English   Danish

2019/2020  DIP-DHDVV2003U  Kreditret og kreditvurdering

English Title
Credit Law and Credit Assessment

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 5 ECTS
Type Valgfag
Niveau Diplom
Varighed Et semester
Starttidspunkt Efterår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for HD (2. del)
Kursusansvarlig
  • Kreditret
    Frederik Meding - CBS Law
  • Kreditvurdering
    Poul Kjær - Økonomisk Institut (ECON)
Studieadministrationen for HDFR: hdfr@cbs.dk
Primære fagområder
  • Finansiering/Finance
Undervisningsformer
  • Blended learning
Sidst opdateret den 02-04-2019

Relevante links

Læringsmål
Den studerende skal have en bred forståelse af begrebet kreditrisiko, herunder viden om individuel kreditvurdering af modparter. I relation hertil skal den studerende havde viden om kreditprocessen, regulatoriske krav til kreditgivning samt forstå sammenhængen mellem det enkelte engagement og den finansielle virksomheds kreditportefølje.

Den studerende skal havde viden om de juridiske aspekter ved kreditgivningen samt etableringen af sikkerheder.

Den studerende skal være kvalificeret til at foretage en analyse af kreditrisikoen på et givent økonomisk mellemværende, herunder foretage en kvalificeret vurdering af blankoens størrelse. Den studerende skal være kvalificeret til at kunne iagttage juridiske aspekter ved etablering af økonomiske mellemværender. Herudover selvstændigt at kunne vurdere, hvorvidt en sikkerhed er etableret, således at den efterfølgende kan håndhæves, alternativ vurdere, hvornår den finansielle virksomhed juridiske afdeling bør inddrages.

Den studerende skal have kompetencer til selvstændigt at identificere og vurdere kreditrisikoen knyttet til et givent engagement. Den studerende skal herudover have kompetencer til at foretage en vurdering af juridiske aspekter af kreditaftaeler, etablerede sikkerheder, herunder særligt iagttagelse af sikringsakter.
Prøve/delprøver
Kreditret og kreditvurdering:
Prøvens ECTS 5
Prøveform Skriftlig stedprøve på CBS' computere
Individuel eller gruppeprøve Individuel prøve
Opgavetype Opgavebesvarelse
Varighed 4 timer
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) En eksaminator
Eksamensperiode Vinter
Hjælpemidler Alle skriftlige og alle elektroniske hjælpemidler, herunder internetadgang
Læs nærmere her om hvilke hjælpemidler de studerende må medbringe og har adgang til : Hjælpemidler og IT-pakker
Syge-/omprøve Mundtlig stedprøve
Varighed: 20 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Forberedelse: Uden forberedelse
Bedømmer(e): Ved intern prøve er der bieksaminator ved omprøven. Ved ekstern prøve er der ekstern censor.
Beskrivelse af eksamensforløbet

Mundtlig syge-/omprøve:

Der trækkes et eller flere spørgsmål i centrale dele af pensum. Spørgsmålene besvares mundligt med anvendelse af relevante illustrationer, formler mv. I forlængelse heraf stilles spørgsmål i andre centrale dele af pensum. Karakteren fastsættes ud fra en helhedsvurdering af, i hvor høj grad besvarelsen opfylder fagets samlede læringsmål. I tilfælde af fag med flere fagområder stilles der spørgsmål i alle disse fagområder.

Kursets indhold, forløb og pædagogik

Faget indeholder emner inden for vurdering af kreditrisiko på forskellige former for økonomiske mellemværender, vurdering af sikkerhedsstillelser, opgørelse af blanko og andre relaterede emner. I tilknytning hertil rummer faget indlæring af:

- Kreditrisiko/modpartsrisiko, herunder rating, kvantificering mv.
- Regulatoriske krav til kreditprocessen i finansielle virksomheder
- Den makroøkonomiske udviklings påvirkning på finansielle virksomheders kreditporteføljer.
- Finansielle virksomheders kapitalbinding vs. indtjening på de enkelte engagementer.

- Prisfastsættelse af udlån så kreditrisikoen er dækket

- Tilsynsdiamanten og andre forhold til styring af risikoen

Fagets kreditretlige del behandler de retlige instrumenter der anvendes når virksomheder og privatpersoner optager lånekapital fra enten penge- eller realkreditinstitutter. Det sker ved en gennemgang og diskussion af de retsregler, retspraksis, god skik regler, retningslinier og ankenævnspraksis der regulerer forholdet mellem den finansielle sektor og kunderne. Gennemgangen og diskussionen vil fokusere på følgende emner:

- Sondringen mellem privatkunde/erhvervskunde
- Kreditaftaler
- Udvalgte panteretsspørgsmål
- Brugen af ejerpantebreve
- Forholdet mellem flere rettighedshavere i fast ejendom
- Kaution og støtteerklæringer
- Factoring

Beskrivelse af undervisningsformer
Fremmødeundervisning med online elementer.

Faget indeholder 40 lektioner fordelt på blokke af 2 lektioner per gang.

Undervisningen gennemføres ved forelæsninger, hvor der skabes et overblik over teorien indenfor kreditret og kreditvurdering.
Feedback i undervisningen
Der vil i løbet af kurset blive drøftet bl.a. aktuelle problemstillinger samt udarbejdet cases som løses i timerne og der gives løsninger og feedback herpå.
Studenterarbejdstimer
Skemalagt forelæsninger og øvelser 40 timer
Forberedelse inkl. eksamen 97,5 timer
Yderligere oplysninger

Undervisningsdage og tidspunkt:
 

  • Mandag kl. 17.10-18.50 i ugerne 36, 38, 40, 44, 46, 48, 50-51
  • Mandag kl. 19.00-20.40 i ugerne 35, 37, 39, 41, 43, 45, 47, 49
  • Torsdag kl. 17.10-18.50 i uge 36-39
  • Torsdag kl. 19.00-20.40 i uge 35

 

 

Sidst opdateret den 02-04-2019