English   Danish

2022/2023  KAN-CCMVV2412U  Organisering og ledelse af afstande i arbejdslivet

English Title
Organizing and managing distances in worklife

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 7,5 ECTS
Type Valgfag
Niveau Kandidat
Varighed Et semester
Starttidspunkt Efterår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Max. antal deltagere 100
Studienævn
Studienævnet for cand. merc.
Kursusansvarlig
  • Peter Holdt Christensen - Institut for Ledelse, Politik og Filosofi (LPF)
Primære fagområder
  • Human resource management/Human resource management
  • Ledelse/Management
  • Organisational behaviour/Organisational behaviour
Undervisningsformer
  • Blended learning
Sidst opdateret den 11-02-2022

Relevante links

Læringsmål
Ved eksamen skal den studerende på selvstændig vis udvælge, systematisk anvende og reflektere over relevante dele af pensum, således at den studerende kan:
  • Forklare hvordan og hvorfor afstande i arbejdslivet kan udfordre og give muligheder for organisering og ledelse af arbejdspladser.
  • Identificere konkrete udfordringer ved afstande i arbejdslivet.
  • Identificere konkrete muligheder ved afstande i arbejdslivet.
  • Give anvisninger til, hvordan afstande i arbejdslivet bedst muligt håndteres af både organisationen og det enkelte individ.
Prøve/delprøver
Organisering og ledelse af afstande i arbejdslivet:
Prøvens ECTS 7,5
Prøveform Skriftligt produkt udarbejdet hjemme
Individuel eller gruppeprøve Individuel prøve
Omfang af skriftligt produkt Max. 15 sider
Opgavetype Casebesvarelse
Varighed 2 uger til udarbejdelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) En eksaminator
Eksamensperiode Vinter
Syge-/omprøve Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt
Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve, at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven; inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation.
Omfang af skriftligt produkt: Max. 5 sider
Opgavetype: Synopsis
Varighed: 20 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Bedømmer(e): Ved intern prøve er der bieksaminator ved omprøven. Ved ekstern prøve er der ekstern censor.
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Traditionelt har vi understøttet samarbejde ved at minimere den fysiske afstand mellem os. Afstand har dermed været betragtet som noget, der udfordrer både koordination af arbejdet og motivation til arbejdet. I de seneste årtier er afstand dog blevet et vilkår for megen samarbejde. Det kan være den store geografiske afstand mellem kolleger i forskellige lande, eller den afstand vi i samarbejdet senest har oplevet i forbindelse med pandemiens omfattende hjemmearbejde.

Men uanset om vi taler om store eller små afstande, og om permanente eller midlertidige afstande, hvilke konsekvenser har afstande da for ikke alene samarbejdet, men også for det enkelte individ og arbejdspladsen? Med andre ord, hvordan arbejder vi bedst muligt sammen på afstand?

I faget udforsker vi den voksende mængde forskning om afstande i arbejdslivet – som også er blevet kaldt for distancearbejde, hjemmearbejde, hybridarbejde og virtuelt arbejde - for dermed at forstå, forklare og forbedre udfordringer og muligheder når individer arbejder sammen på afstand af hinanden.

I faget tager vi især udgangspunkt i dele af organisationsteorien og organisationspsykologien for dermed at analysere og diskutere, hvordan afstande i arbejdslivet har indflydelse på bl.a. individets arbejdsmotivation, gruppedynamikkerne i samarbejdet og organisationens ledelsesstil. 

 

Faget består af i alt otte temaer, som hver især analyserer og diskuterer udfordringer og muligheder ved afstande i arbejdslivet:

 

Hvad ved vi om distance i arbejdslivet? Her kigger vi på de seneste års forskning i distancearbejde, og interesserer os for hvad denne forskning kan lære os om bl.a. at lede og organisere på afstand.

 

Hvad er afstand, og hvad er tilstedeværelse? Her diskuterer og definerer vi både den objektive og oplevede afstand, og hvorvidt ansigt-til-ansigt interaktioner er mere righoldige end fx online møder.

