Læringsmål |
Hensigten med kandidatspecialet er, at den
studerende skal gennemføre og formidle et problemorienteret
videnskabeligt arbejde indenfor uddannelsens faglige fokus på
strategisk kommunikation i virksomheder og andre type
organisationer.
Karakteren 12 gives, når kandidatafhandlingen på fremragende vis,
dvs. med ingen eller få uvæsentlige mangler lever op til følgende
krav, om at den studerende skal være i stand til at:
- Identificere og formulere en velafgrænset problemstilling
indenfor studiets faglige felt.
- Arbejde selvstændigt og kritisk indenfor rammerne af
problemformuleringen og sikre sammenhæng imellem problemstilling,
teori og metodevalg, analyse og konklusion.
- Udvælge, bearbejde og redegøre for valg af teori, der anvendes
i undersøgelsen.
- Demonstrere en omfattende og dyb teoretisk såvel som praktisk
forståelse af organisationskommunikation.
- Forklare og diskutere kandidatspecialets videnskabsteoretiske
udgangspunkt, herunder at vurdere dets konsekvenser for metodevalg,
analyser og resultater.
- Udvælge og anvende metoder, der er relevante for behandlingen
af problemstillingen.
- Udvikle et undersøgelsesdesign, der danner grundlag for
indsamling og bearbejdelse af empirisk materiale, samt reflektere
kritisk over relevansen og pålideligheden af empirien.
- Dokumentere fremførte påstande i analyse og konklusion på
velunderbygget, fagligt grundlag.
- Uddrage konsekvenser af undersøgelsens resultater for praksis
og teoriudvikling indenfor fagområdet.
- Formidle kandidatspecialets indhold klart og sprogligt korrekt
under overholdelse af gældende formalia.
|
Prøve/delprøver |
Kandidatspeciale:
|
Prøvens
ECTS |
30 |
Prøveform |
Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt
Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve,
at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven;
inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en
helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle
mundtlige præstation. |
Individuel eller gruppeprøve |
Gruppeopgave med mundtligt forsvar i
grupper |
Antal personer i gruppen |
2-3 |
Omfang af skriftligt produkt |
Se nedenfor |
|
Afhandlingen kan udarbejdes individuelt eller i
grupper af to til tre studerende.
1 studerende: Maks. 80 normalsider
2 studerende: Maks. 120 normalsider
3 studerende: Maks. 160 normalsider
For regler om individuel prøve se studieordningen og
my.cbs.dk |
Opgavetype |
Kandidatspeciale |
Varighed |
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og
tidspunkt.
75 min. pr. gruppe, inkl. votering, karaktergivning og
begrundelse |
Bedømmelsesform |
7-trins-skala
Den studerendes stave- og formuleringsevne indgår i den
samlede bedømmelse af eksamenspræstationen, dog vægter det faglige
indhold tungest. |
Bestemmelser vedrørende resuméet |
Resumeet skal være på maks. 2 sider. Resumeet udarbejdes på
engelsk, hvis afhandlingen er skrevet på dansk, og på dansk hvis
afhandlingen er skrevet på engelsk. Resumeet indgår i
helhedsvurderingen af den skriftlige afhandling.
Skriver den studerende sammen med en specialemakker fra et andet
studie, skal resumeet fortsat udarbejdes på dansk, hvis specialet
er skrevet på engelsk og omvendt. Dette kan, for at leve op til
begge studiers studieordning og kursuskatalog, betyde, at der skal
udarbejdes både dansk og engelsk resume. |
Bedømmer(e) |
Eksaminator og ekstern censor |
Eksamensperiode |
Sommer |
Syge-/omprøve |
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Omprøvebestemmelser: Hvis
afhandlingen er udarbejdet af én studerende og denne ikke består,
betragtes afhandlingen som ikke-acceptabel. Forud for omprøven skal
der ske en fornyet gennemarbejdning af afhandlingen med henblik på
en forbedring af denne. Som grundlag herfor afgiver eksaminatorerne
senest ugedagen efter den mundtlige eksamination en skriftlig
kritik af afhandlingen.
Hvis afhandlingen er udarbejdet af to studerende, og den ene ikke
består, skal vedkommende til en mundtlig omprøve.
