English   Danish

2020/2021  MA-MMASV1801U  Personbeskatning

English Title
Personal taxation

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 5 ECTS
Type Obligatorisk udbudt som valgfag
Niveau Master
Varighed Et quarter
Starttidspunkt Andet quarter
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Min. antal deltagere 10
Max. antal deltagere 35
Studienævn
Studienævnet for Master i Skat
Kursusansvarlig
  • Andreas Albrechtsen - CBS Law
fagkoordinator Andreas Albrechtsen
Primære fagområder
  • Skatteret/Tax law
Undervisningsformer
  • Tilstedeværelsesundervisning
Sidst opdateret den 09-10-2020

Relevante links

Læringsmål
Den studerende skal kunne anvende den juridiske metode i relation til de skatteretlige regler på en konkret, ukendt og kompliceret problemstilling indenfor fysiske personers indkomstopgørelse.

Indenfor fagets indhold skal den studerende kunne:
  • Identificere fysiske personers indkomstarter og skattemæssige fradrag og have kendskab til komponenterne for selve skatteberegningen.
  • Vurdere om fakta i en konkret situation er relevant for den skatteretlige problemstilling
  • Analysere den skatteretlige problemstilling med henvisning til de relevante retskilder og konkludere i form af løsningsforslag • .
  • Håndtere teknikken for skatteberegning og privatforbrugsberegning
  • Argumentere for den foreslåede løsning på den skatteretlige problemstilling • Forklare skatteretlige problemstillinger og løsningsmodeller på et klart og korrekt sprog
Prøve/delprøver
Personbeskatning:
Prøvens ECTS 5
Prøveform Skriftligt produkt udarbejdet hjemme
Individuel eller gruppeprøve Individuel prøve
Omfang af skriftligt produkt Se nedenfor
Der er som udgangspunkt ingen begrænsning for antallet af sider ved denne eksamen. Den studerende har 3 timer og 20 minutter til at løse opgaven og uploade på digital eksamen.
Opgavetype Opgavebesvarelse
Varighed Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og ekstern censor
Eksamensperiode Sommer
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Hvis antallet af eksaminander til omprøven tilsiger, at prøven mest hensigtsmæssigt kan afholdes som mundtlig prøve, vil sekretariatet give meddelelse om at omprøven afholdes som mundtlig prøve i stedet.
Der vil i så fald være bi-eksaminator, medmindre prøven er ekstern.
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Fagets formål er at give de studerende indgående kendskab til og forståelse for generel personbeskatning. Faget behandler emner inden for fysiske personers skattepligtige indtægter og fradragsberettigede udgifter, beskatningen af ægtefæller og børn, skatteberegning og privatforbrugsopgørelser samt pensionsbeskatning.

De studerende opnår viden, så de kan identificere fysiske personers objektive skattepligt og indkomstopgørelse. Den skattepligtige indkomst opgøres efter regelsættene i personskatteloven og indkomstarterne beskattes med forskellige satser. De studerende opnår færdigheder, så de kan identificere personers bruttoindtægter og skattemæssige fradragsmuligheder. Herudover får de studerende viden om og forståelse for skatteberegningen og hvordan sammenhængen er mellem indkomster og formue, herunder privatforbrugsberegning. De studerende får viden om familiebeskatningen, herunder mulighederne for overdragelse af aktiver mellem familiemedlemmer. Endelig får de studerende kendskab til de alternative muligheder for opsparing til pension og beskatningen ved udbetaling fra pensionsordninger, herunder skattebegunstigede og ikke skattebegunstigede pensionsordninger.

 

Faget træner de studerende i problemidentifikation, analyse og perspektivering ud fra en række forskellige retskilder.

 

Indhold

Faget er opbygget af fire moduler. Modul et omhandler fysiske personers bruttoindkomster og skattemæssige fradrag, herunder læren om rette indkomstmodtager og rette udgiftsholder. Modul to omhandler familiebeskatningen, dvs. beskatningen af ægtefæller og børn, herunder den særlige regulering ved ægteskabers indgåelse og opløsning. Modul tre omhandler indkomstkvalifikation efter personskatteloven og skatteberegning samt opgørelse af privatforbrug. Det fjerde modul omhandler den særlige regulering omkring pensioner, herunder skattebegunstigede og ikke skattebegunstigede ordninger samt beskatningen af pensionsudbetalinger, herunder udbetaling af pensionsordninger i utide.

 

Sammenhæng og progression

Personbeskatning og fagene Erhvervsbeskatning og Selskabsbeskatning er uddannelsens grundelementer inden for den subjektive og objektive skattepligt. Disse fag og fagene Fast ejendom samt Kursgevinster og finansielle kontrakter, udgør de bærende elementer i uddannelsen.

Personbeskatning er samtidig et fundament for fagene International Skatteret, Generationsskifte og virksomhedsomdannelse samt Dødsboskifte og dødsboskatteret.

Beskrivelse af undervisningsformer
Holdundervisning/​forelæsninger i dagtimerne
Feedback i undervisningen
Løbende mundtlig feedback
Studenterarbejdstimer
Undervisning 35 timer
Eksamen 3 timer
Forberedelse 100 timer
Sidst opdateret den 09-10-2020