English   Danish

2019/2020  KAN-CSHRO1702U  Organisationsteoretiske perspektiver på HRM

English Title
Organisational Perspectives on HRM

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 7,5 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Kandidat
Varighed Et quarter
Starttidspunkt Efterår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for cand.soc.
Kursusansvarlig
  • Sara Louise Muhr - Institut for Organisation (IOA)
Primære fagområder
  • Human resource management/Human resource management
  • Organisation/Organisation
Undervisningsformer
  • Tilstedeværelsesundervisning
Sidst opdateret den 27-06-2019

Relevante links

Læringsmål
  • Have tilegnet sig bred viden om fagets organisationsteoretiske begreber og samspillet mellem disse og HRM teori og praksis
  • Være i stand til at kombinere og diskutere fagets teorier
  • Være i stand til at anvende fagets teorier i analyse af teoretiske og praktiske HRM problemstillinger
  • Kunne forholde sig refleksivt til de metodiske og erkendelsesteoretiske forskelle i fagets teorier
  • Kunne forholde sig kritisk og refleksivt til egne og andres analyser indenfor faget
Prøve/delprøver
Organisationsteoretiske perspektiver på HRM:
Prøvens ECTS 7,5
Prøveform Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt

Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve, at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven; inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation.
Individuel eller gruppeprøve Gruppeopgave med mundtligt forsvar i grupper
Antal personer i gruppen 2-3
Omfang af skriftligt produkt Max. 20 sider
Bemærk at det kræver en dispensation at skrive opgaven alene.
Opgavetype Casebesvarelse
Varighed
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
15 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og bi-eksaminator
Eksamensperiode Vinter og Vinter
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Fagets formål er at udvikle de studerendes evne til at kombinere teorier og forholde sig refleksivt og kritisk til teorier og især samspillet mellem teorier om HRM, organisering og ledelse. Samspillet mellem teorier om HRM og organisationsteori vil lede til en udbygning, underbygning og udfordring af HRM og HRM teori. Dette sker ved, at relateringen af teorierne viser, hvilke teorier der ligger bag ved og til grund for

forskellige HRM tilgange og modeller om, hvad relatering af HRM til organisation og

organisering kan bidrage med både analytisk, teoretisk og i praksis, samt hvordan

forskellige perspektiver på organisationsteori kan udfordre HRM og bidrage til kritik

af og refleksion over HRM teorier, tilgange og modeller. Faget vil således arbejde

med både supplerende og konkurrerende teorier inden for HRM og organisationsteori, og mulighederne for at kombinere disse og forbedre de studerendes evne til at anvende teorier både separat og i kombination til at analysere teoretiske, empiriske og praktiske problemstillinger.

 

Faget er opdelt i to sammenhængende elementer. Det første element består i, at

udvikle de studerendes forståelse for og analytiske anvendelse af teorier inden for

HRM og organisationsteori. Det andet element består i at udvikle de studerendes evne til at relatere og kombinere teorier inden for HRM og organisationsteori. Evnen til at kombinere teorier skal bidrage til at øge de studerendes forståelse af HRM- og

organisatorisk praksis, samt deres evne til at analysere HRM og organisatorisk praksis på udfordrende og originale måder, som gør dem til reflekterende praktikere og forandringsagenter. De konkrete teoriområder inden for HRM og organisationsteori rummer et bredt udvalg af både funktionalistiske og konstruktivistiske teorier for at bibringe den studerende en solid faglighed og inden for de to teoriområder og samspillet mellem dem samt bibringe og udvikle de studerendes indsigt i videnskabsteori og metode. Det nedenstående er eksempler på teorier / teoriområder, som faget kan indeholde (listen er ikke udtømmende): Projekt-, viden- og / eller mangfoldighedsledelse (eksempler ledelseskoncepter / -teorier); Diskursteorier; Entreprenørskab, innovation og kreativitet; Fleksible organisationer; Følelser i organisationer / organisering; Kritisk management teori; Magt og politik i organisationer; Organisationskultur og identitet; Organising og Sensemaking.

Beskrivelse af undervisningsformer
Undervisningsformen er en vekselvirkning mellem forelæsninger, øvelser,
casediskussioner og gæsteindlæg.
Fagområderne videnskabsteori og personalejura integreres løbende i faget, således at der fokuseres på at præsentere centrale argumentationer fra disse fagområder på det tidspunkt i undervisningen, hvor disse umiddelbart er relevante.
Udover dansk, kan undervisningen foregå på svensk, norsk og engelsk.
Feedback i undervisningen
Der gives løbende feedback i undervisningen på de opgaver, cases og problemstillinger, som de studerende løser i løbet af faget.
Studenterarbejdstimer
Undervisningsrelaterede aktiviteter 160 timer
Eksamen (inkl. eksamensforberedelse) 46 timer
Foreløbig litteratur

Kompendium / kompendier

Sidst opdateret den 27-06-2019