English   Danish

2021/2022  DIP-DFINO1036U  Corporate Finance

English Title
Corporate Finance

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 5 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Diplom
Varighed Et semester
Starttidspunkt Forår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for HD (2. del)
Kursusansvarlig
  • Thomas Meinert Hersom - Institut for Finansiering (FI)
Kontaktinformation: hdf@cbs.dk
Primære fagområder
  • Finansiering/Finance
Undervisningsformer
  • Blended learning
Sidst opdateret den 21-05-2021

Relevante links

Læringsmål
Fagets overordnede mål er at give de studerende solide kompetencer med henblik på at kunne identificere, analysere og håndtere de komplekse finansieringsmæssige udfordringer som virksomheder møder i praksis. Fagets fokus er på at bibringe de studerende indsigt i finansiel teori med umiddelbar relevans for selskabers økonomifunktion, og gøre dem i stand til at diskutere og udarbejde konkrete anbefalinger vedrørende selskabers valg af finansieringsstruktur.

Ambitionen er at forankre en fundamental viden om finansieringsteoriens begreber, modeller, metoder og værktøjer hos de studerende.
Forudsætninger for indstilling til prøven (aktiviteter i undervisningsperioden)
Antal obligatoriske aktiviteter der skal godkendes (se § 13 i studieordningen): 1
Obligatoriske hjemmeopgaver
Der stilles i løbet af semesteret 4 online quizzer, der hver består af en række multiple choice spørgsmål. Disse online quizzer udgør tilsammen den obligatoriske aktivitet i faget, der skal godkendes, før man kan indskrives til eksamen. Godkendelse forudsætter, at mindst 75% af de stillede spørgsmål er besvaret korrekt. Spørgsmålene besvares individuelt.

Såfremt disse quizzer ikke godkendes samlet, gives den studerende mulighed for at deltage i en afsluttende multiple choice quiz, der skal godkendes, for at man kan indskrives til eksamen. Godkendelse forudsætter, at mindst 75% af de stillede spørgsmål er besvaret korrekt.
Prøve/delprøver
Corporate Finance:
Prøvens ECTS 5
Prøveform Skriftlig stedprøve på CBS' computere
Individuel eller gruppeprøve Individuel prøve
Opgavetype Opgavebesvarelse
Varighed 4 timer
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og ekstern censor
Eksamensperiode Forår
Hjælpemidler Med visse hjælpemidler, se nedenfor:
Den studerende må medbringe
  • Ikke-programmerbare, finansielle lommeregnere: HP10bll+ or Texas BA II Plus
  • Oversættelsesordbøger i papirformat
Den studerende har adgang til
  • Udvidet IT-pakke
Læs nærmere her : Hjælpemidler og IT-pakker
Syge-/omprøve Mundtlig stedprøve
Varighed: 20 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Forberedelse: Uden forberedelse
Bedømmer(e): Ved intern prøve er der bieksaminator ved omprøven. Ved ekstern prøve er der ekstern censor.
Beskrivelse af eksamensforløbet

Mundtlig syge-/omprøve:

 

Uden hjælpemidler.


Der trækkes et eller flere spørgsmål i centrale dele af pensum. Spørgsmålene besvares mundligt med anvendelse af relevante illustrationer, formler mv. I forlængelse heraf stilles spørgsmål i andre centrale dele af pensum. Karakteren fastsættes ud fra en helhedsvurdering af, i hvor høj grad besvarelsen opfylder fagets samlede læringsmål.

 

Kursets indhold, forløb og pædagogik

Faget bygger videre på 1. semesters faget Portfolio Analysis. Det er nemlig porteføljeinvestorernes afkastkrav, der skaber selskabernes kapitalomkostning, og investorernes vægtning af aktier og obligationer er identisk med virksomhedernes kapitalstruktur, blot set fra den anden side af markedet.

Faget kan opdeles i følgende 3 hovedområder:

  1. Selskabers valg af kapitalstruktur
  2. Selskabers valg af udbyttepolitik
  3. Emner i Corporate Finance

 
Fagets første hovedområde sætter fokus på virksomhedernes valg af finansiering. Centrale modeller til forståelse af selskabers valg af kapitalstruktur vil blive gennemgået og diskuteret. Området vil behandle de gængse kapitalformer – egenkapital og fremmedkapital – og bibringe de studerende en indsigt i hvordan selskabets kapitalomkostninger opgøres samt deres indflydelse på værdien af virksomheden.

I fagets andet hovedområde vil betydningen af selskabernes valg af udbyttepolitik blive diskuteret under forskellige forudsætninger, og de studerende vil få kendskab til forskellige divergerende synspunkter vedrørende valg af udbyttepolitik.

Fagets tredie og sidste hovedområde behandler en række spændende og vigtige emner med stor relevans for virksomheders økonomifunktion. Blandt disse kan nævnes:

  1. Værdiansættelse af virksomheder ud fra DCF modellen
  2. Fusioner & Opkøb
  3. Corporate Governance og Principal-Agent teori
  4. Værdibaseret ledelse og måling af shareholder value
  5. Real-optioner
  6. International Finansiering
  7. Leasing
Beskrivelse af undervisningsformer
Fremmødeundervisning med online elementer.

Undervisningen er tilrettelagt som en forelæsningsrække bestående af i alt 40 undervisningstimer. Hver undervisningsgang er centreret om nogle udvalgte kapitler i lærebogen eller artikelsamlingen. Det tilsigtes at skabe et overblik over fagets teori samt at forklare vanskeligt tilgængelige passager på en så let forståelig måde som muligt. Der vil blive inddraget eksempler fra praksis, hvor det findes relevant, og der vil være mulighed for, at de studerende kan byde ind med egne erfaringer.

Undervisningen vil omfatte et antal øvelser inden for faget som i høj grad vil fungere som eksamensforberedende undervisning. Øvelserne vil træne de studerende i at anvende den tilegnede teori på konkrete problemstillinger.

Der stilles løbende i semesteret et antal online quizzes, der samlet udgør en obligatorisk aktivitet.
Feedback i undervisningen
De studerende får i løbet af kurset adgang til 4 multiple choice-quizzer på CBS Canvas, der giver feedback på svarmulighedsniveau. Dvs. den studerende får at vide hvorfor svaret er forkert. Under ”General answer comments” ud for hver enkelt spørgsmål i quizzen, vil de studerende efterfølgende få mulighed for at se løsninger og forklaringer til løsninger. Dette giver de studerende mulighed for at forstå hvordan det enkelte spørgsmål skulle have været besvaret.

Herudover indeholder faget en række øvelsestimer, hvor de studerende har mulighed for at løse hjemmeopgaver inden timerne. I øvelsestimerne gennemgår vi sammen opgavesættet, så de studerende får mulighed for at diskutere udregningsmetode og opklare tvivlsspørgsmål.
Studenterarbejdstimer
Skemalagt forelæsninger og øvelser 40 timer
Forberedelse inkl. eksamen 97,5 timer
Foreløbig litteratur

Brealey, Myers & Allen: Principles of Corporate Finance, 13. udgave

Artikler til faget (uploades på Canvas)

Sidst opdateret den 21-05-2021