English   Danish

2021/2022  DIP-DHDVV1003U  Mergers & Acquisitions and Valuation

English Title
Mergers & Acquisitions and Valuation

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 5 ECTS
Type Valgfag
Niveau Diplom
Varighed Et semester
Starttidspunkt Efterår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for HD (2. del)
Kursusansvarlig
  • Palle Nierhoff - Institut for Finansiering (FI)
Studieadministrationen for HDF: hdf@cbs.dk
Primære fagområder
  • Finansiering/Finance
Undervisningsformer
  • Blended learning
Sidst opdateret den 21-04-2021

Relevante links

Læringsmål
Den studerende skal have en viden om de centrale teorier, begreber og metoder inden for fagets emneområder. Den studerende skal have en viden og forståelse for teorier og modeller til selvstændigt at kunne identificere problemstillinger og deres afgrænsning, gennemføre analyser og beregninger ved selvstændig udvælgelse og anvendelse af det teoretisk fundament for faget og kunne vurdere og fortolke de fundne resultater.

De studerende skal selvstændigt kunne anvende fagets teorier, modeller og metoder på teoretiske problemstillinger i forhold til en konkret virksomhed og herunder gennemføre en værdiansættelse af virksomheden.

De studerende skal opnå kompetencer til at gennemføre analyser og beregninger inden for fagets emneområder samt på en selvstændig måde vurdere og fortolke de fundne resultater samt uddrage et beslutningsgrundlag og en konklusion på basis af de gennemførte analyser og beregninger.

Den studerende skal kunne formidle viden og analyser mv. inden for fagets område samt kunne deltage og bidrage ved løsning og drøftelse af konkrete opgaver inden for faget områder.
Forudsætninger for at deltage i kurset
Det er en fordel at have forudgående kendskab til regnskabsanalyse og Corporate Finance svarende til HD2 Finansiering.
Prøve/delprøver
Mergers & Acquisitions and Valuation:
Prøvens ECTS 5
Prøveform Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt

Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve, at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven; inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation.
Individuel eller gruppeprøve Individuel mundtlig prøve på baggrund af gruppeopgave
Antal personer i gruppen 2-3
Omfang af skriftligt produkt Max. 30 sider
Det skriftlige produkt (VærdiansættelsesRapporten) kan skrives individuelt eller i grupper af 2-3 studerende. Det anbefales dog at skrive rapporten i grupper.

1 studerende: Max.20 sider
2 studerende: Max. 25 sider
3 studerende: Max. 30 sider
Opgavetype Rapport
Varighed
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
20 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og ekstern censor
Eksamensperiode Vinter
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Syge-/omprøven er identisk med den ordinære eksamen, dvs. at der, indenfor en nærmere fastsat tidsfrist, skal indleveres et skriftligt produkt med samme formalia, som ved den ordinære eksamen.

Afleveringsfristen for det skriftlige produkt ifm. syge-/omprøven ligger 4 uger efter den mundtlige eksamen for den ordinære eksamen. Datoen for den mundtlige eksamen ifm. syge-/omprøven vil ligge 1-2 uger efter afleveringsfristen for det skriftlige produkt ifm. syge-/omprøven.

Ved rettidig frameldelse, udeblivelse eller sygdom ift. afleveringen af det skriftlige produkt ifm. den ordinære prøve vil den studerende automatisk blive tilmeldt syge-/omprøven.

Hvis det skriftlige produkt (rapporten) afleveres rettidigt ifm. den ordinære eksamen, men den studerende ikke består den mundtlige prøve eller ikke møder frem (udebliver) ved den ordinære eksamen, kan den studerende vælge at indlevere en ny forbedret rapport eller genindlevere den samme rapport, som blev indleveret ifm. den ordinære eksamen, og på den baggrund deltage i den mundtlige omprøve.

Ved sygdom i forbindelse med den mundtlige eksamen, ifm. den ordinære eksamen, vil der blive fastsat en dato for en ny mundtlig eksamen kort tid efter den oprindelig dato for den mundtlige eksamen. Den studerende går i dette tilfælde til den mundtlige eksamen på baggrund af det skriftlige produkt, der blev afleveret ifm. den ordinære eksamen.
Kursets indhold, forløb og pædagogik

I faget arbejdes med gruppestørrelse på 1-3 studerende.

