English   Danish

2020/2021  BA-BKOMO1166U  Samfundsanalyse og -diagnostik: Teoretiske positioner

English Title
Sociology and Diagnostics of Present Theoretical Positions

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 7,5 ECTS
Type Obligatorisk udbudt som valgfag
Niveau Bachelor
Varighed Et semester
Starttidspunkt Forår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation, BSc
Kursusansvarlig
  • Niels Åkerstrøm Andersen - Institut for Ledelse, Politik og Filosofi (LPF)
Niels Åkerstrøm Andersen
Primære fagområder
  • Kommunikation/Communication
  • Organisation/Organisation
  • Sociologi/Sociology
Undervisningsformer
  • Tilstedeværelsesundervisning
Sidst opdateret den 13-02-2020

Relevante links

Læringsmål
  • Den studerende skal være i stand til at beskrive, hvilke kommunikative iagttagelsesmuligheder, der byder sig med valget af en bestemt teori i forhold til iagttagelsespunkterne individ, organisation og samfund.
  • Den studerende skal være i stand til at sammenligne iagttagelsesmuligheder og iagttagelsesblindhed ved valg af alternative teorier.
  • Den studerende skal være i stand til at reflektere over fordele og ulemper ved anvendelse af de forskellige tilgange i forhold til en bestemt empirisk, analysestrategisk eller teoretisk problemstilling.
Prøve/delprøver
Samfundsanalyse og -diagnostik: Teoretiske positioner:
Prøvens ECTS 7,5
Prøveform Skriftligt produkt udarbejdet hjemme
Individuel eller gruppeprøve Individuel prøve
Omfang af skriftligt produkt Max. 10 sider
Opgavetype Opgavebesvarelse
Varighed 72 timer til udarbejdelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) En eksaminator
Eksamensperiode Sommer
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Beskrivelse af eksamensforløbet

Ved bedømmelsen af prøven indgår den studerendes stave- og formuleringsevne i bedømmelsesgrundlaget. Bedømmelsen er udtryk for en helhedsvurdering af det faglige indhold samt stave- og formuleringsevnen. 

Kursets indhold, forløb og pædagogik

Formålet med 4. semesters samfundsdiagnostik er, at gå bag om diagnoserne fra 1. semester og spørge til de samfundsteoretiske blikke, de er skabt af. I første semester fremlagdes eksempler på diagnoser i forhold til udviklingen i de konstitutive betingelser for konstruktionen af vort samfund, organisationer og individ. Vi undersørger nu, hvordan forskellige teorier giver forskellige muligheder for at undersøge, hvordan mulighedsbetingelsernes for samfund, organisationer og individ forandrer sig over tid og dermed ændrer betingelserne for, hvordan vi må tænke og praktiserere strategisk kommunikation.

 

Udgangspunktet er, at teorier er programmer for iagttagelse. Teorier gør verden synlig, men også usynlig på bestemte måder. Teorier danner hver deres blinde pletter og reduktioner. Valget mellem teori handler aldrig om at undgå reduktionisme og blinde pletter. Valget består alene i, hvordan man vil være reduktionist. F.eks. reducerer Luhmann alt til iagttagelser og deres forskelle. Blindhed er en del af det at være seende og kan ikke fravælges. Spørgsmålet er kun, hvilke blinde pletter man vil tage på sig hvornår. Det drejer sig om at gøre klart, hvordan alle de udvalgte teoriretninger på forskellig vis er frugtbare, ikke om den ene er mere frugtbar end den anden.

 

Kurset er bygget om om fire variable og fire samfundsteoretikere. De fire variable er 1) kommunikation, 2) samfund, 3) organisation og 4) individ. De matcher således med 1. semester kurset. De fire samfundsteoretikere er Jurgen Habermas, Pierre Bourdieu, Michel Foucault og Niklas Luhmann. De fire samfundsteoretikere har på forskellig vis kommunikation i centrum for deres teoridannelse. De er desuden valgt ud, fordi de alle har bud på begreber om såvel samfund, organisation og individ, og fordi de på mange måde adskiller sig fra hinanden og ser sig som hinandens modstandere. De er i forhold til hinanden gode til at illustrere forskelligartede valg af teori og konsekvenserne heraf for teoriernes udsigelsesrum. Eksempelvis er både Habermas og Bourdieu handlingsteoretikere og ser kommunikation som en særlig slags individuel handling, mens Foucault og Luhmann er operationsteoretikere og ser kommunikation som selvstændige operationer i deres egen ret.

