English   Danish

2020/2021  DIP-DREGO1044U  Afgangsprojekt

English Title
Final Project

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 15 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Diplom
Varighed Et semester
Starttidspunkt Forår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for HD (2. del)
Kursusansvarlig
  • Michael Andersen - Institut for Regnskab (RR)
Studieadministrator for HD(R) :
Pia Clasen
Mail: hdr@cbs.dk
Primære fagområder
  • Regnskabsvæsen og økonomistyring/Accounting
Undervisningsformer
  • Tilstedeværelsesundervisning
Sidst opdateret den 29-04-2020

Relevante links

Læringsmål
  • Viden: Gennem specialet skal den studerende kunne anvende flere af studiets teorier, perspektiver, modeller, begreber og metoder til løsning af en kompleks faglig relevant selvvalgt problemstilling.
  • Viden (fortsat)Den studerende skal her både demonstrere viden om og overblik over studiets teorier, modeller og metoder og vise at vedkommende kan anvende disse til identifikation, analyse og løsning af problemstillingen samt demonstrere viden om teoriernes, modellernes og metodernes muligheder og begrænsninger.
  • Færdigheder: Den studerendes centrale færdigheder omfatter at kunne: - Identificere, analysere, formulere og afgrænse en kompleks praktisk og fagligt forankret problemstilling. - Forklare, evaluere og vælge relevante metoder til løsning af problemstillingen og herunder udvikle et relevant undersøgelsesdesign, der sikrer validitet og reliabilitet.
  • Færdigheder (fortsat)- Forklare, evaluere og vælge relevante teorier, modeller og begreber til løsning af problemstillingen og herunder udvikle en specifik analysemodel til håndtering af empiri.- Indsamle relevant empiri gennem brug af videnskabeligt anerkendte metoder. Systematisk sammenstille empiri og teori og gennemføre relevante analyser.
  • Færdigheder (fortsat)- Udvikle fagligt funderet forslag til løsning af den identificerede problemstilling. - Reflektere over løsningsforslagets anvendelighed samt over modellers relevans, brugbarhed og begrænsninger.
  • Færdigheder (fortsat): - Konkludere på det formulerede problem.- Skriftligt og mundtligt formidle en kompleks praktisk og fagligt forankret problemstilling og dens behandling og løsning i et klart, logisk og fagligt præcist sprog.
  • Kompetencer: Den studerendes centrale kompetencer omfatter at kunne: - Identificere, formulere, afgrænse, analyserer og løse komplekse praktiske problemstillinger gennem brug af videnskabelig teori, modeller og metode.
  • Kompetencer (fortsat):Overskue og arbejde systematisk, udviklingsorienteret og selvstændigt med en kompleks forretningsmæssig problemstilling samt være i stand til at formidle resultaterne logisk, overskueligt og velargumenteret i såvel skrift som tale. - Selvstændigt identificere behov for øget viden om teorier, metoder og empiri samt kunne strukturere egen læring og erhvervelse af viden herom.
Forudsætninger for at deltage i kurset
Studiet udgør et progressivt forløb, hvorfor det er en forudsætning for tilmelding til Afgangsprojektet, at den studerende har bestået, været udprøvet eller er tilmeldt prøverne på 1., 2. og 3. semester.

For at kunne deltage i det mundtlige forsvar i Afgangsprojektet er det desuden en forudsætning, at den studerende har deltaget i, men ikke nødvendigvis bestået, alle prøver på 1., 2. og 3. semester.
Prøve/delprøver
Afgangsprojekt:
Prøvens ECTS 15
Prøveform Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt

Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve, at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven; inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation.
Individuel eller gruppeprøve Gruppeopgave med mundtligt forsvar i grupper
Antal personer i gruppen 2
Omfang af skriftligt produkt Max. 80 sider
Formulerings- og staveevne indgår i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen, idet det faglige indhold dog vægter tungest.

Afgangsprojektet kan laves alene eller i grupper af max. 2 personer.

Varighed:
Ved 1 studerende: 45 min. mundtlig eksamination inkl. votering.
​Ved 2 studerende: 60 min. mundtlig eksamination med begge studerende inkl. votering.

