekt og videnskabsteori:
Prøvens ECTS 15
Prøveform Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt

Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve, at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven; inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation.
Individuel eller gruppeprøve Gruppeopgave med mundtligt forsvar i grupper
Antal personer i gruppen 4-5
Omfang af skriftligt produkt Max. 50 sider
5 studerende: max. 50 normalsider (ekskl. bilag)
4 studerende: max. 40 normalsider (ekskl. bilag)
Opgavetype Projektrapport
Varighed
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
20 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og bi-eksaminator
Eksamensperiode Sommer
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Hvis man ikke består den ordinære eksamen, kan man gå til individuel omeksamen med udgangspunkt i det ved ordinær eksamen foreliggende projekt samt et tillæg til projektet udarbejdet efter bedømmernes anvisninger.
Hvis man pga. sygdom ikke kan deltage i ordinær eksamen, går man til individuel mundtlig sygeeksamen med udgangspunkt i det ved ordinær eksamen foreliggende projekt.
Hvis der pga. sygdom ikke er afleveret et projekt ved den ordinære eksamen, afleveres et projekt til sygeprøven.
Beskrivelse af eksamensforløbet

Den fagansvarlige godkender en foreløbig problemformulering fra hver gruppe.

Formålet med denne godkendelse fra fagansvarlige er (1) at sikre, at projektet indeholder en problematik, der gør realisering af fagets læringsmål mulig og (2) at sikre at projektets emne tilhører HA(fil.)-uddannelsens generelle horisont.

Den foreløbige problemformulering kan dog efterfølgende revideres af gruppen i samråd med gruppens vejleder.

Krav til projektets emne:
Førsteårsprojektet er emnemæssigt frit, men er bundet til tematikker fra faget ’Videnskabsteori’. Karakteren af denne binding til fagets tematikker beskrives nærmere i den såkaldte 'projektmanual' for 1. års-projektet. Det er endvidere målet, at projektet skal inddrage de øvrige faglige indsigter og forståelser, som er tilegnet på første studieår af HA(fil.), herunder i erhvervsøkonomi og filosofi. Projektet kan være funderet i en teoretisk problemstilling eller en konkret empirisk problemstilling - eller i en kombination af disse.

Den mundtlige prøve foregår online
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Videnskabsteori:

Den studerende skal tilegne sig og kunne anvende forskellige videnskabsteoretiske positioner, med særligt henblik på at den studerende skal udvikle et kendskab til betingelserne og kriterierne for frembringelsen af videnskabelige resultater indenfor den studerendes eget faglige felt og relaterede faglige felter. Spørgsmål om forholdet mellem videnskabelige og andre teoretiske former for viden, opfattelser af videnskabelighed, objektivitet, videnskabelig videns generalitet, repræsentativitet og forudsigelseskraft, videnskabelige slutningsformer og forskellige sandhedskriterier er således i centrum. Den studerende skal desuden have indsigt i forskellige metoder herunder forskellen på kvantitative og kvalitativ forskning og på naturvidenskabelige, fænomenologisk-hermeneutiske, moderne samfundsvidenskabelige tilgange til økonomiske, politiske og filosofiske analyser. Kursets anlæg er tværfagligt med hovedinteresse inden for filosofi og samfundsvidenskab. Her lægges igen særligt fokus på problemstillinger, paradigmer og metodologiske overvejelser indenfor spændingsfeltet imellem filosofi og erhvervsøkonomi.
 

1. årsprojektet:
Projektet er det første større projekt på bacheloruddannelsen. Det primære formål er, at forstå og håndtere de udfordringer og fordele, der ligger i problemorienteret projektarbejde. Problemorienteret projektarbejde ses på HA(fil.) uddannelsen som en arbejdsform der både giver mulighed for stort fagligt udbytte og den mest tidssvarende og produktive videnskabelige arbejdsform. Problemorienteret projektarbejde er en praksisform, der opøves ved ”learning by doing”, derfor forventer ingen at man på første år skal mestre dette fuldt ud.

At det er læreprocessen, der er i centrum, skal imidlertid ikke forstås i retning af en nedprioritering af de faglige mål eller krav. Projektet vil kun kunne blive succesfuldt, hvis man opfatter sig selv og sin gruppe som forskere med det faglige mål at besvare ens problemstilling. Dette kræver, at man er i stand til at anvende den faglige viden gennem studieåret har tilegnet sig, på et analytisk og syntetiske niveau. Altså at man er i stand til at omsætte og sammensætte teorier og begreber til nye konkrete sammenhænge og bruge dem refleksivt.


