English   Danish

2019/2020  DIP-DFINO1030U  Skat & Regnskabsanalyse

English Title
Taxation and Financial Statement Analysis

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 5 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Diplom
Varighed Et semester
Starttidspunkt Forår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for HD (2. del)
Kursusansvarlig
  • Regnskabsanalyse
    Abdullah Bayhan - Institut for Regnskab (RR)
  • Skatteret
    Carsten Hviid-Hansen - Institut for Finansiering (FI)
Kontaktinformation: hdf@cbs.dk
Primære fagområder
  • Finansiering/Finance
Undervisningsformer
  • Blended learning
Sidst opdateret den 27-06-2019

Relevante links

Læringsmål
Efter at have fulgt faget skal den studerende være i stand til at:
• Opgøre den skattepligtige indkomst for et selskab, herunder konvertering fra det regnskabsmæssige resultat til den skattepligtige indkomst.
• Redegøre for de mest relevante regnskabsregler og herunder beregne sædvanlige regnskabsanalytiske nøgletal og fortolke disse.
• Redegøre for indregningskriterierne for den regnskabsmæssige indregning af skat (kun IFRS).
• Redegøre for anvendelsen af regnskabsdata til brug for finansielle analyser set fra virksomheden, virksomhedens aktionærer, kreditorer og øvrige relationer.
• Gennemføre en regnskabsanalyse af en virksomhed baseret på årsrapporternes oplysninger og herunder reklassificere oplysninger fra årsrapporten til analytisk brug.
• Foretage beregninger, analyser og vurderinger af en virksomheds rentabilitet, likviditet og vækst.
• Analysere og vurdere finansielle resultater med hensyn til deres gyldighed, anvendelse og begrænsninger set fra perspektivet virksomhed og aktionær.
• Identificere de hyppigst forekommende skatte- og regnskabsmæssige problemstillinger og diskutere implikationer for finansielle beslutninger generelt og specielt i forhold til værdiansættelse og performanceevaluering af virksomheder.
• Gennemskue hvornår en skattemæssig eller regnskabsmæssig problemstilling kræver samarbejde med andre professionelle rådgivere på fagområdet.
Forudsætninger for at deltage i kurset
Det forudsættes, at den grundlæggende juridiske metode er indlært på HD 1.del eller anden adgangsgivende uddannelse. Det forudsættes, at de grundlæggende regnskabsregler er indlært på HD 1.del eller anden adgangsgivende eksamen.
Forudsætninger for indstilling til prøven (aktiviteter i undervisningsperioden)
Antal obligatoriske aktiviteter der skal godkendes: 2
Obligatoriske hjemmeopgaver
I hver af fagets to dele (Skat og Regnskabsanalyse) stilles der i løbet af semesteret 3 online quizzer, der hver består af en række multiple choice spørgsmål. Disse online quizzer udgør tilsammen de 2 obligatoriske aktiviteter i faget, der skal godkendes, før man kan indskrives til eksamen. Godkendelse forudsætter, at mindst 70% af de stillede spørgsmål, i hver af fagets to dele, er besvaret korrekt. Spørgsmålene besvares individuelt.

Såfremt disse quizzer ikke godkendes samlet, gives den studerende mulighed for at deltage i en afsluttende multiple choice quiz, i den/de fagdel(e), hvor quizzerne ikke er godkendte. For at man kan indskrives til eksamen, skal quizzerne i begge fagdele være godkendt. Godkendelse forudsætter, at mindst 70% af de stillede spørgsmål er besvaret korrekt.
Prøve/delprøver
Skat og Regnskabsanalyse:
Prøvens ECTS 5
Prøveform Skriftlig stedprøve på CBS' computere
Individuel eller gruppeprøve Individuel prøve
Opgavetype Opgavebesvarelse
Varighed 4 timer
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) To eksaminatorer og en ekstern censor
Eksamensperiode Forår
Hjælpemidler Med visse hjælpemidler, se nedenfor:
Den studerende må medbringe
  • USB-stik til upload af noter, bøger og kompendier i ikke-eksekverbare formater (ingen programstumper, værktøj, installérbare programmer o. lign.)
  • Lommeregner efter eget valg
  • Bøger (herunder oversættelsesordbøger), kompendier og noter i papirformat
Den studerende har adgang til
  • Adgang til Canvas
  • Udvidet IT-pakke
Læs nærmere her : Hjælpemidler og IT-pakker
Syge-/omprøve Mundtlig stedprøve
Varighed: 20 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Forberedelse: Uden forberedelse
Bedømmer(e): Ved intern prøve er der bieksaminator ved omprøven. Ved ekstern prøve er der ekstern censor.
Beskrivelse af eksamensforløbet

