2021/2022 BA-BJURO1741U Retlig regulering af kreditter og sikkerheder
English Title | |
The Law of Credit and Security |
Kursusinformation |
|
Sprog | Dansk |
Kursets ECTS | 7,5 ECTS |
Type | Obligatorisk (også udbudt som valgfag) |
Niveau | Bachelor |
Varighed | Et quarter |
Starttidspunkt | Fjerde quarter |
Tidspunkt | Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk |
Studienævn |
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og
erhvervsjura, BSc
|
Kursusansvarlig | |
|
|
Primære fagområder | |
|
|
Undervisningsformer | |
|
|
Sidst opdateret den 30-06-2021 |
Relevante links |
Læringsmål | ||||||||||||||||||||||
Faget skal give de studerene mulighed for at
indhente viden om begreber og regler inden for retsområderne
kreditret, tingsret, kreditsikring og civil tvangsfuldbyrdelse.
|
||||||||||||||||||||||
Prøve/delprøver | ||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||
Kursets indhold, forløb og pædagogik | ||||||||||||||||||||||
Kredit- og sikkerhedsret bygger forudsætningsvis på den undervisning der er givet i de aftaleretlige og formueretlige discipliner på 1. år. I faget fokuseres der på følgende fire hovedområder:
1. Fordringsret og kreditret: Hvad er en fordring? Hvordan kan en fordring være en del af ens formue? Hvordan foregår køb of salg af fordringer? Hvad indebærer det, at man giver kredit? Centrale momenter:
2. Nødlidende kreditforhold: Hvad sker der, hvis en part ikke overholder sit løfte/indfrier sin forpligtelse? Hvad indebærer kreditorforfølgning? Hvilke formuegoder kan nås ved kreditorforfølgning? Centrale momenter:
3. Tingsret: Aspekter vedrørende ejendomsret og andre rettigheder inden for formuerettens område. Hvornår er retten til almindelig råden over ting fuldstændig, og hvornår er den begrænset? Tredjemandskonflikter – hvad sker der, når flere personer har ret til en og samme formuegode? Centrale momenter:
4. Sikkerhedsret: Hvilke risici er kredit forbundet med? Hvilke forskellige sikkerhedsformer kan man benytte minimere disse risici? Hvilken sikkerhedsform er mest formålstjenlig i forskellige relationer? Centrale momenter:
|
||||||||||||||||||||||
Beskrivelse af undervisningsformer | ||||||||||||||||||||||
1. Forelæsninger. Klassiske forelæsninger på
bestemte temaer. Læseplanen angiver læringsmålet for enhver
forelæsning. Dette mål opnås ved, at den studerende forbereder
indlæringen ved forelæsningen ved at studere det pensum og ev.
opgaver, der også fremgår av læseplanen.
2. Interaktive workshops. Til hvert tilfælde har den studerende fået opgaver og/eller cases, der skal være forberedt før workshoppen. 3. Afleveringsopgaver. Til hver opgave skal den studerende selv forberede og udarbejde et løsningsforslag. Dette skal afleveres til en af underviserne, der efterfølgende vil læse og kommentere forslaget. Opgaverne vil efterfølgende blive gennemgået og diskuteret i forbindelse med den efterfølgende workshop. |
||||||||||||||||||||||
Feedback i undervisningen | ||||||||||||||||||||||
Feedback gives dels i forbindelse med kommentarer til afleveringsopgaver, dels i forbindelse med de interaktive workshops. | ||||||||||||||||||||||
Studenterarbejdstimer | ||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||
Foreløbig litteratur | ||||||||||||||||||||||
|