English   Danish

2021/2022  BA-BKOMO2004U  Organisationsanalyse

English Title
Organizational Analysis

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 7,5 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Bachelor
Varighed Et semester
Starttidspunkt Efterår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation, BSc
Kursusansvarlig
  • Peter Holdt Christensen - Institut for Ledelse, Politik og Filosofi (LPF)
Primære fagområder
  • Ledelse/Management
  • Organisation/Organisation
Undervisningsformer
  • Blended learning
Sidst opdateret den 29-06-2021

Relevante links

Læringsmål
  • Selvstændigt præsentere og diskutere forskellige teoretiske perspektiver på hvad en organisation er, hvorfor der eksisterer organisationer og hvorledes organisationsteorier kan anvendes til at forstå, forklare og forbedre hvad der foregår i organisationer.
  • Selvstændigt analysere og diskutere fordele og ulemper ved de ressourcer og virkemidler organisationer anvender.
  • Selvstændigt analysere hvordan organisationer udfordres af, og tilpasser sig, den omverden (dvs. krav og vilkår) de befinder sig i.
  • Selvstændigt anvende pensum til at forstå og forklare både interne og eksterne udfordringer ved organisationer og organisering, og dermed give anvisninger til hvorledes disse udfordringer bedst muligt kan håndteres.
Prøve/delprøver
Organisationsanalyse:
Prøvens ECTS 7,5
Prøveform Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt

Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve, at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven; inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation, jf. også studieordningens regler om prøveformer.
Individuel eller gruppeprøve Gruppeopgave med mundtligt forsvar i grupper
Antal personer i gruppen 2-5
Omfang af skriftligt produkt Max. 15 sider
Kan udarbejdes i grupper eller individuelt.
Grupper af 3-5 studerende skriver max. 15 sider.
Grupper af 2 studerende eller studerende, som skriver alene, skriver max. 10 sider.
Opgavetype Opgavebesvarelse
Varighed
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
10 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og bi-eksaminator
Eksamensperiode Vinter
Syge-/omprøve Mundtlig stedprøve
Varighed: 20 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Forberedelse: Uden forberedelse
Bedømmer(e): Ved intern prøve er der bieksaminator ved omprøven. Ved ekstern prøve er der ekstern censor.
Beskrivelse af eksamensforløbet

Der gives tre døgn til besvarelse af eksamenscasen.

 

Studerende, der skriver individuelt, eksamineres i 20 minutter. Grupper eksamineres antallet af gruppens medlemmer gange 10 minutter (hhv. 30, 40 eller 50 minutter, dog vil grupper på 2 studerende eksamineres i 30 minutter).

 

Det anbefales, at der arbejdes i grupper på 4-5 studerende.


For syge-/omprøven gælder følgende: Den studerende trækker et teoretisk spørgsmål fra pensum. I forbindelse med eksaminationen lægger den studerende ud med sit bud på det givne spørgsmål og derefter stilles der uddybende spørgsmål til oplægget samt andre dele af pensum.

Kursets indhold, forløb og pædagogik

Faget fokuserer på hvordan arbejdspladser – som nogle gange også refereres til som organisationer eller virksomheder – fungerer. I faget bliver du således introduceret til en række klassiske og nyere organisationsteorier som analyserer og diskuterer hvad en organisation er, hvordan den fungerer, og hvad der udfordrer organisationer. Dermed bliver det muligt for dig at forstå, forklare og forbedre organisationer. Faget indeholder fire temaer: 

 

  1. Hvordan har organisationsteorien udviklet sig, hvorfor findes der overhovedet organisationer og hvordan kan organisationsteorier anvendes til at forstå, forklare og forbedre hvad der foregår i organisationer?
  2. Hvilke ressourcer er vigtige input i organisationer?
  3. Hvilke virkemidler anvender organisationer?
  4. Hvilke krav og vilkår påvirker de måder organisationer fungerer på?