 

Struktur versus tilfældigheder. Afstand og dermed online interaktioner bliver ofte mere strukturerede end fx de tilfældige møder på kontoret. Derfor diskuterer vi i dette tema, hvordan vi – på afstand – kan understøtte kontorlivets tilfældige interaktioner.

 

Synkronisering. Når vi arbejder sammen, opstår der ofte en vis indforstået måde at gøre arbejdet på. Selvom denne synkronisering kan være vanskelig at opnå på afstand, er det nødvendigt med tiltag, som understøtter muligheder for en vis synkronisering på afstand.

 

Fællesskab. At være på afstand af andre risikerer at ødelægge oplevelsen af, at være en del af et socialt fællesskab. Her diskuterer vi således, hvordan individets arbejdsmotivation – herunder altså at være en del af en gruppe – også på afstand kan opretholdes. 

 

Kompensationsmekanismer. Når vi ikke er til stede på arbejdspladsen, er vi selvsagt ikke synlige for hverken vores kolleger eller ledere. Synlighed betyder noget, og derfor anvender individer en række kompensationsmekanismer for når de er på afstand af andre at gøre sig synlige.

 

Grænseløshed og overgange. Når vi kan arbejde sammen på afstand, skyldes det bl.a. arbejdets bærbare karakter – mange kan med andre ord arbejde når som helst og hvor som helst. Det kan dog medføre en vis grænseløshed forstået som, at mange kan have svært ved at holde fri. Arbejdslivet på afstand risikerer dermed at miste vigtige pusterum, hvor vi bl.a. kan lade op til arbejdet eller koble helt af fra arbejdet.

 

Ledelse (herunder selvledelse). Arbejdslivet på afstand kræver en anden form for ledelse end samarbejdet i fysisk nærhed af andre. Det handler bl.a. om i højere grad at sikre rammer for, at individet kan opleve sig som en del af et arbejdsfællesskab, og i øvrigt også oplever at betyde noget for samarbejdet.

 

Opsummerende giver faget en opdateret, nuanceret og forskningsbaseret forståelse af, hvordan og hvorfor afstande i arbejdslivet udfordrer og giver muligheder for organisering og ledelse, samt hvordan disse udfordringer og muligheder bedst muligt håndteres af organisationen og individet.

Beskrivelse af undervisningsformer
Undervisningen afvikles over 11 uger.

De første to uger afvikles som tilstedeværelsesundervisning, cirka i midten af forløbet er der en uge med tilstedeværelsesundervisning, og den sidste uge er ligeledes tilstedeværelsesundervisning. Dvs. ialt fire uger er med tilstedeværelsesundervisning, og syv uger er med online undervisning.
Feedback i undervisningen
Undervejs i on-campus undervisningen gives der feedback på gruppeoplæg. Både gruppeoplæg og feedback udvikler således de studerendes forståelse af, hvordan eksamensopgaven struktureres, fokuseres og dermed tilgås.
Studenterarbejdstimer
Deltagelse i undervisning 33 timer
Forberedelse til undervisning 98 timer
Eksamensforberedelse og eksamen 75 timer
Foreløbig litteratur

Pensum består af en grundbog, og en række akademiske artikler, som alle kan tilgås via CBS Library. Den foreløbige pensumliste er:

 

Grundbog:

 

Peter Holdt Christensen (2022). Hybridarbejde. Balancen mellem nye og gamle måder at arbejde på. København: Samfundslitteratur.

 

Artikler (opdelt efter fagets otte temaer):

 

Afstand i arbejdet – hvad er det, og hvad ved vi om det?

Allen, T.D., Golden, T.D. og Shockley, K.M. (2015). How effective is telecommuting? Assessing the status of our scientific findings. Psychological Science in the Public Interest, 16(2): 40-68.

Gajendran, R.S. og Harrison, D.A. (2007). The good, the bad, and the unknown about telecommuting: Meta-analysis of psychological mediators and individual consequences. Journal of Applied Psychology, 92(6): 1524-1541.

