English   Danish

2019/2020  KAN-CCMAV1002U  International Skatteret

English Title
International Tax Law

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 7,5 ECTS
Type Valgfag
Niveau Kandidat
Varighed Et semester
Starttidspunkt Efterår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Max. antal deltagere 100
Studienævn
Studienævnet for cand.merc.aud.
Kursusansvarlig
  • Peter Koerver Schmidt - CBS Law
Primære fagområder
  • Skatteret/Tax law
Undervisningsformer
  • Blended learning
Sidst opdateret den 12-02-2019

Relevante links

Læringsmål
Fagets udvikling af personlige kompetencer:
Faget har til formål dels at bibringe de studerende evnen til at fortolke retsregler og dels koble regler og faktum. Udover at træne evnen til at skabe overblik i forhold til regler og faktum tilstræbes det endvidere, at de studerende selvstændigt, via ændringer i det underliggende faktum, kan identificere nuancer i den retlige bedømmelse og herigennem påtage sin en egentlig rådgivningsrolle.

Målbeskrivelse:
Faget har til formål at sætte de studerende i stand til på et højt niveau at kunne identificere, analysere og løse centrale skatteretlige problemer indenfor de tre dimensioner i den internationale skatteret (intern ret, dobbeltbeskatningsoverenskomster mv. og EU-skatteret) og at kunne anvende reglerne ved international skatteplanlægning.

De studerende skal herunder:
  • Tilegne sig et overblik over retsreglerne inden for faget og i et klart og korrekt sprog kunne redegøre for,
  • Forstå det centrale indhold af retskilderne inden for retsområdet og i et klart og korrekt sprog kunne redegøre herfor,
  • Forstå forholdet mellem retskilderne og i et klart og korrekt sprog kunne redegøre herfor,
  • Beherske den juridiske metode og være i stand til at analysere problemstillinger og vise, hvordan konkrete eksempler kan løses konkret ved anvendelse af de relevante retskilder indenfor retsområdet, og
  • Kunne reflekterer over, hvordan borgerne og virksomheder gennem planlægning og handlinger kan opnå skattemæssige fordele.
Forudsætninger for at deltage i kurset
De studerende forventes at have fulgt enten de obligatoriske fag ”Skatteret 1 og 2” på Cand.merc.aud.-studiet eller faget ”Skatteret” på HA(jur)-studiet.
Prøve/delprøver
International Skatteret:
Prøvens ECTS 7,5
Prøveform Mundtlig stedprøve
Individuel eller gruppeprøve Individuel prøve
Varighed 20 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Forberedelse Uden forberedelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og ekstern censor
Eksamensperiode Vinter
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Beskrivelse af eksamensforløbet

To til tre uger før eksamen vil eksamensspørgsmålene blive uploadet på Learn.

 

Ved den mundtlige eksamens start trækker den studerende et af disse spørgsmål. Herefter har den studerende ca. et halvt til et helt minut til lige at samle tankerne og eventuelt udarbejde en disposition. Derpå starter selve eksaminationen, og den studerende har selv mulighed for at lægge ud, hvis det ønskes.

 

Eksamensspørgsmålene danner udgangspunkt for eksaminationen, men der vil ved eksaminationen kunne blive stillet spørgsmål fra andre dele af pensum. Dette gælder både problemstillinger, der tillige indgår i andre af eksamensspørgsmålene og problemstillinger, der ikke direkte er omfattet af eksamensspørgsmålene. Det er ikke tilladt at medbringe hjælpemidler, herunder noter, lærebøger eller lovsamlinger.

Kursets indhold, forløb og pædagogik

Faget giver et overblik over reglerne om beskatning af international indkomst med inddragelse af den internationale skatterets tre dimensioner: intern dansk skatteret, dobbeltbeskatningsoverenskomster og EU-skatteret. Regler om beskatningen af selskaber og disses deltagere vil indgå således, at der særligt fokuseres på de internationale aspekter. De danske regler om beskatningen af selskaber og deltagere heri vil indgå i valgfaget ”selskabsskatteret”, der udbydes af CMA-studienævnet.

 

Faget vil fokusere på følgende emner:

  • Fortolkning og anvendelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster
  • Fordelingsbestemmelser i dobbeltbeskatningsoverenskomster
  • EU-skatteret
  • International skatteplanlægning og værn herimod, herunder transfer pricing, hybride mismatch og CFC-beskatning.
Beskrivelse af undervisningsformer
Undervisningen består primært af case-diskussion og diskussioner baseret på videnskabelige artikler. Der forventes aktiv deltagelse fra alle studerende i timerne, særligt i forbindelse med casegennemgangen. Det er en forudsætning for deltagelse i undervisningen, at de studerende er forberedte til timerne, eftersom kun dele af pensum gennemgås i traditionel forelæsningsform og resten anvendes i forbindelse med cases og diskussion af udvalgte problemstillinger belyst i relevante artikler. Det forventes samtidig, at de studerende har gjort sig bekendt med de generelle begreber og opnået grundforståelse af dagens pensum inden fremmøde. En række blended learning-aktiviteter vil blive inddraget.
Feedback i undervisningen
Mundtlig i forbindelse med diskussion af cases og artikler. Feedback kan også modtages ved deltagelse i øvrige blended learning-aktiviteter.
Studenterarbejdstimer
Undervisningstimer 30 timer
Forberedelse til undervisning - pensum + cases 135 timer
Eksamen samt forberedelse hertil 41 timer
Foreløbig litteratur

International skatteret - en grundbog, 1. udg., Hans Reitzels Forlag

Materialesamling

OECD's modeloverenskomst med kommentarer

Sidst opdateret den 12-02-2019