Det skal således understreges at fagets overordnede pædagogiske sigte, udover tilegnelsen af pensums faglighed, er at sætte den studerende skrive en større problemorienteret projektrapport. Udover at vise videnskabsteori er relevant for udarbejdelsen af en sådan rapport er sigtet således at formidle de stilistiske og formelle krav til rapportens konkrete skriftlige udformning.

Om sammenhængen med øvrige fag:
Kurset i videnskabsteori er samlingspunkt for generelle overvejelser vedrørende den videnskabelige produktion af viden, der er relevante for alle HA(fil.)-uddannelsens kurser. Kurset lægger dog en accent på (1) ekspliciteringen af videnskabsteoriens filosofiske grundlag og (2) filosofisk-kritisk samfundsvidenskab, hvorfor kursets tematikker kan ses som kontinuerte med fagene Filosofi I-III. Ligeledes inddrager undervisningen gennemgang af cases og problematikker fra erhvervsøkonomien og organisationsteorien, hvorved en yderligere forbindelse til uddannelsens øvrige fag etableres, blandt andet til casestudierne på faget Virksomheden i samfundet.
 
Beskrivelse af undervisningsformer
Undervisningen vil forløbe som 20 dobbelttimer, hvortil det forventes at man har læst til undervisningen og deltager aktivt med spørgsmål mv., ligeligt fordelt med 2 dobbeltforelæsninger per uge. Første dobbelt-time pr. uge vil i overvejende gennemgå en afgrænset videnskabsteoretisk position (positivisme, hermeneutik osv.) med udgangspunkt i kursets grundbog (Hvid Jacobsen, Lippert-Rasmussen & Nedergaard 2010). Disse timer vil blive foretaget som klassiske forlæsninger.

Den anden dobbelttime pr. uge vil skiftende uddybe ugens videnskabsteoretiske position med en gennemgang af tilknyttet primærtekst eller med fagets begreber gennemgå en videnskabelig case tilknyttet til HA(fil.)’s faglighed. I form vil ugens anden dobbelttime i højere grad indbyde til diskussion og de undervisningsgange, der i lektionsplanen er markeret med ’CASE’ (jf. afsnittet 'Foreløbig litteratur), vil påkræve oplæg fra de studerende.

Powerpoint-præsentationer vil indgå i samtlige undervisningsgange og disse vil blive gjort tilgængelige for de studerende via CBS LEARN.
Feedback i undervisningen
Feedback til de studerende gives i særlig i forbindelse med: (1) Fagets "CASE"-gange, hvor det påkræves at de studerende øver sig i at anvende videnskabsteoriens generelle begreber på konkrete cases og tematikker fra erhvervsøkonomien. Det er gøres ved studenteroplæg, som kommenteres af underviser. (2) Ved godkendelse af den såkaldte 'foreløbige problemformulering', hvor der gives mundtlig sparring om valgte problematik og (3) naturligvis i forbindelse med den endelige eksamen.
Studenterarbejdstimer
Fremmøde til forelæsninger og øvelsesgange 40 timer
Læsning af pensum, forberedelse af oplæg til øvelsesgange og øvrig forberedelse 145 timer
Udarbejdelse af det skriftlige projekt og forberedelse før mundtligt eksamination mv. 225 timer
Foreløbig litteratur

Pensum er baseret på en grundbog og et kompendium. Grundbogen er Hvid Jacobsen, Lippert-Rasmussen & Nedergaard (red.) (2015), Videnskabsteori - i statskundskab, sociologi og forvaltning. Pensum fra denne bog er specificeret nedenfor. Alle øvrige nævnte tekster optrykkes i kompendiet. Samlet pensum: 500 sider.


1. Forelæsning: Introduktion til videnskabsteori og 1.års projektet.
Hvid Jacobsen, Lippert-Rasmussen & Nedergaard, ’Hvad er videnskabsteori’ i Hvid Jacobsen, Lippert-Rasmussen & Nedergaard (2015). 

2. Forelæsning: Hvad er en projektrapport? & Videnskabsteoriens relevans i problemorienteret projektarbejde.
Kaare Pedersen, ’Videnskabsteori i projektarbejde og rapport’ [i kompendium]. 32 sider. 

3. Forelæsning: Positivisme og kvantitative metoder.
Boolsen & Hvid Jacobsen, ’Positivisme’, i Hvid Jacobsen, Lippert-Rasmussen &     Nedergaard (2015). 22 sider.