 

Gennem sammenligninger på tværs af de fire teoretikere på de fire forskellige variable forsøger kurset at genåbne de studerendes undren på, hvordan vi i grunden skal forstå såvel kommunikation som samfund, organisation og invidid.
 
De fire teoretikere i forhold til de fire variable er stillet op i en følgende stærkt forenklende matrix. Af nedenstående matrix skulle det gerne være tydeligt, hvor store spændinger der eksisterer de fire positioner imellem, mellem f.eks. at iagttage handling som en kommunikativ tilskrivning og iagttage kommunikation som en særlig form for handlen. Matrixen er i høj grad den, der gennemgås i de første 16 forelæsninger og kan derfor bruges som læsevejledning til de enkelte gange. Kurset afsluttes med 2 sammenlignende gange, der lægger op til diskussion på tværs.

 
 

  Kommunikation Samfund Organisation Individ
Luhmann 1. Kommunikation er det sociales basale element 2. Samfundet er ’summen’ af kommunikations-systemer 3. Organisation er et særegent system, der kommunikerer gennem beslutninger 4. Mennesker er et sammensurium af systemer. Personer er semantiske tricks i kommunikationen
Habermas 5. Kommunikation er en talehandling blandt andre former for handlinger. Samfundets symbolske reproduktion sker gennem kommunikation 6. Det moderne samfund er et rationaliseret samfund, som har uddifferentieret universelle gyldighedskrav i forståelsesorienteret kommunikation 7. Organisationer er målrationaliserede bureaukratier afkoblet fra livsverden 8. Individer er mennesker, der socialiseres gennem livsverden, men altid har privilligeret adgang til deres egen subjektverden
Bourdieu 9. Kommunikation er talehandling, der altid er institueret og indgår i en magtsammenhæng 10. Samfundet er opdelt i felter med hver deres kapitaler, men der foregår samtidig altid en hierarkisering af felterne 11. Bureaukratiet er et særligt felt med særlige positioner og adgangsbetingelser og kapitaler 12. Individ er enheden af habitus og position
Foucault 13. Italesættelse er en produktiv skabende begivenhed, der udvirker at objekter, subjekter m.m. kan komme på tale 14. Samfundet er diskursive regimer, der kan sammenfattes som dispositiver, der på den ene side består af strategiske imperativer og på den anden side af apparater af diskurser, institution, praksisser og teknologier 15. Organisationer er disciplinære praksisser 16. Individer er altid allerede subjektiverede i diverse diskurser. Individer er på den måde decentrerede uden klar enhed eller suverænitet.
Beskrivelse af undervisningsformer
Forelæsninger er vægtet tungt i kursets arrangering, fordi de giver mulighed for at skabe et unikt overblik for de studerende, som vi mener, de ikke selv vil være i stand til at producere. Der planlægges i alt 18 forelæsninger. Fire forelæsninger til hver teoriretning samt to afsluttende og tværgående gange. De sidste to gange er ikke forelæsninger men lagt an på fælles diskussion.
Feedback i undervisningen
Især de to sidste forelæsninger er indrettet med hovedvægten på feedback. De er på hver tre timer, og sigter på at diskutere på tværs af alle de øvrige forelæsninger. Så her lægges op til diskussion på tværs af Luhmann, Bourdieu, Habermas og Foucault, og på tværs af kurset variable: kommunikation, samfund, individ og organisation.
Studenterarbejdstimer
Forelæsninger 38 timer
Forberedelse 114 timer
Eksamen 54 timer
I alt 206 timer
Yderligere oplysninger

De studerende informeres om de generelle forventninger til eksamensopgaven i lektion 17 eller 18 (ikke før!!) Her vil det blive gennemgået, hvad der kendetegner den gode opgave. Der vil også være slides om dette. Det studerende kan generelt forvente, at opgaven stilles på en måde, der kræver svar, der går på tværs af teorierne. Det kan derfor ikke anbefales, at man koncentrerer sit studie om én retning.

Foreløbig litteratur

Bøger der skal købes!

Andersen, Niels Åkerstrøm & Pors, Justine Grønbæk (2017): Luhmann, Djøf-forlaget.

Anders Bordum (2001): Diskursetik og den positive selvreference, Samfundslitteratur.

Resten optrykkes i kompendium.
 

Sidst opdateret den 13-02-2020