English   Danish

2019/2020  BA-BINTO1049U  Bachelorprojekt

English Title
Bachelor project

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 15 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Bachelor
Varighed Et semester
Starttidspunkt Forår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og informationsteknologi, BSc
Kursusansvarlig
  • Louise Harder Fischer - Institut for Digitalisering
Primære fagområder
  • Informationsteknologi/Information technology
  • Organisation/Organisation
  • Økonomi/Economics
Undervisningsformer
  • Tilstedeværelsesundervisning
Sidst opdateret den 12-06-2019

Relevante links

Læringsmål
  • Problemformuleringen er klar, gennemarbejdet, begrebsfast og entydig og der argumenteres for problemformuleringens relation til projektets og studiets faglighed.
  • En stærk forankring i teori med refleksion over de valgte teoriers anvendelighed.
  • Systematisk og velbegrundet valg af metode til dataindsamling og efterfølgende analyse.
  • Der er tydelig sammenhæng mellem teori og empiri.
  • Der er sammenhæng mellem problemformulering, analyse og konklusion. Konklusionen skal svare på problemformuleringen og relateres til analysen. Analysen skal være klar og stringent og baseret på solid argumentation, hvor argumenter funderes i både teori og empiri.
  • Der er sammenhæng mellem de 3 fagområder (It, erhvervsøkonomi og organisation), så rapporten fremstår som samlet helhed. De tre områder behøver ikke at have lige meget vægt i opgaven.
  • Præcis og dækkende sammenfatning af resultater, der er relevante for organisationen, og som kan fungere som beslutningsgrundlag for organisationen i forbindelse med den behandlede problemstilling.
  • Der er kritisk refleksion over eget arbejde.
  • Der er sammenhæng mellem opgavens dele, så hvert nyt kapitel hænger naturligt sammen med og bygger videre på de foregående.
  • Der er udarbejdet et engelsksproget resumé, som er rettet mod organisationens ledelse, og som i komprimeret form præcist og dækkende redegør for rapportens centrale pointer.
  • Det skriftlige arbejde fremstår velformuleret med gennemarbejdet sprogbrug og viser en rimelig grad af stave- og formuleringsevne.
Prøve/delprøver
Bachelorprojekt:
Prøvens ECTS 15
Prøveform Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt

Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve, at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven; inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation.
Individuel eller gruppeprøve Individuel mundtlig prøve på baggrund af gruppeopgave
Antal personer i gruppen 2-4
Omfang af skriftligt produkt Max. 80 sider
Grupper på 1 studerende: maksimalt 40 sider
Grupper på 2 studerende: maksimalt 60 sider
Grupper på 3 studerende: maksimalt 70 sider
Grupper på 4 studerende: maksimalt 80 sider
Opgavetype Bachelorprojekt
Varighed
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
30 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala

Den studerendes stave- og formuleringsevne indgår i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen, dog vægter det faglige indhold tungest.
Bestemmelser vedrørende resuméet Ledelsesresumé er henvendt til den travle leder i organisationen. Her resumeres problemstillingen og de væsentligste konklusioner eller forslag fremlægges. Et godt ledelsesresumé er ofte kun på én side. Resuméet skal skrives på engelsk; det er ikke en salgstale, men en kortfattet præsentation af projektets væsentligste resultater. Resumet indgår i bedømmelsen.
Bedømmer(e) Eksaminator og ekstern censor
Eksamensperiode Sommer og Sommer
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Den studerende vælger selv om han/hun vil genaflevere samme projekt, aflevere en omarbejdet projekt eller aflevere et helt nyt projekt.
Beskrivelse af eksamensforløbet

Projektet skrives i grupper eller individuelt. Inden for rammerne af det udarbejdede projekt afholdes der individuelt mundtligt forsvar. Det mundtlige forsvar har i alt en varighed på 30 min. inklusiv votering. Bedømmelsen er individuel og tager form af en helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt samt den mundtlige individuelle præstation. Ved bedømmelsen indgår endvidere den studerendes stave- og formuleringsevne.


Bachelorprojektet består af en analyserapport og et kort ledelsesresumé, som danner grundlag for den endelige evaluering. Ved bedømmelsen lægges til grund, at rapporten skal afspejle en arbejdsindsats på 15 ECTS for hver af de deltagende studerende.

