2021/2022 KAN-CCMAV1022U International selskabsbeskatning i en digital økonomi — den globale skatteyder
English Title | |
International Corporate Taxation in The Digital Age — The Global Taxpayer |
Kursusinformation |
|
Sprog | Dansk |
Kursets ECTS | 7,5 ECTS |
Type | Valgfag |
Niveau | Kandidat |
Varighed | Et semester |
Starttidspunkt | Efterår |
Tidspunkt | Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk |
Max. antal deltagere | 80 |
Studienævn |
Studienævnet for cand.merc.aud.
|
Kursusansvarlig | |
|
|
Faglærer: Peder Reuther | |
Primære fagområder | |
|
|
Undervisningsformer | |
|
|
Sidst opdateret den 04-02-2021 |
Relevante links |
Læringsmål | ||||||||||||||||||||||||||
* Forklare årsagerne til, at den gældende
internationale skatteret (“legacy law") er utilstrækkelig til
at nå internationale, politiske mål for en effektiv beskatning af
digitalt opererende multinationale koncerner.
* Forklare det klassiske skatteretlige tilstedeværelsesbegreb og det nye tilstedeværelsesbegreb (det nye nexus), og redegøre for såvel de principielle som de praktiske forskelle. * Redegøre overordnet for profitallokeringen på baggrund af armslængdeprincippet, herunder forklare det grundlæggende indhold af transfer pricing-disciplinens klassiske sammenlignelighedsanalyse, herunder redegøre for de af OECD anbefalede transfer pricing-metoder. * Redegøre for profitallokeringen i medfør BEPS 2.0-systematikken, herunder forklare tilgangen ved omsætningssporing, fastlæggelse af skattebasen samt det såkaldte “Amount A”. * Redegøre for risikoen for dobbeltbeskatning i et internationalt skatteretligt system, som indeholder parallelt gældende regelsæt for samme indkomstskabelse, og forklare hvordan dobbeltbeskatningsrisici kan håndteres, herunder bl.a. de nyligt introducerede mekanismer for konflikthåndtering. * Redegøre for det såkaldte “Amount B”, herunder drage paralleller til eksisterende transfer pricing-metoder. * Redegøre detaljeret for “the income inclusion rule” (IIR) og “the undertaxed payments rule” (UTPR) og overordnet redegøre for de øvrige elementer Pillar Two under BEPS 2.0. |
||||||||||||||||||||||||||
Prøve/delprøver | ||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||
Kursets indhold, forløb og pædagogik | ||||||||||||||||||||||||||
Allerede i 2013 konstaterede OECD i sin Action Plan on Base Erosion and Profit Shifting (BEPS), at den digitale økonomi — eller rettere: digitaliseringen af økonomien — udfordrer den internationale skatteret. “The digital economy…”, fastslog rapporten “… is characterised by an unparalleled reliance on intangible assets, the massive use of data (notably personal data), the widespread adoption of multi-sided business models capturing value from externalities generated by free products, and the difficulty of determining the jurisdiction in which value creation occurs”.
Fra et internationalt skatteretligt perspektiv, herunder navnlig fra et transfer pricing-perspektiv, er udfordringen forbundet med højt integrerede værdikæder på tværs af landegrænser ikke ny. Det er netop en af transfer pricing-disciplinen opgaver at identificere værdiskabelseskilderne i en multinational koncerns værdikæde(r) mhp. at kunne allokere skattepligtig indkomst til de rette jurisdiktioner, og det har det været længe. Men digitaliseringen har gjort udfordringerne større. I visse sammenhænge har digitaliseringen afdækket, at de gældende regler er utilstrækkelige i den forstand, at de ikke er egnede til at opnå de politiske mål.
OECD leder et projekt, som skal imødegå disse disse udfordringer ved at tilvejebringe et grundlag for regler, som kan håndtere digitaliseringen. Til eksempel er der i medfør af de eksisterende regler ikke mulighed for, for et land, at indkomstbeskatte den værdiskabelse, som en multinational koncern høster fra landet, hvis koncernen ikke har en skatteretlig tilstedeværelse i landet gennem en juridisk enhed (fx et aktieselskab) eller et fast driftssted. Det har efterladt en række lande i en situation, hvor dets borgere og dets infrastruktur bidrager til værdiskabelse for en multinational koncern, men hvor landene pga. de eksisterende reglers design, ikke har mulighed for at beskatte værdiskabelsen.
Det oprindelige BEPS-projekt, som blev igangsat under opdrag af G20 og under ledelse af OECD, blev foreløbigt afsluttet med endelige rapporter i 2015. Projektets formål var generelt at imødegå de udfordringer, som globaliseringen medførte for skatterelige regler, som var udformet baseret på en 50-100 år gammel tænkning.
BEPS 2.0 bygger videre på det oprindelige BEPS-projekt, idet digitaliseringen har medført udfordringer, som går videre end “blot” globalisering. En digitalt opererende koncern behøver fx ikke en tilstedeværelse i klassisk forstand -- et datterselskab -- i et land, for at kunne operere i landet, herunder sikre indkomstskabelse. Det har medført at sådanne lande på den ene side mener sig berettiget til at beskatte indkomstskabelsen, men på den anden side må erkende ikke at have magt som de har agt (hjemmel), idet de gældende skatteretlige regler netop forudsætter en tilstedeværelse i klassisk forstand. BEPS 2.0 søger at imødegå de udfordringer.
Undervisningen vil med udgangspunkt i sammenstødet mellem internationale politiske mål og konkret skatteret skitsere en af vor tids største skattepolitiske problemstillinger. Efter at have redegjort for relevante dele af såvel den klassiske skatteret som transfer pricing-disciplinen, vil undervisningen i udpræget grad inddrage cases og eksempler fra praksis. Eftersom emnet er ganske nyt -- BEPS 2.0 er stadig under politisk diskussion -- vil undervisningsmaterialet i udpræget grad være dokumenter direkte fra OECD samt en række artikler.
|
||||||||||||||||||||||||||
Beskrivelse af undervisningsformer | ||||||||||||||||||||||||||
Forelæsning, men der forventes aktiv deltagelse. | ||||||||||||||||||||||||||
Feedback i undervisningen | ||||||||||||||||||||||||||
Løbende. | ||||||||||||||||||||||||||
Studenterarbejdstimer | ||||||||||||||||||||||||||
|