• Redegøre for og diskutere de væsentligste teorier i litteraturen inden for kritiske analyser af projektsamfundet og senkapitalismen.
• Kunne genfinde projektlogikker i konkrete empiriske situationer.
• Diskutere teoretiske og empiriske dimensioner af disse projektlogikker, herunder spørgsmålet om hvor projektformen dominerer, og hvor den har mindre betydning i de forskellige sektorer af arbejdsmarkedet.

Faget tager udgangspunkt i den idé, at samfundet i sin organisering samt styring har gennemgået en forvandling mod et såkaldt projektsamfund. Dette er især tydeligt i virksomheder, men genfindes også blandt individer og i samfundet bredt forstået. Overordnet kan vi tale om et skifte mod en organisering af aktiviteter i projekter. Denne tendens indebærer, at begreber som matrix, netværk, midlertidighed bliver set som udbredte præmisser for vores organisering. I faget tegner vi en karakteristik af projektsamfundet ud fra den idé, at det har sin egen logik – en projektlogik. Tidligere organiseredes samfund og virksomheder i høj grad gennem f.eks. disciplin, dvs. det var samfund præget af andre logikker. Med udgangspunkt i dette skifte diskuterer vi, hvorledes projektlogikker kommer til udtryk konkret: vi ser specifikt på effekterne af projektsamfundet indenfor politisk organisering, i den såkaldte senmoderne kapitalisme og ikke mindst selvet. I undervisningen diskuteres projektsamfundet som en styrings- og organiseringsform, og der lægges vægt på at genfinde disse logikker i konkrete empiriske sammenhænge. 

Jensen, A. F. (2009). Projektsamfundet. Aarhus Universitetsforlag.

Boltanski L. & È. Chiapello (2005b). The New Spirit of Capitalism. Verso. Kap 1 og 3.

Brinkmann, S. (2014). Stå Fast. Gyldendal. Introduktion og kap. 1.

Brinkmann, S. (2016). Ståsteder. Gyldendal Business. Prolog.

Deleuze, G. (1990). Postskriptum om kontrolsamfundet. I Forhandlinger 1972-1990. Samlerens Bogklub, pp. 212-17.

*Fleming, P. Sturdy, A. (2009)," “Just be yourself!”", Employee Relations, Vol. 31 Iss 6 pp. 569 – 583.

*Foucault, M. (1984). ' What is Enlightenment?'. P. Rabinow & N. Rose (eds.) The Essential Foucault pp. 32-51.

*Foucault, M. (1982). ’ The Subject and Power’. Critical Inquiry, Vol. 8, No. 4. pp. 777-795

Foucault, M. (2008). Sikkerhed, territorium, befolkning : forelæsninger på Collège de France, 1977-1978. pp. 95-123 (4. forelæsning).

*Hansen, MP. & P. Triantafillou (2011). The Lisbon strategy and the alignment of economic and social concerns. Journal of European Social Policy July 2011 vol. 21 no. 3 197-209

*Hansen, MP. (2016) Non-normative critique: Foucault and pragmatic sociology as tactical re-politicizationEuropean Journal of Social Theory, Vol. 19(1) 127–145.

*Grabher, G. (2004). ’Temporary architectures of learning: Knowledge governing in project ecologies’. Organization Studies, vol. 25, no. 9, pp. 1491-1514.

Kristensen, PH (2013). ‘The Distinctiveness of Nordic Welfare States in the Transformation to the Projective City and the New Spirits of Capitalism’. I Gay & Morgan: New Spirits of Capitalism? Crises, Justifications, and Dynamics. Oxford.

Lykkeberg, R. (2008): Kampen om sandhederne. Om det kulturelle borgerskabs storhed og fald. Gyldendal. Kap. 5, pp. 165-186.

McGowan, T. (2012). The End of Dissatisfaction. Suny Press. Introduktion og kap 1, pp. 1-9 og 28-40.

*Presskorn-Thygesen, T. (2015). The ambiguous attractiveness of mobility: A view from the sociology of critique. Ephemera, vol. 15(4): pp 725-753.

Weber, M. (1995). Den protestantiske etik og kapitalismens ånd. Nansensgade Antikvariat. Del II, kap. 2. Pp. 103-122.