| Læringsmål |
- Identificere, klassificere og forklare grundlæggende
udfordringer i centrale aktørers virke i forhold til de gængse og
relevante strategiske kommunikationsudfordringer.
- Pege på en række konkrete kommunikationsværktøjer og
-dimensioner samt gøre rede for såvel deres strategiske som
praktiske anvendelse.
- Analysere og vurdere effekten af en given
kommunikationsstrategi og givne kommunikationsværktøjer.
- Identificere kommunikationsstrategiske problemstillinger og
løsninger i en ”case” og klassificere samt forklare argumenter og
løsningsforslag.
- Formulere, afgrænse og analysere kommunikationsstrategiske
problemstillinger og formidle dem i et klart og korrekt
sprog.
|
| Prøve/delprøver |
|
Strategisk
kommunikation i mediesamfundet:
|
| Prøvens
ECTS |
7,5 |
| Prøveform |
Skriftligt produkt udarbejdet hjemme |
| Individuel eller gruppeprøve |
Individuel prøve |
| Omfang af skriftligt produkt |
Max. 15 sider |
| Opgavetype |
Opgavebesvarelse |
| Varighed |
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato
og tidspunkt. |
| Bedømmelsesform |
7-trins-skala |
| Bedømmer(e) |
Eksaminator og bi-eksaminator |
| Eksamensperiode |
Vinter |
| Syge-/omprøve |
Samme prøveform som ved ordinær prøve
|
Beskrivelse af
eksamensforløbet
Prøven har form af, at den studerende individuelt udarbejder et
essay, hvortil der gives 3 uger.
Der udarbejdes centralt en opgaveramme. De studerende tager
udgangspunkt i en selvvalgt case og en problemstilling inden for
rammen.
Ved bedømmelsen af prøven indgår den studerendes stave- og
formuleringsevne i bedømmelsesgrundlaget. Bedømmelsen er udtryk for
en helhedsvurdering af det faglige indhold samt stave- og
formuleringsevnen.
|
|
| Kursets indhold, forløb og pædagogik |
|
Spillereglerne ændrer sig i disse år for virksomhederne og
deres strategiske kommunikation. Medarbejdere, myndigheder og
medier stiller nye og større krav, og mediesamfundet kan på
kort tid ændre virksomhedernes og organisationernes
eksistensgrundlag.
Kurset fokuserer på Strategisk kommunikation og PR, det vil
sige de discipliner, der har til formål at bidrage til at
skabe, genoprette eller vedligeholde organisationens omdømme
gennem fx medierelationer, Public Affairs, CSR, Investor
Relations mv.
Faget kobler både et politisk perspektiv, organisationsteori
og kommunikation. Fagets bærende præmis er, at hver
organisationstype og enhver branche har sine særlige
kommunikationsforpligtelser, ’koder’ og kulturer,
der nødvendigvis skal være udgangspunktet for den
legitime kommunikation.
Faget tager afsæt i de nyeste tendenser inden for strategisk
kommunikation, der lægger vægt på virksomheden som en
’autoriativ stemme’ i det offentlige rum og ikke blot en vare-
eller serviceproducent. Endelig omfatter faget en lang række
cases og eksempler.
|
| Beskrivelse af undervisningsformer |
| Forelæsninger og øvelsestimer fokuserer hver uge
på et særligt tema inden for strategisk kommunikation.
Forelæsningerne vil fokusere på pensum, mens øvelsestimerne vil
handle om konkrete cases og øvelser. Hertil kommer, at
forelæsningerne hver uge kort vil introducere en mere studienært
tema med relevans også for den afsluttende opgaveskrivning: Hvad er
akademisk analyse, hvad er en god skriftlig fremstilling, forholdet
mellem teori og empiri etc. |
| Feedback i undervisningen |
Feedback til studerende er en vigtig del af
kurset. Feedback sker på fire måder:
Undervisere tilbyder dialog og feedback efter aftale.
Q&A-sessioner for hele holdet.
Regelmæssige korte opgaver: Ved at løse en eller flere korte
opgaver i løbet af semesteret, får de studerende den nødvendige
feedback.
Individuelle tilbagemeldinger efter eksamen: Studerende er velkomne
til en uddybende en-til-en samtale efter eksamen. |
| Studenterarbejdstimer |
| Deltagelse i forelæsninger: |
20 timer |
| Øvelser: |
24 timer |
| Forberedelse og eksamen: |
164 timer |
| I alt |
208 timer |
|
| Foreløbig litteratur |
- Jesper Højberg Christensen, Når Forretningen kommunikerer –
Topledelsens Nye Strategier, Gyldendal Business, 2010. KØBES
- Kresten Schultz Jørgensen, Virksomhedens Omdømme, Gyldendal
Business, 2014. KØBES
- The Watson Helsby Reports, Staying on the Front Foot,
2022.
- Richard A. Ferraro, Considerations for Measuring Public
Affairs’ Value, 2000.
- Duane Windsor, Theories and theoretical roots of Public
Affairs, Harris & Fleischer, The Handbook of Public Affairs,
SAGE, 2005.
- William D. Obermann, A conceptual look at the strategic
ressource dynamics of public affairs, Journal of Public Affairs,
november 2008.
- Kresten Schultz Jørgensen Linkedin-blog, 28/3 2022: Det
nødvendige narrativ.
|
Permalink