 

Fagets centrale emneområder:

 

  • Strategisk analyse
  • Regnskabsanalyse
  • Analyse af regnskabskvaliteten
  • Reformulering af balance og resultatopgørelse til analysebrug
  • Analyse af egenkapitalen og pengestrømsopgørelsen
  • Rentabilitetsanalyse
  • Vækstanalyse
  • Fastlæggelsen af value drivers
  • Udarbejdelse af budget
  • Likviditetsberegning og værdiskabelse
  • Fastlæggelse af afkastkravet til den investerede kapital
  • Metoder og modeller til værdiansættelse
  • Følsomhedsberegninger
  • Mergers and Acquisitions

 

Beskrivelse af undervisningsformer
Fremmødeundervisning med online elementer.

• Fagets gennemføres med 40 timers undervisning på 3. semester.

• Undervisningen foregår som overbliksforelæsninger, plenumdiskussion med inddragelse af case og øvelsesopgaver.

• Virksomhedspræsentationer på CBS af den virksomhed som indgår i VærdiansættelsesRapporten. Underviser vælger virksomheden. Virksomheden anvendes af alle studerende.

* Foredrag af person med kendskab til virksomheden, branchen eller fagligt relevant emne.

• De studerende opdeles i grupper og udarbejder en værdiansættelse i form af en rapport vedr. den valgte virksomhed.

• Rapporten indgår i et forhandlings- og rollespil mellem grupperne. De studerende deltager i "forhandlingsrunder" i sammenhæng med VærdiansætttelsesRapporten. Deltagelsen bedømmes ikke.

• Rapporten afleveres efterfølgende som det skriftlige produkt ifm. den ordinære eksamen.
Feedback i undervisningen

I undervisningen indgår en løbende "feedback". Feedback indeholder to elementer:
1) Status - hvordan går det? Status er en "respons" på den studerendes/​gruppens/​holdets aktivitet i undervisningen
2) Forbedring. Hvorledes kan den studerende/​gruppen/​holdet forbedre sin indsats.

Feedback gives i relation til følgende aktiviteter:
a) Undervisning. Dialogbaseret med løbende opklarende spørgsmål og drøftelse af de studerende svar
b) Case virksomheden. De studerende (grupperne) får mundtlig tilbagemelding i forbindelse med udarbejdelse af Rapporten. Tilbagemelding kan vedrøre: Metode, afgrænsning, forståelse af aspekter i virksomhedens årsrapport, anvendelse af konkrete teorier og metoder. Feedback sker baseret på spørgsmål, beregninger og skriftligt udkast af dele af opgaven
c) Forhandlingerne
d) Den endelige Rapport
Studenterarbejdstimer
Skemalagt forelæsninger, pre-recorded videoer og øvelser 40 timer
Forberedelse inkl. eksamen 97,5 timer
Yderligere oplysninger

Undervisningsdage og tidspunkter:

 

  • Forelæsninger (On Campus):
    • tirsdag kl. 17:10-20:40 i ugerne 35, 37, 40, 44, 48
       
  • Onlineundervisning (Online: Pre-recorded kl. 17:10-18:50 / Online: Live kl. 19:00-20:40):
    • tirsdag kl. 17:10-20:40 i ugerne 36, 39, 41*, 45*, 47
       

* Live-delen optages i uge 41 og 45 og lægges på Canvas efterfølgende, da undervisningen karambolerer med ’On campus’ undervisningen i ’Ledelse af finansiel virksomhed’.

 

OBS: der kan løbende ske skemaændringer, hvis behovet for dette opstår.

Foreløbig litteratur

Ole Sørensen: "Regnskabsanalyse og værdiansættelse - en praktisk tilgang".

Gjellerup. 5. udgave, 2017. ISBN 978-87-13-05066-6.

Kap.: 2, 3., 4, 5, 6, 9,11 

(Øvrige kapitler indgår i det obligatoriske kursus: "Selskabsskat & Regnskabsanalyse" på HD2 Finansiering. Såfremt der ændres på dette pensum, vil det have betydning for anvendelse af bogen af Ole Sørensen).

 

Petersen, C.; Plenborg, T. & Kinserdal F. (2017): "Financial Statement Analysis - valuation, credit analysis and performance evaluation". Chap. 1-11, 13-14

Fagbokforlaget. ISBN 978-82-450-2102-8

 

Sidst opdateret den 21-04-2021