Hvis afhandlingen er udarbejdet af to studerende, og begge
studerende ikke opnår en beståelseskarakter, betragtes afhandlingen
som helhed som ikke-acceptabel. Forud for omprøven skal der derfor
ske en fornyet gennemarbejdning af afhandlingen med henblik på en
forbedring af dette. Som grundlag herfor afgiver eksaminatorerne
senest ugedagen efter den mundtlige eksamination en skriftlig
kritik af afhandlingen.
Sygeprøvebestemmelser: Hvis en studerende ikke kan deltage i den
mundtlige prøve pga. sygdom, skal vedkommende til en ny mundtlig
prøve.
|
Beskrivelse af
eksamensforløbet
Uanset om kandidatspecialet er udarbejdet i en gruppe, kan den
studerende vælge at blive eksamineret individuelt.
Den mundtlige prøve inkl. votering har en varighed af:
1 studerende: 45 min.
2 studerende: 75 min. (gruppeprøve med individuel
karaktergivning)
3 studerende: 90 min. (gruppeprøve med individuel
karaktergivning)
Afhandlingen kan skrives på dansk eller engelsk og skal
indeholde et resumé. Afhandling og forsvar skal foregå på samme
sprog. Bedømmelsen er en helhedsvurdering af den skriftlige
afhandling, resuméet/ summary, den mundtlige eksamination samt den
studerendes stave- og formuleringsevne, idet det faglige indhold
dog vægter tungest.
Studienævnet fastsætter nærmere retningslinjer for det mundtlige
forsvar.
|
|
Kursets indhold, forløb og pædagogik |
Seminarer og workshops:
Intro (FS 2.sem.) emnevalg (ES, 3. sem.) Kick off (ES 3. sem.) og
Follow up (FS, 4. sem) |
Intro i juni,
emnevalgsworkshop i oktober, Kick off i oktober/ november, follow
up i februar/ marts |
Metodekursus efter Kick
off - inkl. Academic Writing (FS, 4. sem.) |
Start
januar/februar |
Vejledning |
|
|
Beskrivelse af undervisningsformer |
Kursusaktivitet:
Emnevalgsworkshop, Kick off seminar, metodekursus, follow up
seminar.
Beskrivelse af aktiviteterne uploades på CBSCanvas. Videooptagelser
af kick-off seminar og andet on-line video-materiale
indgår. |
Feedback i undervisningen |
Feedback på specialeprocessen er en integreret
del af kursusaktiviteterne. Underviserne giver feedback på de
studerendes arbejde med værktøjer til fx emnevalg, valg af
vejleder, problemformulering samt valg og brug af metode konkret i
forhold til deres eget speciale. Endvidere indgår peer review som
selvstændigt element. Fagkoordinator kommenterer emneafgrænsninger,
der ikke kan godkendes. |
Studenterarbejdstimer |
Intro, emnevalg, Kick off, follow up (forelsn. / wrksh.; inkl.
forberedelse) |
30 timer |
Metodekursus (inkl. intro til Academic Writing) |
100 timer |
Vejledning (NB. for 2 studerende): |
24 timer |
Afhandling og mundtlig eksamen (inkl. forberedelse): |
671 timer |
Total: 30 ECTS / 825 studenterarbejdstimer |
824 timer |
|
Yderligere oplysninger |
Vigtig information vedr. emneafgrænsning:
Emneafgrænsning, der afleveres med specialekontrakt, skal
godkendes af studiet før kandidatspecialet kan afleveres.
Emneafgrænsningen beskriver og indsnævrer kandidatspecialets emne
gennem foreløbige valg af teori, metode og vinkel og skal bidrage
til at sikre at specialet får faglig relevans, akademisk niveau og
realistisk omfang. Yderligere information under:
my.cbs>studie>speciale>specialeemne>emneafgrænsning
|
Foreløbig litteratur |
Der udarbejdes en manual til specialeforløbet, den findes
på CBSCanvas. Desuden en liste over godkendte vejledere. Anden
vigtig information findes på CBSCanvas og my.cbs.dk.
Vedr. afleveringsfrister og fremdriftsreformen tjek venligst
my.cbs>studie>speciale.
|