Læs om formalia for afgangsprojektet på MY.CBS.DK:
https:/​/​studentcbs.sharepoint.com/​HD/​Pages/​Formalia_DK.aspx
Opgavetype HD 2. del afgangsprojekt
Varighed
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
45 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala

Den studerendes stave- og formuleringsevne indgår i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen, dog vægter det faglige indhold tungest.
Bedømmer(e) Eksaminator og ekstern censor
Eksamensperiode Sommer, Afleveringsfrist den 6. maj 2021 kl. 12.00 via Digital eksamen
Mundtlig eksamen i uge 24 og 25
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Beskrivelse af eksamensforløbet
  • Et 15 - 20 minutters oplæg hvor den/de studerende redegør for afgangsprojektets problemstillinger, afgrænsningsmuligheder, metodeovervejelser, mulige løsningsmodeller samt foretager en perspektivering og efterrationalisering ud fra den skriftlige besvarelse.  
  • En bedømmerstyret diskussion omkring såvel den skriftlige besvarelse som de faglige problemstillinger, der er relateret til det valgte emne.
  • Vejleder og censor voterer ud fra en helhedsvurdering af den skriftlige besvarelse og den mundtlige præstation. Karakteren er en individuel karakter baseret på den enkelte studerendes bidrag. 

 

 

Kursets indhold, forløb og pædagogik

Formålet med afgangsprojektet er, at den studerende på et problembaseret grundlag selvstændigt skal kunne kombinere uddannelsens teoretiske, praktiske og udviklingsorienterede elementer og formidle dette på et sikkert metodisk grundlag i henhold til afgangsprojektets læringsmål. 

 

Grundlaget for afgangsprojektet findes inden for HD(R)'s centrale fagområder. Den studerende vælger, formulerer og modner selv sit emne, som herefter skal godkendes af studie- og fagkoordinator, hvorefter der tildeles en vejleder.

 

Afgangsprojektet udarbejdes over et emne inden for HD(R)'s centrale faglige områder overordnet set. I projektet gennemføres en i forhold til det valgte emne relevant teoretisk og empirisk dybtgående belysning af de foreliggende ofte komplekse problemstillinger og analyse heraf. Der forventes en kvalificeret og selvstændig behandling af det valgte emne. Afgangsprojektet forventes tillige at indeholde et relevant litteraturgrundlag omkring det pågældende emne, som rækker ud over studiets obligatoriske litteratur. 

 

Den studerende skal kunne identificere, formulere, begrunde og afgrænse en kompleks praktisk orienteret og faglig relevant problemstilling. Den studerende skal kunne begrunde og vælge relevante metoder og teorier til løsning af problemstillingen og skal med udgangspunkt i modeller og teorier analysere relevant indsamlet empiri. På baggrund heraf skal der opstilles anbefalinger til løsning af problemstillingen samt reflektion over løsninger, metoders og teoriers anvendelighed for praksis. Endelig skal den studerende kunne konkludere på den rejste problemstilling.

 

Bemærk:

Såfremt der ønskes at skrive afgangsprojekt indenfor emnet "Regnskabsanalyse og værdiansættelse" henvises til de særlige krav som er beskrevet i "Vejledening til Afgangsprojekt".

 

Beskrivelse af undervisningsformer
De(n) studerende udarbejder selvstændigt sit afgangsprojekt og har det fulde ansvar for emnevalg og for resultat.
Den tildelte vejleder rådgiver de(n) studerende omkring arbejdets tilrettelæggelse (problemløsningsprocessen) og om udformningen og udarbejdelsen af afgangsprojektet.
Feedback i undervisningen
Der gives individuel feedback i vejledningsprocessen. Derudover er feedback en integreret del af karaktergivningen, hvor karakteren begrundes overfor de(n) studerende, ligesom eksaminator og censor giver input til forbedringsforslag til projektet, så en eventuelt højere karakter kunne være opnået.
Studenterarbejdstimer
Eksamination 1 timer
Udarbejdelse 399 timer
Vejledning 12 timer
Yderligere oplysninger

Afleveringsfrist senest  den 6. maj 2021 kl. 12.00 via Digital eksamen, samt i to trykte eksemplarer.

 

"Vejledning til Afgangsprojektet" findes på my.cbs.dk under:
Mit studie -> Fag og eksamen

(kun synligt for studerende indskrevet på studiet)

 

 

 

Sidst opdateret den 29-04-2020