2022/2023 BA-BKOMO1364U Medier og kommunikation: Nye kontekster for samfund, organisation og individ
English Title | |
Media and communication: New contexts for society, organization, and the individual |
Kursusinformation |
|
Sprog | Dansk |
Kursets ECTS | 7,5 ECTS |
Type | Obligatorisk |
Niveau | Bachelor |
Varighed | Et semester |
Starttidspunkt | Efterår |
Tidspunkt | Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk |
Studienævn |
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og
virksomhedskommunikation, BSc
|
Kursusansvarlig | |
|
|
Primære fagområder | |
|
|
Undervisningsformer | |
|
|
Sidst opdateret den 29-06-2022 |
Relevante links |
Læringsmål | ||||||||||||||||||||||||||||
Den studerende skal kunne:
|
||||||||||||||||||||||||||||
Prøve/delprøver | ||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||
Kursets indhold, forløb og pædagogik | ||||||||||||||||||||||||||||
Faget giver de studerende indblik i centrale diskussioner inden for kommunikations- og medieforskning. De studerende introduceres for klassiske teorier om medier og deres logikker, som fortsat gør sig gældende, samt nyere litteratur om digitale medier og data. På baggrund af disse perspektiver giver faget de studerende teoretiske og analytiske tilgange til at undersøge kommunikative problemstillinger i forhold til individ-, organisations- og samfundsniveau.
Således bidrager faget til de studerende evne til at arbejde strategisk og ansvarligt med organisationers kommunikation og brug af medier og data.
|
||||||||||||||||||||||||||||
Beskrivelse af undervisningsformer | ||||||||||||||||||||||||||||
Faget omfatter en forelæsningsrække og en
holdøvelsesrække. Det er først og fremmest
holdøvelsesundervisningen, der er grundlæggende dialogisk og
studenterorienteret og forudsætter i endnu højere grad de
studerendes aktive forberedelse og deltagelse. En SeminarDag
fokuserer særligt på erfaringer med kommunikation i konkrete
organisationer.
I øvelserne uddybes forelæsningens teoretiske emner, og der arbejdes derudover med cases eller undersøgelser. Cases og undersøgelser supplerer det overblik, som forelæsningsrækken giver, og/ eller udprøver forelæsningens teoretiske perspektiver og koncepter. I øvelserne afleveres der også en gruppesynopsis for at øve sig i at skrive en synopsis som oplæg for en mundtlig eksamen. Denne prøvesynopsis skrives af 2-5 studerende. For at kunne give feedback til prøvesynopsen i undervisningen, skal grupperne dannes inden for holdet. Denne prøvesynopsis er en god mulighed til at forberede sig til eksamen (se eksamen). |
||||||||||||||||||||||||||||
Feedback i undervisningen | ||||||||||||||||||||||||||||
Feedback til de studerende leveres i forskellige
sammenhænge og formater:
1) Underviser og studerende diskuterer løbende de studerendes individuelle bidrag i øvelsestimerne. 2) De studerende holder oplæg i grupper på øvelsesholdene og får derefter feedback af underviser og medstuderende. 3) Grupperne afleverer prøvesynopsis, og underviser kommenterer skriftligt de enkelte synopser, giver overordnet mundtlig feedback i holdundervisningen, og derudover vil der være generel diskussion af synopserne og feedback fra medstuderende på øvelsesholdet. 4) De studerende modtager vejledning og feedback på ideer og problemformulering til eksamenssynopsis i sidste øvelsestimer. |
||||||||||||||||||||||||||||
Studenterarbejdstimer | ||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||
Foreløbig litteratur | ||||||||||||||||||||||||||||
Benoit, W. L. (1997). Image repair discourse and crisis communication. Public relations review, 23(2), 177-186. Cukier & Mayer-Schoenberger (2013) Curran, J., Fenton, N., & Freedman, D. (2016). Misunderstanding the Internet. London: Routledge. Chapter: The internet and social networking; Chapter 6: the internet and radical politics. Etter, M. (2014). Broadcasting, reacting, engaging–three strategies for CSR communication in Twitter. Journal of communication management. Vol. 18 No. 4, pp. 322-342. Gulbrandsen, I. T., Just, S. N., & Uldam, J. (2020). S (t) imulating resistance: Corporate responses to the Trump presidency. Organization, 1350508420939225. Hansen, S.S. (2011) Årgang 2012. København: Informations Forlag. Kapital 7, pp. 111-138. Hansen, S.S. (2021) Det lille vi & det store VI. Nye begreber og betingelser for fællesskaber i en verden med digitale netværk og sociale medier. Kvan, 41. https://ereolen.dk/ting/object/870970-basis:61344519 Hjarvard, S. (2008). The mediatization of society: A theory of the Media as Agents of Social and Cultural Change. Nordicom review, 29(2). Johansen, Winni & Finn Frandsen (2007). Krisekommunikation. Når virksomhedens image og omdømme er truet. Frederiksberg: Samfundslitteratur. [268-319] Mejias, U. A., & Couldry, N. (2019). Datafication. Internet Policy Review, 8(4). Neuman, W. R., Guggenheim, L., Mo Jang, S., & Bae, S. Y. (2014). The dynamics of public attention: Agenda‐setting theory meets big data. Journal of Communication, 64(2), 193–214. Qvortrup. L. (1998). Det hyperkomplekse samfund, 14 fortællinger om samfundet. Kbh: Gyldendal. Kap. 11. De Irriterende Massemedier, det offentlige blik, pp 232-249 Uldam, J., & Kaun, A. (2019). Theorizing Civic Engagement and Social Media: The Case of the “Refugee Crisis” and Volunteer Organizing in Sweden. In Social Media Materialities and Protest (pp. 101-115). Routledge. Uldam, J. (2018). Social media visibility: challenges to activism. Media, Culture & Society, 40(1), 41-58. Vogler, D., & Eisenegger, M. (2020). CSR Communication, Corporate Reputation, and the Role of the News Media as an Agenda-Setter in the Digital Age. Business & Society, 0007650320928969.
Supplerende litteratur: Briggs, A. and Burke, P. (2010). Social History of the Media: From Gutenberg to the Internet. Cambridge: Polity Press. Chapter 1: Introduction. Couldry, N. (2012) Media, World, Society. Cambridge: Polity. Chapter 2: Media as practice
|