• At kunne identificere og forstå fagets teorier, grundbegreber og forklaringsmodeller, samt diskutere deres styrker og svagheder
• At kunne anvende fagets teorier til at beskrive og analysere eksempelvis organisatoriske kerneopgaver, funktioner og aktiviteter
• At kunne diskutere organisationsteoriens formål, rækkevidde og status - herunder refleksion over, hvad teori er, og hvordan teori kan bruges til at forstå, hvordan organisationer fungerer
• At kunne formulere sig fagligt i et klart og tydeligt sprog

Faget introducerer til en række centrale begrebs-, problem- og teorikomplekser, der karakteriserer organisationsteorien. Gennem læsning af en række væsentlige primærtekster vil de studerende ikke blot blive opøvet i at identificere teoriernes væsentlige bestanddele og forudsætninger; de vil tillige blive sat i stand til at operationalisere disse i selvstændige organisationsanalytiske udforskninger.

I den første del af faget introduceres der til en række grundforestillinger og teorier, der historisk og aktuelt har præget og stadig præger det organisationsteoretiske felt. Vi vil her dykke ned i den klassiske organisationsteoris nøglebegreber såsom fx formel- og uformel organisation, ligesom vi vil diskutere disse begrebers rækkevidde, relevans og implikationer. I den anden del af faget vil vi beskæftige os med den moderne organisationsteoris viderebearbejdninger og problematiseringer af klassikkernes teorier. Her vil centrale begreber bl.a. være institution og kultur. Endvidere vil der i forbindelse med denne del af faget være en eksamensforberedende workshop, hvor de studerende vil få lejlighed til at eksperimentere med at bringe fagets teorier og begreber i spil i relation til en konkret case.

Ud over tekstgennemgang og forelæsninger vil der til flere af fagets sessioner være forskellige former for inddragelse af de studerende. Til alle lektioner forventes det, at den studerende møder velforberedt op.

Centrale spørgsmål, der adresseres i forbindelse med faget vil være: Hvordan træder organisation frem i de præsenterede tekster? Hvad er nøglebegreberne? Hvordan bliver organisationer gjort til genstand for analyse? Hvilke implicitte eller eksplicitte handlingsanvisninger synes at følge af de respektive perspektiver? Hvordan kan man anvende teorierne i egne organisationsanalyser?

Borum, F. (2014) Organisationsforandring. In Klassisk og Moderne organisationsteori. København: Hans Reitzels Forlag, p. 497-522.

Cummings, S. and Bridgman, T. (2011) ‘The relevant past: Why the history of management should be critical for our future’. Academy of Management Learning & Education. 19(1): 77-93.

Eriksson-Zetterquist, U. Kalling, T. and Styhre, A. (2012) ”Organisationskultur”, i Organisation og organisering. København: Akademisk Forlag Business: 236-259.

Ghoshal, S. (2005) “Bad Management Theories are Destroying Good Management Practices”, Academy of Management Learning and Education, 4(1): 75-91.

Lewin, K. (1947) Frontiers in group dynamics: concept, method and reality in social science; social equilibria and social change. Human Relations, 1: 5-41.  

Meyer, J.W. og Rowan, B. (1977) “Institutionalized Organizations: Formal Structure as Myth and Ceremony”, The American Journal of Sociology, 83(2): 340-363.

Mintzberg, H. (1980) “Structure in 5´s: A synthesis of the research on organization design”, Management Science, 26(3): 322-341.

Mintzberg; H.: (1975/1990) The manager’s job: folklore and fact. Harvard Business Review: 12-20.

Pedersen, J. Strandgaard: “Institutionel teori”, i Signe Vikkelsø og Peter Kjær (2014): Klassisk og moderne organisationsteori. København: Hans Reitzels Forlag: 233-256.

Pors, A. Svejgaard og Jacobsen, H. Mylund: ”Interview med professor Paul du Gay om bureaukratiets værdi”, i: Helle Mylund Jacobsen (red.) (2013) Administration – Faglighed og praksis i administrativt arbejde. København: Akademisk Forlag: 23-36.

Renninson, B. (2014) Ledelse, in Klassisk og Moderne Organistionsteori. København: Hans Reitzels Forlag: 613-640.

Roethlisberger, F.J. og Dickson, W.J. (1939/2000) Management and the Worker. Bristol: Thoemmes Press: 551-591.

Schein, E.H. (1995) Organisationskultur og ledelse. København: Valmuen: 8-53.

Smircich, L. & Morgan, g. (1982) Leadership: The management of meaning. The Journal of Applied Behavioral Science, 18(3): 257-273.

Taylor, F.W. (1911/1967) The Principles of Scientific Management. New York: W.W. Norton & Company: 5-8.

Taylor, F.W.: “The Principles of Scientific Management”, i J. Steven Ott, Jay M. Shafritz og Yong Suk Jang (2011) Classic Readings in Organization Theory, seventh edition: 65-76.

Vikkelsø, S. og Knudsen, S: ”Contingencyteori”, i Signe Vikkelsø og Peter Kjær (2014): Klassisk og moderne organisationsteori. København: Hans Reitzels Forlag: 137-156.

Weber, M.: ”Det bureaukratiske herredømmes væsen, forudsætninger og udvikling”, i: Max Weber (2003) Udvalgte tekster, bind 2. København: Hans Reitzels Forlag: 63-71, 81-83 og 95-97.

Wren, D. (2007) The History of Management Thought, fifth edition. Hoboken, New Jersey: John Wiley & Sons Inc: 279-300.

I tillæg til ovenstående kan den studerende med fordel orientere sig i følgende lærebøger, der imidlertid ikke vil blive gennemgået, men udelukkende tjener som baggrundsviden for faget:

Grey, C. (2010). A very short, fairly interesting and reasonably cheap book about studying organizations. London: Sage.

Hatch, M.J. (2012). Organisationer. Frederiksberg: Samfundslitteratur.