Gratton, L. (2021). How to do hybrid right. Harvard Business Review, 99(3): 66-74.

 

Hvad er og gør afstand?

Allen, T.J. (2007). Architecture and communication among product development engineers. California Management Review, 49(2): 23-41.

Bailenson, J.N. (2021). Nonverbal overload: A theoretical argument for the causes of Zoom fatigue. Technology, Mind, and Behavior, 1(3).

Latané, B. og Werner, C. (1978). Regulation of social contact in laboratory rats: Time, not distance. Journal of Personality and Social Psychology, 36(10): 1128-1137.

Lengel, R.H. og Daft, R.L. (1988). The selection of communication media as an executive skill. The Academy of Management Executive, 11(3): 225-232.

Monge, P.R., Rothman, L.W., Eisenberg, E.M., Miller, K.J. og Kirste, K.K. (1985). The dynamics of organizational proximity. Management Science, 31(9): 1129-1141.

Wilson, J.M., O’Leary, M.B., Metiu, A. og Jett, Q.R. (2008). Perceived proximity in virtual work: Explaining the paradox of far-but-close. Organization Studies, 29(7): 979-1002.

 

Struktur og tilfældigheder

Catalini, C. (2018). Microgeography and the direction of inventive activity. Management Science, 64(9): 4348-4364.

Irving, G.L., Ayoko, O.B. og Ashkanasy, N.M. (2020). Collaboration, physical proximity and serendipitous encounters: Avoiding collaboration in a collaborative building. Organization Studies, 41(8): 1123-1146.

Waber, B., Magnolfi, J. og Lindsay, G. (2014). Workspaces that move people. Harvard Business Review, 92 (10): 69-77.

 

Synkronisering

Schinoff, B.S., Ashforth, B.E. og Corley, K.G. (2020). Virtually (in)separable: The centrality of relational cadence in the formation of virtual multiplex relationships. Academy of Management Journal, 63(5): 1395-1424.

Sergeeva, A.V., Faraj, S. og Huysman, M. (2020). Losing touch: An embodiment perspective on coordination in robotic surgery. Organization Science, 31(5): 1248-1271.

 

Fællesskab

Hafermalz, E. (2021). Out of the panopticon and into exile: Visibility and control in distributed new culture organizations. Organization Studies, 42(5): 697-717.

Hinds, P. J. og C. D. Cramton (2014). Situated coworker familiarity: How site visits transform relationships among distributed workers. Organization Science, 25 (3): 794-814.

Sarbaugh-Thomson, M. og Feldman, M.S. (1998). Electronic mail and organizational communication: Does saying “Hi” really matter? Organization Science, 9(6): 685-698.

 

Kompensationsmekanismer

Cristea, I.C. og Leonardi, P.M. (2019). Get noticed and die trying: Signals, sacrifice, and the production of face time in distributed work. Organization Science, 30(3): 552-572.

Elsbach, K. og Cable, D. (2012). Why showing your face at work matters. MIT Sloan Management Review, 53(4): 10-12.

Nurmi, N. & Hinds, P.J. (2020). Work design for global professionals: Connectivity demands, connectivity behaviors, and their effects on psychological and behavioral outcomes. Organization Studies, 41(12): 1697-1724.

 

Grænseløshed og overgange

Jachimowicz, J.M., Cunningham, J.L., Staats, B.R., Gino, F. og Menges, J.I. (2021). Between home and work: Commuting as an opportunity for role transitions. Organization Science, 32(1): 64-85.

Rothbard, N.P., Philips, K.W. og Dumas, T.L. (2005). Managing multiple roles: Work-family policies and individuals’ desires for segmentation. Organization Science, 16(3): 243-258.

 

Ledelse

Kurland, N.B. og Egan, T.D. (1999). Telecommuting: Justice and control in the virtual organization. Organization Science, 10(4): 500-513.

Malhotra, A., Majchrzak, A. og Rosen, B. (2007). Leading virtual teams. Academy of Management Perspectives, 21(1): 60-70.

Sidst opdateret den 11-02-2022