 

For det første diskuteres hvordan de første systematiske studier af organisationer for cirka hundrede år siden også i dag præger organisationsteorien. Derefter analyseres hvorfor der eksisterer organisationer, og hvordan organisationsteorier kan anvendes til at forstå, forklare og forbedre hvad der foregår i organisationer.

 

For det andet analyseres hvilke ressourcer organisationer rummer, og hvordan disse ressourcer bedst muligt udvælges og anvendes.

 

For det tredje – hvilket er kursets mest omfattende tema - analyseres hvilke virkemidler organisationer anvender for at sikre den bedst mulige forvandling af input til output. Dette tema fokuserer på hvad der kan betragtes som en række instrumenter, metoder, processer eller værktøjer som understøtter organisationen i at nå sine mål. Temaet fokuserer bl.a. på engagement, kontrol, ledelse, kommunikation, kreativitet, motivation, møder og strukturer.

 

For det fjerde fokuserer faget på de krav og vilkår organisationer arbejder under. Dette er fx nye generationer af ansatte som stiller andre krav til arbejdet end ældre generationer, og det er sociale medier som giver andre måder at interagere på end ansigt-til-ansigt interaktioner.

 

Efter faget har du opnået en grundlæggende forståelse for hvad organisationsteorier er, hvad organisationer er, hvordan de fungerer, hvilke udfordringer de rummer og hvilke krav samt vilkår der påvirker dem.
Dermed har du en forståelse for, hvordan teorier om organisationer kan anvendes til at analysere organisationer og forstå, forklare og forbedre hvad der foregår i og omkring organisationer. 

Beskrivelse af undervisningsformer
Undervisningen foregår som storholdsforelæsninger og øvelsestimer. Storholdsforelæsningerne er en kombination af formidling og diskussioner, og i øvelsestimerne anvendes pensum på cases. Der lægges i undervisningen særlig vægt på den praktiske anvendelse og forståelse af fagets pensum. Undervisningen gennemføres som blended learning, og består af 4 tilstedeværelsesforelæsninger, 28 online forelæsninger og 6 øvelsestimer.
Feedback i undervisningen
Det er muligt i grupper at aflevere en frivillig opgave (som minder om eksamensopgaven), og efterfølgende modtage feedback på opgaven for bl.a. at forbedre forståelsen af, hvordan pensum kan anvendes til at foretage en organisationsanalyse.
Studenterarbejdstimer
Tilstedeværelsesforelæsninger 4 timer
Online forelæsninger 28 timer
Øvelsestimer 6 timer
Forberedelse og eksamen 170 timer
I alt 208 timer
Yderligere oplysninger

Tilstedeværelsesundervisningen gennemføres uden at de studerende i undervisningen anvender skærme som computere, tablets og smartphones.

Foreløbig litteratur

To grundbøger:

  • Peter Holdt Christensen (2019). Livlige organisationer. Nyere perspektiver på hvordan arbejdspladser fungerer. København: Akademisk Forlag.
  • Peter Holdt Christensen (2017). Organisationer i arbejde. En introduktion til teorier om hvordan arbejdspladser fungerer. København: Akademisk Forlag. 

Fem akademiske artikler:

  1. Ashford, S.J., B.B. Caza og E.M. Reid (2018). From surviving to thriving in the gig economy: A research agenda for individuals in the new world of work. Research in Organizational Behavior, 38: 23-41.
  2. Choudhury, C. (2020). Our work-from-anywhere future. Best practices for all-remote organizations. Harvard Business Review, 98 (6): 58-67.
  3. Hinds, P. J. og C. D. Cramton (2014). Situated coworker familiarity: How site visits transform relationships among distributed workers. Organization Science, 25 (3): 794-814.
  4. Kidwell, R. Jr. og N. Bennett (1993). Employee propensity to withhold effort: A conceptual model to intersect three avenues of research. Academy of Management Review, 18 (3): 429-456.
  5. Valentine, M. (2018). When equity seems unfair: The role of justice enforceability in temporary team coordination. Academy of Management Journal, 61 (6): 2081-2105.
Sidst opdateret den 29-06-2021