Mundtlig syge-/omprøve:
Der trækkes et eller flere spørgsmål i centrale dele af pensum. Spørgsmålene besvares mundligt med anvendelse af relevante illustrationer, formler mv. I forlængelse heraf stilles spørgsmål i andre centrale dele af pensum. Karakteren fastsættes ud fra en helhedsvurdering af, i hvor høj grad besvarelsen opfylder fagets samlede læringsmål.

 

I tilfælde af fag med flere fagområder stilles der spørgsmål i alle disse fagområder.

Kursets indhold, forløb og pædagogik

Faget er delt i to fagdele: Skat og Regnskabsanalyse. 

Formålet med Skat er at sætte den studerende i stand til at identificere og løse hyppigt forekommende skattemæssige problemstillinger, primært med tilknytning til investeringer og finansielle beslutninger, og til at træffe finansielle beslutninger i en virksomhed. Det forudsættes, at den grundlæggende juridiske metode er indlært på HD 1.del eller anden adgangsgivende uddannelse. 
 

Formålet med Regnskabsanalyse er at give den studerende viden, færdigheder og kompetencer i relation til årsrapportens finansielle opgørelser med hensyn til formål, struktur, indhold og principper samt reklassifikation af årsrapportens informationer og opgørelser: Resultatopgørelsen, balancen, pengestrømsopgørelsen og egenkapitaludviklingen. Det sker med det formål at skabe et analytisk regnskabsmæssigt grundlag for finansielle opgørelser og analyser. Opgørelser og analyser anvendes internt i virksomheden, til kreditvurdering, værdiansættelse af virksomheden samt til lignende formål.

Det forudsættes, at den studerende er i besiddelse af en grundlæggende viden om regnskabsregler og årsrapportens finansielle opgørelser. 

 
I Skat behandles konvertering fra regnskabsmæssigt resultat til skattepligtig indkomst med fokus på driftsindtægter (skattepligt, skattefrit, periodisering), driftsudgifter (fradrag, ej fradrag, periodisering), og omfattende de skattemæssige aspekter af specielt aktieavance og udbytter, gæld (obligationer mm.), finansielle kontrakter, afskrivninger, og sambeskatning. Desuden gennemgås de regnskabsmæssige principper for indregning af aktuel skat og udskudt skat med fokus på IFRS-reglerne. 

 

I Regnskabsanalyse behandles og analyseres årsrapporten. Årsrapporten giver detaljeret information til virksomhedens omverden om virksomhedens samlede økonomiske situation. Informationen er især rettet til kapitalmarkedet, dvs. til virksomhedens aktionærer, kreditorer, investorer og aktieanalytikere. Årsrapportens informationer reklassificeres til analytisk brug i relation til analyse af rentabilitet, likviditet og vækst.

 

Beskrivelse af undervisningsformer
Fremmødeundervisning med online elementer.

På 2. semester er der 6 lektioner ugentligt i 10 uger fordelt på forelæsninger og øvelser. Undervisningen i faget Skat & Regnskabsanalyse dækker cirka 1/3 af semesteret, og den gennemføres ved forelæsninger. I disse skabes et overblik over de to fags teori kombineret med praktiske problemstillinger. Hertil kommer et antal øvelser inden for de to fag. Der stilles løbende i semesteret et antal online quizzes, der samlet udgør de to obligatoriske aktiviteter.
Feedback i undervisningen
Der gives løbende feedback til de studerende i forbindelse med dialog og debat i undervisningen - samt i forbindelse med opgaveløsning.
Studenterarbejdstimer
Skemalagt forelæsninger 40 timer
Skemalagte øvleser 20 timer
Forberedelse inkl. eksamen 77,5 timer
Sidst opdateret den 27-06-2019