Kursets indhold, forløb og pædagogik

Formålet med bachelorprojektet på bacheloruddan­nelsen på HA(it) er at gennemføre et større projekt i en organisation, hvor teori og metoder fra fagområderne på HA(it) anvendes. Projektets problemstilling skal omfatte både:

 

  1. It
  2. Erhvervsøkonomi og
  3. Organisation

 

De tre fagområder skal alle indgå i projektet; vægtfordelingen mellem fag­områderne kan dog ikke afgøres præcist og vil typisk variere fra projekt til projekt.

De studerende skal i bachelorprojektet selvstændigt vælge den teori, de metoder samt den kombination og vægtning af fagområder, der er nød­vendige for at behandle de konkrete problemstillinger, der i samarbejde med organisationen væl­ges at arbejde med. Det anbefales, at projektet gennemføres i grupper; valget af problemformulering og data­indsamling skal tilpasses antallet af medlemmer i gruppen.
 

Den endelige afrapportering af projektarbejdet består af et ledelsesresumé og en analyserapport:

 

  1. Ledelsesresumé. Henvendt til den travle leder i organisationen. Her resumeres problemstillingen og de væsentligste konklusioner eller forslag fremlægges. Et godt ledelsesresumé er ofte kun på én side. Resuméet skal skrives på engelsk; det er ikke en salgstale, men en kortfattet præsentation af projektets væsentligste resulta­ter.
  2. Analyserapport. Henvendt til underviserne. Skal først og fremmest vise, at gruppen er i stand til at udforme en problemstilling og metodisk forfølge denne for at analysere sig frem til et resultat. Det er også her for­ankringen i teori dokumenteres, hvormed kendskab, forstå­else, anvendelse, analyse og syntese demonstreres i forbindelse med afvejningen af flere teoriers anvendelighed. Der vil også være en uddybende beskrivelse af organisationen, som ikke kan forven­tes kendt af bedømmerne. Ana­lyse­rapporten skal altså indeholde meto­devalg, metode­kritik, grundlæggende antagel­ser, pro­ces, problemer, kritiske valg – altså alt det der ikke er af interesse for organisationen, men som er væsentlige indlæringsmæssige kon­klusioner på baggrund af det halve års arbejde. Herudover skal der indgå en rede­gørelse for projektforløbet, herunder hvor­dan grup­pen fik ad­gang til organisationen, samt hvilke problemer der var under­vejs i rela­tion til organisationen og vejle­der eller internt i grup­pen.

 

Det er værd at bemærke, at de to dele er henvendt til forskellige målgrupper og skal op­fylde forskellige formål. Netop fordi ledelsesresuméet er kortfattet kræver det en stor indsats af gruppen at få præsenteret de væsentligste resultater af projektet på den be­grænsede plads, der er til rådighed. Bemærk at de to dele, skal afleveres som én samlet rapport.

Beskrivelse af undervisningsformer
De studerendes selvstændige arbejde med rapporten er dominerende for arbejdsindsatsen. Det selvstændige arbejde understøttes af vejledning. Der afholdes endvidere en række fælles aktiviteter i form af workshops i løbet af semestret til at støtte studerende i processen (bl.a. kick-off og midtvejsseminar). Derudover bedes de studerende indsende gruppetilmelding samt detaljeret projektforslag, som godkendes af bachelorkoordinatoren i samarbejde med vejleder.
Feedback i undervisningen
Der tilbydes feedback til de studerende i form af følgende aktiviteter:
Vejledning (hvor hver gruppe får tildelt vejledningstimer)

Workshops (hvor de to koordinatorer giver gode råd og besvarer spørgsmål)

Midtvejsseminar (hvor de studerende indleverer et udkast til bachelorafhandling ud fra template og får feedback fra medstuderende, vejledere og koordinatorer)

Diskussion mellem studerende (hvor de studerende opfordres til at sparre med hinanden undervejs i forløbet)

Mundtlig eksamen (hvor de studerende får feedback på karakter)
Studenterarbejdstimer
Orienteringsmøde 2 timer
Vejledning (pr studerende) 7 timer
Workshops 12 timer
Eksamensforberedelse og eksamen 25 timer
Projekt (inklusive udarbejdelse af rapport) 366 timer
Ialt 412 timer
Sidst opdateret den 12-06-2019