4. Første øvelsesgang – CASE: – Regnskabspraksis  videnskabsteoretisk set.
Stig Hartmann, "Hvad kan ledere anvende regnskaber til, hvilken indsigt kan de erhverve og hvor er regnskabsvæsenet på vej hen? – Nyere tendenser i regnskabsforskning i Ledelse & Erhvervsøkonomi, 1999, vol 2.19sider. [i kompendium]

5. Forelæsning: Kritisk Rationalisme - Popper og Falsifikation.
Kristian Vengsgaard, ’Kritisk Rationalisme’, i Hvid Jacobsen, Lippert-Rasmussen & Nedergaard (2015). 28 sider.

6. Forelæsning: Informationssøgning i projektarbejdet.
Underviser: Thomas Basbøll . Intet pensum 

7. Forelæsning: Paradigmer, normalvidenskab og videnskabelige revolutioner.  
Finn Collin, ’Videnskabsparadigmer, normalvidenskabs og videnskabsrevolutioner’ i Hvid Jacobsen, Lippert-Rasmussen & Nedergaard (2015).

8. Anden øvelsesgang - CASE: Kræver grøn vækst en grøn økonomisk videnskab?
Case-tekst: Erik Christensen (2001) ’Det økologiske økonomiparadigme’ i Fenger-Grøn & Kristensen (red.) Kritik af den økonomiske fornuft, s. 161-191[i kompendium]. 

9. Forelæsning:Hermeneutisk fænomenologi og kvalitative metoder.  
Asger Sørensen, ’Hermeneutik og Fænomenologi’ i Hvid Jacobsen, Lippert-Rasmussen & Nedergaard (2015).

10.Tredje øvelsesgang - CASE: Organisationsteori og videnskabsteori.
Case-tekst: Mary Jo Hatch, Organization Theory, s. 34-47 [i kompendium].

11. Forelæsning: Socialkonstrukvisme.
Finn Collin, ’Socialkonstruktivisme’, i Hvid Jacobsen, Lippert-Rasmussen & Nedergaard (2015). 

12. Forelæsning: Prakseologi i samfundsvidenskabelig videnskabsteori: Pierre Bourdieu.
Pierre Bourdieu, ’De tre erkendelsesmåder’ og ’Strukturer, habitus, praksis’ i Pierre Bourdieu, Udkast til en praksisteori, s. 178-204 [i kompendium]. 

13. Forelæsning: Kritisk Teori.
Asger Sørensen, ’Kritisk Teori’  i Hvid Jacobsen, Lippert-Rasmussen & Nedergaard (2015). 20 sider.

14.Forelæsning - CASE: CSR – Videnskabsteoretisk set.
Case-tekst om CSR: Peter Neergaard, ’Social ansvarlighed og økonomiske resultater. Er spørgsmålet relevant?’ i Djursø & Neergaard (red.), Social ansvarlighed – fra idealisme til forretningsprincip, 2006, s. 149-169. [i kompendium]. 
 
15. Forelæsning: Poststrukturalisme .
Ole Wæver, ’Strukturalisme og Poststrukturalisme’ i Hvid Jacobsen, Lippert-Rasmussen & Nedergaard (2015). 


16. Forelæsning: Diskursanalyse og genealogi: Michel Foucault:
Kasper Villadsen, ‘Genealogi som metode – fornuftens tilblivelseshistorier’ [i kompendium]


Foucault, Michel (1978 / 2002) 'Questions of Method', i James D. Faubion (red.) Power: Essential Works ofFoucault, 1954-1984, Volume 3.  [i kompendium]
 
17. Forelæsning: Postmodernisme & Dekonstruktion: Lyotard og Derrida.
’Lyotard: Det Postmoderne’ i Lübcke (red.) Vor Tids Filosofi – Fransk Filosofi, s. 286-298. [i kompendium]. 13 sider.

18. Forelæsning: Projektarbejde og ’referencialitet’ i et videnskabeligt felt.
Underviser: Thomas Basbøll. Intet pensum.

19. Forelæsning: Overblik over de forskellige forklaringstyper i samfundsvidenskab.
Kasper Lippert-Rasmussen, ’Forklaringstyper’ i s. 265-95 i Hvid Jacobsen, Lippert-Rasmussen & Nedergaard (2015). 

20. Forelæsning & Spørgetime om 1. års-projekt: Gode råd & evaluering.
Inten pensum.
Sidst opdateret den 27-04-2020